Julens glæde

... eller grin måske...

Jeg har lige hørt, at ex-kæresten går og spreder rygter om at huset her er hans... og at han lod mig blive boende....

Nobelt af ham... :OD ... Måske skulle jeg sende ham en regning på de nye vinduer der er blevet sat i...*gg*

Nå det var julens morsomhed...

Ud over det, så savner jeg helt vild. Ja altså IKKE ex-kæresten. Men drengene. På trods af savnet, håber jeg virkelig de får en fantastisk jul hos deres Far. Jeg ved han i år har gjort sig umage ... :o)

Må I få en fantastisk juleaften derude i blogland :o)

Før julegave

Tjek lige det her... Julegave fra firmaet... Kææææft den er fed :o)

Den bor ualmindelig godt her hjemme hos mig ....

Skæv jul

- det holder vi i år...

Ja altså ikke en jul med riglige mængder af euforiserende stoffer... men en skæv jul, fordi vi begge har delebørn...

Kærstens datter skal være hos hendes Mor juleaften og mine knægte hos deres Far. Så vi holder jul allerede d. 22. december, for at få alt julebehovet dækket.

Ungerne glæder sig til begge dage. Så mon det er et dårligt byt, med to juleaftener... uanset hvor skæve de måtte være...

Så i morgen aften står den på det obligatoriske risengrød, der danner grundlag for risalamanden tirsdag. Slik er købt hvem, nok til at bespise en hel hær. Kartofler, rødkål og alt det andet 'kedelige' er også i hus. Gaverne er pakket ind og klar.

Så... tirsdag kom bare an... vi skal nok vride en ualmindelig skøn julaften ud af dig ;o)

Den ene mand eller den anden mand ?

Tja... nogle er til den ene og nogle er til den anden....

Nu ikke noget med at tro at jeg har flere mænd at vælge imellem. Jeg har en af gangen. Det er julemænd og snemænd jeg taler om. Alle ser i øjeblikket julemænd hist og her og alle vegne... og vores hus er ingen undtagelse ... nisser nærmest overalt...

Men hånden på hjertet... jeg er faktisk mere til snemænd... Jeg synes de er søde og sjove. Så hvis jeg kunne bestemme helt, var der sikkert kun snemænd her hos os ... Og de par stykker på tegningen her kunne jeg ikke stå for... der er fare alle vegne :o)

Hovsa

Jeg tror nok vi blev ramt af lidt sne i nat....

Tidligere ville jeg have hoppet i bilen og med livet som indsats kæmpet mig på arbejde. Men... ikke mere....

Jeg tog heldigvis masser af arbejde med hjem i går, for vejrudsigten lød jo ikke ligefrem lovende... Og godt jeg trods alt var lidt forudseende...

Nu sidder jeg nemlig her ved hjemmeskrivebordet, med den dejlig kop kaffe foran mig og indlæser dankortindbetalinger i vort regnskabssystem.... Der er næsten ikke dårlig samvittighed der nager.... hvis blot jeg når at lave løn inden mandag... Og umiddelbart ser det bedre ud i morgen :o)

Mandag er sidste arbejdsdag inden jul... og så har jeg ferieeeeee... helt hen til det nye år...

At have ferie mellem før, imellem og efter jul og nytår er ikke noget jeg har prøvet de sidste 15 år. Hvis ikke jeg har arbejdet, så har jeg læst.... og skulle til eksamen i januar.... Det bliver så fedt at prøve igen :o)

Ha' en herlig snedækket dag derude...

Fit fit fit

Jow jow...næsten som aldrig før...

Jeg skulle egentlig have været i fitnesscenter i dag, men vejret var ikke med på ideen. Og jeg synes ikke jeg havde lyst at sætte liv og lemmer på spil, blot for et par vægtes skyld.

Så jeg var 'fit' herhjemme. Jeg skovlede sne. Cyklede på motionscykel. Og har lavet rygøvelser. Og nu er jeg knust. Ikke mere at give af.

Nu har jeg blot det bedste tilbage for i dag. At dumpe ned i sengen. Blive kysset. Og lade hvilen falde på mig.

Go' nat til dig der kigger :o)

Jeg ønsker jeg kunne...

sætte tiden i stå.... bare lidt...

Jeg har nemlig oplevet noget der gjorde mig glad. Det skal ikke forståes sådan, at jeg ikke er glad for de fleste ting, for det er jeg.... men....

Jeg har i dag været på vor lokale 'varmestue' for at aflevere en kæmpepose med strikkede ting. 11 halstørklæder og 13 huer blev det til. Da jeg sad og snakkede med lederen af varmestuen, var der allerede rift om tingene og der var nærmest 'udsolgt' allerede inden jeg gik derfra.

Mange af brugerne kom og takkede og takkede. Hvilket jo ikke var meningen, de gør mig en tjeneste ved at kunne aftage det jeg har brug for at strikke så mit stressniveau kan holdes tåleligt... men det gjorde mig glad at se, at det var anvendeligt.

Mange af dem der bruger cafeen, har ikke mere end til dagen og vejen. Måske endda ikke så meget. Så lidt varm strik, varmer på mere end en måde. Det varmede ihvertfald mig :o)

Lederen af varmestuen fortalte mig, at der i år var mange ansøgninger til Sct. Georgsgildets julepakke. De har i hele gl. Vojens kommune fået 16 pakker til uddeling. Cafeen har fået 8. Hvilket forslår som en skrædder i et vist sted.

Der mangler julepakker med mad, men også gaver til børn. Den vil jeg tygge lidt på og se hvad jeg kan gøre... kan man gøre lidt, så gør man til sidst meget ... ikke... :o)

Ha' en fantastisk dag derude...

3 gange øv

Øv...

Kan man bare ikke godt tillade sig at være bare en lille smule skuffet.... bare lidt...

