søndag den 31. juli 2011

Det er mig en gåde...

-hvor alle de år er blevet af...