Hele arbejdsslænget sidder i øjeblikket og smæsker sig i kalvetournadoer på et finere hotel i Kolding. Og bagefter skal de i teater....

Jeg har også været på arbejde i dag, men måtte tage hjem. Influenzaen vil bare ikke slippe sit tag.

Øv osse... øv øv øv...

Nå, men så holder jeg da bare en dejlig aften herhjemme med sofaen, sønnike (der forøvrigt også er syg), kæresten og en pizza ...

Ha' en go' aften derude... :o)

Pyha

Jeg tror det er længe siden jeg har svedt, og frosset, så meget på så kort tid.

Vi danser rundt med influenza herhjemme i øjeblikket. Æv osse. Godt man kan dele en hjørnesofa.

Jeg SKAL på job i morgen. Ellers får vi ikke løn mandag, og så er jeg vist verdens upopulæreste kollega. Så jeg koger godt på feberen i dag.

Tror jeg dykker igen. Vi ses om snart :o)

Vindueskigger

Hooooold da op hvor kæresten roder...og jeg er vindueskigger, for jeg kan ikke hjælpe til...

Det er nu ikke sårn at han gør det til daglig, men i week-enden skal der sættes nyt vinduesparti i, så der skal gøres klar til stærke mænd ankommer til matriklen til at hjælpe med at løfte...

Der bliver brækket inddækning ned og gammel isolering bliver løftet, for at afdække hvad der gemmer sig under pladerne. Det er jo lidt spændende med sådanne 'gamle huse'.

Vinduet vi har nu, har været og er stadig piv utæt. Det har været utrolig, at det er lykkedes tidligere ejer at varme huset op til en nogenlunde temperatur. Og det undrer mig meget, at man i 1970, hvor huset blev bygget, ikke tænkte mere på at spare på varmen. Men det var naturligvis også først i 1973 at oliekrisen begyndte at kradse. Godt vi er blevet klogere.

Min kloge veninde sagde til mig engang, at man jo ikke er klogere, end det værste man har oplevet. Og i 1970, havde de ikke oplevet meget op olie-spare-fronten.

Jeg glæder mig til at det bliver tæt... rigtig tæt, så vi igen kan holde varmen her...

Jeg elsker ham

Så simpelt kan det siges : jeg elsker ham :o)

Lidt ret har man vel altid...

Tja... eller meget ;o)

Ihvertfald fik jeg ret i aften. Vi hører tit 'Eldorado' med Mylius i radion. Det kommer belejligt nok omkring aftensmadstid. Og vi nyder det.

I aften hørte vi 'You better move on' med Peter Belli. Og kæresten mente det var fra midt i halvfjerdserne... Jeg mente nu, at det var fra midt i tresserne. Man er vel ikke lidt Belli tosset for ingenting...

Og ret fik jeg... You better move on var fra 1963, maaaaange år inden der overhovedet var tænkt på mig, men den holder om noget endnu :o)

Well I better move on... sofaen kalder ;o)

Ro skal der til...

Jeg tror jeg skal til at meditere igen... for at finde energi og ro i sindet...

Der skete det jeg frygtede allermest... det er både ondt og godt... måske endda mest det sidste...

Min kollega, der venter sig, har sygemeldt sig i min. 14 dage... det skete i onsdags. Det er måske godt nok, for hun kan om nogen skabe en meget træls stemning på vores arbejdsplads. Hun blander sig i vi andres arbejde og springer let og elegant over sit eget, med det resultat, at vi også skal hjælpe hende færdig...

Jeg tror det i bund og grund var godt nok hun valgte at tage hjem med 'stress'. Det var dog med en vis bæven, at jeg kastede mig ud at lave løn til 40 callere i Sverige. Det måtte jeg igang med onsdag da hun gik hjem, for ellers ville de ikke få løn fredag, som de skulle have. I et meget svært lønsystem og så på svensk.Og mig der aldrig havde lavet løn før.... Og torsdag i sidste uge kastede jeg med æresfrygt over at lave løn tilsvarende til de danske kolleger til callerne. I et nyt system, men denne gang på dansk.
Tja... man lærer hele livet, men ingen har fortalt at det skulle ske på to dage :o)

Vi er nu to tilbage... Conny og jeg...

Vi svinger heldigvis helt fantastisk og griner os igennem det værste stress og de værste knuder som nye arbejdsopgaver giver vores arbejdsdag...

Så nu er jeg klar til at kaste mig over endnu en opgave eller to... og de venter allerede i kulissen.

PBS eller Pengeinstitutternes Betalings Service og hvad der følger med dem af bestilling, downloadning, uploadning og bogføring af filer venter i morgen og den næste uges tid frem ca.

Lønnen, som vi kontoransatte skal have her den 1. må jeg forsøge at kaste mig ud i næste uge også...

Tja... livet er fuld af udfordringer og jeg må indrømme jeg på sin vis glæder mig til at stikke næsen i alle de nye opgaver... for jeg er født nysgerrig..... men kun faglig nysgerrig... :o)

Når jeg fylder så meget på dagen, som jeg har gjort den sidste uges tid, uanset om det er spændende eller ej, så kan jeg mærke, at der må ro til ...

Måske er det heller ikke hjulpet af at vi skulle holde dåb i søndags for min bonusdatter på 11. Hun har valgt at blive døbt, for hun vil konfirmeres. Jeg kan kun bifalde. Det synes jeg børn skal, døbes altså og så konfirmeres ... :o)

Jeg tror jeg går ind og støver min meditationspude af ... det kan da ikke skade :o)

Ha' en fantastisk tirsdag derude...

Dyyyygtig bil

Jow jow... bilen skal roses i dag...




Den havde nemlig MEGET lyst til at køre ind omkring tanken, for at proviantere sødt og lækkert på vejen hjem fra arbejde...

Men... den gjorde det ikke, den var standhaftig.... nårrh ja og mig med...

Ganske vist har vi en vw, men desværre ikke lige modellen på billedet. En 'fattigmands-porsche'. En VW Karmen Ghia fra 1966, den er da fed... ikke ???

Hav' en god aften :o)

Lille klaus og store klaus

Det blev vist nok til 'store klaus' i aften. Altså klaus som i klaustrofobi.

Da jeg arriverede til Kolding Sygehus, vurderede sygeplejersken mig til at jeg godt kunne scannes i en lukket scanner. Altså i et rør, hvor man på en slæde (briks) bliver kørt ind og scannet...

Nu er jeg jo ikke nogen 'lillepige' og allerede på vej ind i scanneren, rammer siden mine arme, og klaustrofobien slår ud i lys lue. Jeg var ellers sikker på at jeg ikke led synderligt af den slags. Jeg nærmest råber til hende, at jeg skal ud igen, og hun kører mig hurtigt ud af scanneren igen...

Heldigvis har Kolding sygehus også en åben scanner, som den på billedet. Så jeg hankede op i alle mine egendele og på bare fusser over på den anden side af gangen, for at blive scannet i sådan en.

Jeg må sige, at pulsen ikke rigtig havde lagt sig, efter første forsøg, men jeg hoppede, nååårhh ja - det er måske så meget sagt - men kravlede da på briksen igen. For det første skulle jeg scannes 'omvendt' så jeg kom ind med benene først. Og det hjalp en del på 'klaus'... så nu var det kun 'lille klaus'. Og for det andet, så var der en 'bøjle' over mig, så jeg vidste at maskineriet ikke kom tættere på end bøjlen. Og så fik jeg udleveret en 'panikknap' som jeg kunne benytte, hvis jeg panikkede fuldstændig. Det gik.... med hiv og sving... og en masse god musik i ørerne.

MR-skanneren er opbygget omkring en stor magnet. Ved billeddannelsen anvendes radiobølger og antenner. Signalet der modtages fra kroppen omregnes i en stor computer til meget detaljerede billeder. Og så larmer maskinen som et andet luftbor.

8 dage, så er der besked hos dem, der henviste mig. Jeg glæder mig til at høre hvad dommen er.... :o)

Ha' en fornøjelig aften.

Bodybuilding eller teambuilding ?

Jeg tror det er lidt af begge dele.

Og så skal ordet building IKKE kun forståes som noget der bliver større. Bodybuilding, skulle gerne gøre kroppen mindre og tembuilding skulle gerne gøre teamet mere sammentømret.

Jeg har i dag være på Kolding Sygehus, for at høre om mulighederne om en Gastric Bypass. Det er ikke bare lige, bare lige....

Oddsene var gode, da jeg både har for højt blodtryk, for mange kilo og diabetes. Det er da positiv, selv om det er negativ.

Kravet var præcist. 10 kg af vægten, inden der kommer operation på tale.

Man er i dag gået fra en undersøgelse af mavesækken med kikkert og i dag bliver man spytprøvet, så kan de undersøge det samme.

Det må siges at være et stort plus, for det har været det, som også har været med til at jeg ikke har turdet melde mig til det her. Tøsedreng... tænker nogen... jow... men vi har alle vore Damoklessværd ...

Sygeplejersken jeg talte med, var umådelig god. Hun orienterede på en god og saglig måde, og jeg følte jeg var i de allerbedste hænder da jeg gik derfra....

Jeg har fået tilbudt samtaler med diætist og jeg vil benytte mig af det. For det er der jeg skal hente de 10 kg. Jeg spiser ikke ovenud usundt i dag, tværtimod. Aftensmaden vil blive suppleret med grønsager og så må jeg forsøge med kondicykel eller gåture, for at få lidt mere forbrændt...

Og så støtter familien herhjemme op om det. Det betyder alverden. Uden dem kan jeg ikke.

Hvis det har interesse for dig der læser, så har jeg tilføjet et tricker i højre side af skærmen, lige under garnpusherne. Hvor jeg vil lade jer vide, og ikke mindst holde migselv fast på at huske at tabe det jeg skal. Et halvt år har jeg til projektet, det må siges at være overskueligt....

Telefonsnak

- det var hvad jeg måtte aflyse i aftes... min ryg kunne simpelthen ikke holde sig oprejst....

spørg lige om jeg var ærgelig...

Godt jeg skal til MR scanning i dag...

OG ... så fik jeg et kærligt puf af selvsamme person som jeg skulle have talt med i telefonen i aftes.... så om en halv time kører jeg afsted mon Kolding, for at få forundersøgelsen til en gastric bypass....

Jeg er nervøs, og ved det kommer til at koste blod, sved og tårer... nok specielt det sidste, men det er den eneste løsning ....

En diskusprolaps gør ikke at motion er en løsning på vægttab. Og med en baggage der indeholder PCO, så er det endnu sværer at tabe sig.

Ellers ved jeg simpelthen ikke hvad jeg skal gribe og gøre i ...

Til eftertanke

Jeg så udsendelsen om John i aftes.

John der ikke ville leve mere, efter at kræften havde fået tag i halsen på ham.

Han var en spradebasse, der for at muntre folk op, holdt sin egen bisættelse, for det var så kedelig at være død, når de andre skulle feste.

Hvis du har tid, så sæt dig og se denne udsendelse . Det er virkelig en der giver stof til eftertanke.

Mon ikke vi skulle feste lidt mere og få pudset de positive briller. Der er nok at hænge sig i, men kan det svare sig ?...

Jeg tager ihvertfald hatten af for John og hans familie.

Varmekasse

Har I også sådan en ? - en varmekasse.

I gamle dage, havde hvert en køkken, med respekt for sigselv en varmekasse. Det er vist gået fløjten de fleste steder.
Varmekassen var en trækasse med halm i, hvor grødgryden blev sat i, så kunne den holde sig varm, til alle karlene havde været inde at spise.

Nå, men det er nu heller ikke helt sådan en varmekasse vi har herhjemme. Det er nemlig 'kun' en skuffe i baggangen, med masser af huer, vanter, halstøjrklæder og nu altså også en halsedisse.
Af den uldne slags.

Imens jeg strikkede på trøjen, og ikke mindst på 'skalkeskjulet', der i øjeblikket er julegaven til Mie, så løb der en bestilling ind på 'noget varmt til halsen, så jeg ikke fryser når jeg kører knallert'.
Det er en af vore venner, der daglig færdes på en knallert og har problemet med at jakkens krave ikke vil slutte tæt og det trækker ned i jakken.

Ønsket var et 'rør', men jeg strikkede nu en halsedisse istedet, for garnet er for kraftig til at kunne stoppes op i en styrthjelm. Jeg ville ihvertfald nødig. Garnet er stadig en gammel traver, nemlig det islandske, hvor der er lagt en sort og brun tråd sammen, strikket på pind 5 og huhej derudaf... i løbet af kort tid var der noget færdig. Der er taget ud 6 gange pr. omgang. Det er passende synes jeg, for så bliver bullen netop vid nok til at folde sig pænt om skuldrene ...

Der blev strikket to halsedisser, og den ene ryger afsted til ejermanden indenfor kort tid. Den anden ryger i vor 'varmekasse'.

Det kunne jo være at de unge mennesker blev så kloge, at det er bedre at være varm end at se godt ud. ;o).... og så skal det ikke være på grund af manglende textiler de går kolde rundt ....

Kærestetrøje nr. 2

Så var islændertrøje nr. 2 færdig. Det vil sige, at det har den faktisk været længe, jeg har bare ikke - som sædvanlig havde jeg nær skrevet - været god til at få monteret ....

Igen er der strikket i det ganske vidunderlige uld fra island. Og nu er der faktisk næsten ikke mere.... Et par halsedisser er det blevet til og så er der små 25 gr. tilbage....

Den er utrolig varm og skal nok varme min elskede her i den kolde tid.

Jeg ved han kommer til at elske den, for han kan være kuldskær. Men han har jo heller ikke moj naturlig 'isolering'.

Jeg har overvejet nogle 'bedstefarlapper'. Altså læderlapper, der begrænser sliddet på albuerne. Og mon ikke jeg kan finde et par stykker der matcher trøjen. Og bedstefarlapper må det jo gerne være, for det passer til ham ;o)

Halsen er høj og tæt. Der er denne gang strikket 'facon' i halsen. Det vil sige, at der er lukket af til hul, ikke som første sweater, der havde 'norsk lukning', hvor man strikker lige op, for og bag, og dernæst strikker en trekant og sætter ind , til at forme halsen.

Den er strikket på pind 3, og vejer kun 319 gram.

Nu skal den lige skylles op, inden den skal pakkes ind som gave. Garnet dufter forøvrigt stadig vidunderligt af uld, på trods af det har boet her hos mig i snart et års tid.

Det er altså superdejligt, at være i god tid. Så nu mangler jeg kun 5 julegaver ud af de 16 jeg skal give i år. Og de 2 af dem har jeg allerede helt styr på, dem skal jeg bare have under tag.... Så mon ikke det kan nå at blive jul hos os igen i år ?

Ha' en herlig dag derude... og pas på digselv...

Sådan min dreng...

Jeg har i dag været til møde på efterskolen. Der skulle snakkes om hvordan Christian trives der, om undervisning og fritid. Der skulle tales om fremtidsplaner.

Christian fik udelukkende roser. Mange roser og store roser. Han er en vanvittig dejlig dreng at have på skolen og ikke nok med at han er aktiv som få i undervisningen, så var han ligefrem konfliktløsende blandt kammeraterne. Hold da op... tror nok lige jeg blev 20 cm højere. Det ka' sgu ikke være helt skævt det jeg har opdraget ham til så.... :o)

Heldigvis var vor nye sagsbehandler med, og hun kunne godt se at med den udvikling der var sket med Christian på de år, så var det godt at give ham det sidste år dernede. Men hun kunne jo ikke love noget, desværre....

Vi håber og tror at det bliver sådan igen efter sommerferien, men ellers blev der talt om EGU (Erhvervsskolernes Grund Uddannelse), der gør de unge klar til at blive uddannet. Så selv med en ADHD diagnose, og en hjerneskade, der påvirker hukommelsescentret i kraftig grad, så spåes han gode muligheder for uddannelse og et næsten almindeligt liv.

Sådan en tur, giver min ryg mere end den kan klare i øjeblikket. Og jeg måtte kapitulere resten af dagen. Der er den senere tid opstået en ret højlydt knasen i lænden. Selv på trods af fiskeolie hver dag, så kan det høre ret så højlydt, når jeg går omkring. Tror det er godt jeg skal scannes her d. 3. :o)

Nå... vi knaser videre i det fantastiske liv vi har gang i. Christian og jeg. Og forresten også de andre her på matriklen. Aldrig har vi haft det så godt :o)

Baronessen og jeg...

På min arbejdsplads, er det et par gange om ugen, hvor udsendelser med Baronessen bliver vendt...

Jeg må indrømme at jeg aldrig har set en af dem... eller det vil sige, indtil i aften havde jeg ikke set én eneste...


Da det jo ofte er det store samtaleemne, måtte det være noget der var værd at sætte sig og bruge tiden på at se.


MEN... jeg må sige, at det er og bliver mig en gåde, hvordan almindelige mennesker kan sætte sig og se noget så, for mig, så 'meningsløst' som dette...


Ikke nok med at hun endevender folks hjem. I aften ( som nemt kunne være en genudsendelse ) skiftede hun gudhjælpemig et næsten nyt køkken ud, med et højglans køkken, blot fordi hun synes det var pænere.


At manden blev sat til at rydde op i skuret, ungerne på værelserne og moderen blev forkælet på Valdemar Slot (eller hvor det nu var...) er for mig helt i orden.


Måske er jeg for meget jyde. Eller blot en kedelig jyde. Jeg kan ihvertfald ikke falde for hende og hendes udsendelser.

Jeg følte mig ret heldig, at jeg havde lidt julegavestrik at strikke på mens jeg så Baronessen med slæng. Det bliver en skøn lille 'nisserød' trøje, med raglanærmer og lynlås, så den er nem at få af og på. Den bliver strikket i det skønneste røde uld, shetlandsuld, jeg har fået engang for mange år siden (det skal jeg huske at fortælle jer om en anden dag). Så det blev hentet på fjernlageret (læs: garagen) i går og lystigt er det gået derudaf og jeg er snart klar til at skille fra til ærmer....

Nå, men nu kan jeg da sige, at jeg skam også har set 'Baronessen' næste gang jeg bliver spurgt på job. Jeg bliver nok også nødt til at sige, at hun desværre ikke har en fan i mig. Men hvem ved... det ku' jo også være omvendt ;o)

Ha' en god uge derude... og pas på jerselv....

Weehee ... endelig noget kulde...

- synes hende her at tænke....

Hun har gispet i sommervarmen og var oftest at forefinde under kastanietræet eller under spisebordet i stuen.... ihvertfald i skyggen.... og laaaaaaaaaangt væk fra vandpistolskydende unger... :o)

Hun fistrer rundt i haven nu og snuser det bedste hun har lært. Hun nyder, at være ude, uden at varmen tynger hende. Hun spakulerer rundt som en dronning og giver et bjæf til højre og venstre, blot for at gøre naboerne opmærksom på, at det altså er hende der bor og ikke mindst regerer her...

Godt hun nyder det, imens hælder vi lidt flere piller i vor nye brændeovn... og nyder varmen inde ... :o)

Varan eller drage ?

Jeg tror snart jeg udvikler mig til det ene eller det andet...

For en 'ex-kælling' gør livet ganske utålelig for en jeg elsker højt. Og det er ikke fair. Uha det er svært at have med ex'er at gøre. Det er et ømtåleligt emne, hvor der hurtig kan trædes på nogle ligtorne. Men der må sgu være grænser for hvad man finder sig i ....


Tror jeg vælger drage, de er mest spændende og uhyggelige.
Jeg tror jeg snart udvikler mig til en stor og ildsprudlende en af slagsen.

Men ellers har vi det godt allesammen. Vi er lettere underdrejet idag. Vi var til fødseldag i går, med lidt for dårlige stole og lidt for meget dans. Ualmindelig godt mad og udsøgt selskab. Så vi skal jo ikke klage.... Jeg elsker at danse, og det bøder min ryg så for idag, men bare rolig, den tager hævn på mig :o)

Ha' en herlig søndag derude :o)

Skalkeskjul

Fordi kæresten ikke har fundet ud af det med hans sweater, skyldes det nok skalkeskjulet ...

Skalkeskjulet er en sweater til migselv... af egen komposition... og med tålmodighedsarbejde...

Garnet er købt hos hende her og er læææææææææææææækkkert....
Rundtspundet, superblødt, råhvid uld. Det smyger sig gennemfingrene og på pind nr. 6, går det rimelig til, når man strikker....

Jeg glæder mig allerede til den er færdig.... ikke fordi den ikke er skøn at have på pindene, men jeg tror den er skønnere at have på kroppen... :o)

Snoningen er med inspiration fra vikingesokkerne, jeg har strikket tidligere.
Og det er hurtig memoreret og derfor næsten tv-strik...

Det eneste er, at min hjælpepind, ofte er uhjælpelig forsvundet når jeg igen skal bruge den. Det er åbenbart til almen underholdning for hele familien, når jeg endevender sofaen for at finde den pind, der enten sidder i strikketøjet eller i munden....

Men okay... de må gerne grine. De skal jo have 5 minutters grin om dagen. Det er sundt :o)

Garnet er i fed og det er til moro for hunden, når jeg over en stoleryg står og vinder garn op. Så sætter hun sig trofast ved siden af mig og følger med hovedbevægelser rundt og rundt når jeg vinder op. Gad vide om hun ikke er rundtosset når jeg har vundet de der 4-5 fed op af gangen, som jeg gør ???....

Snoningerne løber hele vejen ned af armen og fra ærmegabet og ned af siden på kroppen.

Jeg har fået mod på at strikke større ting ingen. Det er skønt, det tager tid, da armene ikke altid er samarbejdsvillige, men det gør intet, det er jo ikke ligefrem sådan at jeg render rundt med enden bar og uden en trævl.

Når kærestens sweater er færdig, vil jeg hellige mig lidt varmestuestrikkeri igen. Jeg har forsømt og der er endnu kun to halstørklæder færdig... de skulle jo allerede nu havde haft en posefuld.
Det må der rådes bod på.

Måske jeg skulle strikke lidt snoninger på varmestuestrikkeriet. Jeg elsker at strikke snoninger, for det er pillearbejde og det er ikke noget man kan skynde sig med, det er ren terapi.

Jeg tror jeg vil smutte hen og foretage lidt mere terapi.

Ha' en god aften derude og pas på jerselv :o)

Stemmer det ???

Tjow... det er ikke moj galt...

Ihvertfald arbejdes der på sagen. Jeg har, jeg havde nær sagt 'som sædvanlig', fået ansvaret for hovedkonti i min virksomhed....

Og nu kan det lyde tosset, men jeg elsker det faktisk. Jo længere og mere kompliceret afstemninger er, jo mere elsker jeg dem... Tja, der er naturligvis en grænse, hvor forståelsen ikke hænger ved mere.... men grænsen bliver heldigvis flyttet længere og længere ud....

Lige nu sidder jeg og stemmer vore dankortindbetalinger af... det er noget 'pilværk', men det hygger jeg mig med...

Det er noget så kompliceret 'værktøj' som blyant, viskelæder og en overstregningstusch, der bruges lige nu, når der så er overblik, så tages pc'eren i brug. Men det gode 'gamle' er nu ikke at foragte.

Jeg tror jeg er en af de få procent, der glæder sig til at komme på job om morgenen :o)

Jeg glæder mig ihvertfald igen i morgen...

Ha' en fornøjelig aften...

Hov... den har ærmer...

- eller det vil sige, det har den ihvertfald snart....

Jeg var ellers sikker på, at der ikke var garn nok til, at der kunne blive ærmer i kærestens slipover... Men forsøgte mig lidt frem... og jow jow, det bliver ikke meget galt, at der er nok til grå ærmer, men skulle der være en lidt bredere sort stribe foroven, gør det vist heller ikke noget....

Sweateren, som det jo så bliver, er igen strikket i det islandske garn, som min søster var så sød, at få plads til i kufferten fra Island dengang i sommer...
Det sorte er overordentlig porøst, og kan næsten ikke strikkes normalt med... Derfor kun de små striber, jeg orker ikke større stykker, for garnet bliver brudt for hver ½ meter ca. .... det er virkelig en prøvelse for tålmodigheden...
MEN... ud over det, er det det mest fantastiske lækre garn, der forøvrigt stadig dufter af uld... Hunden er også helt fjollet med det....

Kroppen er færdig, mangler lige den høje krave i halsen. Og første ærmer mangler vel et par omgange eller 3, så er det også færdig...

Og han ved slet ikke noget om det... jeg strikker kun på det når han ikke er i nærheden og ellers kigger han ALDRIG i min strikkekurv....såe.. Og så havde han jo prøvet første sweater, så målene var jo tilgængelige....

To sweatre til jul, er vel ikke at kimse af....

Jeg tror det bliver sådan nogle man skal hive af ham, når de skal vaskes. Så mon ikke jeg skal købe sårn et par 'bedstefar-lapper' til albuerne, så de ikke bliver slidt op med det samme....

Mønstret er ganske simpelt....

To rækker mørk, to rækker lys
To rækker mørk, fire rækker lys
To rækker mørk, otte rækker lys
To rækker mørk, seksten rækker lys
og så forfra igen....

Simpelt mønster, men det giver egentlig en sjov effekt.... lidt stribet, men alligevel ikke overvældende... :o)

Mie

Her er så beviset for at jeg for engang skyld IKKE var glemsom :o)

Et styk lækker skøn pigebarn, der klukker af grin og pludrer tilbage, når man snakker til hende...

Hun har over sin barnevogn en 'remse' med dyr. Og de får fortalt maaaange hemmeligheder, for når hun vågner, så skal hun lige fortælle dyrene alt det hun har drømt. Ingen gråd eller hylen, blot en masse snak.

Det var som altid en fornøjelse. Vi glæder os allerede til næste gang.

Åh hvor jeg glæder mig...

Jeg skal nemlig være sammen med Mie i morgen. Og naturligvis også hendes Far og Mor.

Hvor jeg glæder mig til at være sammen med dem alle tre :o) Og i morgen SKAL jeg huske kameraet ....

Der skal, hvis jeg kan, fravristes dem nogle julegaveønsker. Det er jo snart .... heldigvis har jeg allerede de første 7 gaver klar. Jeg mangler nu 'kun' 7. Så halvgået er vel heller ikke så ringe ...

Ha' en herlig week-end derude :o)

Avs

- ja, jeg er måske lidt tyndhudet idag, men synes nok det er alt andet end sjovt lige nu....

Jeg var i går på rygcentret, på det gamle Middelfart Sygehus, hvor jeg blev bøjet, brækket og endevendt, for at se om det skulle være en diskus i ryggen...

Og jow... det er en diskus der sidder mellem 3. og 4. nederst ryghvirvel. Og så sagde lægen så lige også, at der var noget 'fniller' mellem 2. og 3. hvirvel og 1. og 2. hvirvel, som hun ikke lige nu kunne mærke om var diskusser....

Nu er planen, at min praktiserende læge, skal henvise mig til fysioterapeut og speciallægen henviser mig til MR-scanning...

Jeg har allermest behov for at være stille og rolig og slappe af, ... MEN... min kollega har lige sygemeldt sig i dag i laaaang tid, hun har fået en blodprop i benet, der er rejst videre til lungerne... stakkels hende...

En anden kollega er gravid, og snakker om sygemelding, for hun har ondt både hist og pist. Stakkels hende... bækkenløsning er sgu heller ikke sjovt...

Min chef stopper jo her d. 1. november,med at være chef for os. Og rejser ud af virksomheden. Så den afdeling der startede med 5 mennesker er pt. reduceret til 3, og hvis kollegaen vælger at sygemelde sig resten af graviditeten, så er vi kun 2. Hmmm... jeg tror vi to tilbageværende får mere end rigeligt at se til... :o(

Jeg har behov for at blive sygemeldt, men jeg må vist hellere blive hængende på arbejdet lidt endnu....

Morgensnakke :o)

Hende her fik lige sat nogle tanker igang fra laaaang tid tilbage.

Da jeg gik på gymnasiet, kørte jeg hver morgen i bus, med en meget karismatisk og vældig interessant mand. Ja altså ikke interessant på den måde, for han var gammel allerede dengang.

Han satte sig tit på mit 'nabosæde' og så gik snakken vældig, fra Lysgård, hvor han boede, til Viborg, hvor han arbejde som museumsinspektør på Stiftsmuseet.

Ud over dette, var han også forfatter. Med bøger mange bøger på 'samvittigheden' og en god håndfuld priser og tilkendegivelser fra det samlede litterære korps her i Danmark.

Jeg smilede da jeg fandt billedet her. Det var præcist sådan han så ud, når han stod på bussen. Lettere forfjamsket, og han havde et hyr med at holde styr på både avis, paraply, billet og ikke mindst sin store brune taske. Det var ikke alle dage at skægget var strøget, og det var ikke alle dage at kammen var nået toppen af krøllerne. Men det var alle dage, at det var en fornøjelse at sidde sammen med Peter og tage en snak på vej til skole.

Sjovt, som minder pludselig kommer til overfladen, blot ved billedet af en bog.

Og så til vejret...

Vi blev enige om, at det sikkert ville give sig til at regne lidt igen... himlen trak sammen og blev kedelig mørkegrå...

Men det var nu ikke kun regn. Der var store hagl med.

Det bliver naturligvis ikke liggende længe i dag, men er det egentlig ikke tidlig, at der allerede i starten af oktober, er så koldt, at der nemt kan komme hagl med...

Det sænkede ihvertfald temperaturen i stuen betragtelig, så jeg glæder mig til at det nye vinduesparti snart er færdig... så hytten kan blive tæt igen...

Efterårsting

- for det er næsten ikke vejr til andet i dag... vi havde godt nok planlagt gåtur med hund og unger, men det har endnu ikke været muligt, at snige sig udenfor inden vi fik et sjat vand i hovedet... og det er vi ikke meget for....

Som jeg har skrevet et par gange før, så pusler jeg med en sweater til kæresten i julegave. Og nu kan jeg endelig vise resultatet frem. Den har været strikket færdig de sidste 3 uger, men det der med at få stoppet ender ind, hmmm... ja.... det har altså aldrig rigtig været mig...

Jeg har ikke strikket sweater i maaaange år. Sidst jeg strikkede en var vist dengang jeg gik på gymnasiet, og det må siges at være en pæn del år siden. Så det var med lidt bæven, at jeg satte mig for at omdanne det garn, min søster havde slæbt sig en pukkel til, for at tage med hjem til mig fra Island, til en sweater til kæresten.

Han ville allerhelst have haft en 'rigtig' islænder, i ved sårn en småmønstret en, men jeg var bange for at der ikke var garn nok, så jeg valgte altså en lidt anden model. Læg mærke til halsen. Den er strikket efter gl. norsk opskrift. Der strikkes lige langt op for og bag, og så strikkes en trekant, der sættes ind i halsudskæringen for at give faconen.

Garnet var nærmest håbløs at strikke med, det gik fra hinanden blot man kiggede på det. Og det har været en tålmodighedsprøve af de helt store. Jeg valgte derfor dengang jeg strikkede krop og ærmer, at bryde garnet hver gang en stribe var færdig, for ellers kunne jeg ikke være sikker på en god ende at stoppe ind med, så blev det blot sådan nogle små tjavser. Og med alle de striber, så kan I da nok se, at der har været mere end mange ender at stoppe ind på trøjen. :o)

En af 'overspringshandlingerne' på ende-stopperiet, var at færdiggøre denne sweater til migselv.

Det har også blot været et årstid siden jeg startede på den. Såe.... to sweatere færdig indenfor en fjorten dages tid, tja... det må siges at være 'rekorden'... :o)

Trøjen her, er lun og blød. Den er strikket i det flamégarn der er meget op i tiden i øjeblikket.

Og den har trekvart ærmer. Og hvorfor nu trekvart ærmer. Jow... hvis man er kontoransat, og skal arbejde med forholdsvis mange bilag, så skal der ikke meget ærme til at rode rundt i stakkene. Såe.... trekvartærme, gør at jeg ikke skal passe helt så meget på :o).... og så har jeg alligevel altid ærmerne strøget op til albuerne....

Så nu har jeg fået blod på tanden og er allerede startet på endnu en sweater til migselv og en slipover til kæresten... endnu en julegave...

Ha' en fantastisk søndag derude :o)

I'm the boss

- ja intet mindre.... jeg har fået tilbud stillingen som teamleder i økonomiafdelingen på min arbejdsplads...
Jeg har vist stadig ikke fattet helt, hvordan det hænger sammen. Men ikke desto mindre sandt :o)

Selv om jeg var hos lægen for lidt siden, og fik at vide, at jeg sandsynligivis har en diskoprolaps i lænden, så tør virksomheden satse på at jeg lige var kvinden til jobbet...

Jeg er målløs. Og tæt på at tude. Både over det ene og det andet.

Lægen sendte henvisning til en ekspert der arbejder på Give Sygehus. Og jeg skulle inden 14 dage, få den eksakte dato. Jeg håber bare ikke, det kommer til at gå for længe, for for pokker, hvor har jeg ondt. Jeg vil hellere føde 3 børn på en gang, end at have sårn en siddende lige der i ryggen :o(.

Ryggen sover fra midt på ryggen i højre side og ned til ballen. Og det højre ben føles som om det er ved at falde af.

Der er ikke andet for end at bide tænderne sammen, smile og få det bedste ud af det. :o)

Ha' en fantastisk dag derude...

Nåårh jow...

- jeg havde lovet et billede af bettepigen ..

Her er hun så. Ja, det er altså hende med den midste dobbelthage.

Hun er smilende, mild og utrolig nem at 'fange'. Øjenkontakt er god og hun er så nem.

Og så har hun en sjov 'tot' ovenpå hovedet, næsten som hjulben. Men det har hun ikke nogen fremmed efter, hendes bedstefar har det samme :o)

Jeg er altså vild med det barn. Og jeg er vild med at jeg kan aflevere hende igen, når jeg har lånt hende. Det får mig ikke op i 'skrukzonen' mere. Nu vil jeg bare nyde de gode timer... :o)

Er det nu klogt ??

Vi vil så gerne have fine gæster her i Danmark... meget fine gæster...

I lang tid, har klimatopmødet været annonceret til at løbe af stablen her i december. Det er jo fint, at man tager en snak om miljøet, det trænger til at komme frem i lyset, de problemer menneskerne har givet vores jord. Ingen tvivl. Og der er inviteret rigtig mange fine mennesker til at tage en snak om 'Moder Jord'.

Men nu kommer selveste hr. og fru Obama. De skal tale om OL. Og i deres kølvand følger flere kendte og kongelige. Og naturligvis skal sikkerheden være i top, når vi nu får så fine gæster...

Men mon jeg er den eneste der får en bekymret rynke i panden, når nu alle de overarbejdstimer politiet får i forbindelse med det forestående kalas, skal afspadseres. Og det skal de, for politiet får ikke flere midler at gøre godt med, så timerne er de timer der er. Og det kommer til at påvirke resten af politistyrken i hele Danmark det meste af næste år...

Det kunne ende med, at når Danmark får fine gæster, så får hr. og fru 'Danmark' ufine gæster, for der er ikke politi til at passe på det hele...

Er det nu klogt ???

Strikkekone

Jeg har gjort noget i dag, som jeg har gjort før, men ikke ofte....

Strikket og gået samtidig. Jeg har så ondt i mit ben og min lænd, at jeg simpelthen ikke har kunnet sidde mere end 5 min. af gangen, så vupti, var det op igen....

Så jeg har stået ved spisebordet i stuen og strikket. Godt vinduerne vender mod havesiden, ellers ville naboerne da tro jeg var tosset. :o)

Jeg var med i levendegørelse af Hjerl Hede for nogle år tilbage, hvor vi i egnsdragter var med på markedspladsen og dansede flere steder i løbet af dagen. Det var sjovt, og dengang vore egnsdragter var i brug, gik man med en 'krog' på tøjet, hvor en garnnøgle sad i, og så strikkede man hoser (strømper) imens man gik til og fra markedet... ikke et minut var at spilde...

Hjerl Hede er bestemt et besøg værd, hvis du kan lide noget der lugter lidt af historie :o). Hele december bliver der levende igen, men bagning, lysstøbning og købmandshandel... Go' fornøjelse.

Nå med hensyn til det 'avede' ben, så skal jeg til lægen i morgen, det bliver ikke ved med at gå... Kryds fingre for det er ingenting :o)

Forrykt

Ja.. jeg synes det er fuldstændig forrykt, at en som Peter Lundin, og her skal ikke nævnes et ord om psykopat, får lov til at udgive en bog om de grusomheder han har 'bedrevet' i sit liv....

Forfatteren til bogen, mener hun kan klarlægge årsagen til at han udviklede sig til en morder...

Jeg synes, at vi istedet for at give de mennesker, der i den grad ødelægger andre tilfredsstillelsen ved at blive berømt, skulle låse dem inde og lade dem være 'glemt' af verdenen...

Nu kommer Lundins bog snart, om ikke så længe se vi sikkert også en bog fra Josef Fritzel, og hvad med ham den nye i USA, der holdt en pige fanget i 18 år...

Helt ærlig, så synes jeg det er usmageligt, at man rent faktisk kan læse om de folks bedrifter. Jeg vil ikke købe hans bog, det er sikkert, og jeg håber der er flere der følger mit eksempel...

Jeg overgiver mig...

- så måtte jeg finde 'vinterhalløjet' frem...


En uldundertrøje er rent 'mormor', men er nødvendig for mig. Mine gamle knirkende led og knogler elsker mig, når jeg endelig overgiver mig og i efteråret kravler i det uldne outfit.


Sexet ????


Naaarhh haaajj... nix... überhaupt nicht... men på den anden side, så flasher jeg heller ikke mit undertøj andre end for kæresten og han hænger sgu ved selv om jeg er 'vingeskudt' af og til ....


Det eneste minus er, at jeg tidligere og tidligere må igang med ulden. For 10 år siden var det på de allermest kolde dage om vinteren. Så vidt jeg kan se, er det ikke superkoldt ude og slet ikke vinter endnu....Tror jeg må investere i lidt flere i år...


Tja... sådan er det :o)


Ha' en fantastisk dag derude... og pas på jerselv :o)

Morgenfrue

Det kan jeg vist med rette kaldes i dag...

Lige nu er kl. 6.10 og det er halvanden time siden jeg stod op.

Jeg vågnede allerede kl. 3.30. Mit højre ben gjorde ondt og ville ikke falde til ro. Jeg asede og masede rundt til gene for kæreste og ikke mindst det trælse ben.

Ergo kl. 4.30 gav jeg op. Jeg stod op. Der var ikke søvn at spore overhovedet og jeg kunne lige så godt slå gluggerne rigtig op og finde på noget andet at lave end at rotere rundt i sengen.

Som tænkt, så gjort. Der er nu blevet hæklet på tæppet her i et godt stykke tid.

Tæppet er et rigtig 'krise-tids-tæppe', da den bliver hæklet af resterne fra strømpestrikning. Ikke at der er 'krise-tid' på matriklen, men der skulle være så moderne at være ramt af krisen, så vil da ikke stå tilbage ;o)

Og der ligger dej og putter sig i køkkenet, for der skal brød i fryseren i dag. Måske skulle jeg lave et par morgenboller til os når kærsten får øjne. Han må da gerne forkæles :o)

Med en sengetid i aftes der sneg sig halv et og en opstanden igen kl. halv fire, så skulle der senere i dag, måske være behov for en 'morfar'. Det lader jeg tiden vise....

Hav en helt fantastisk dag derude :o)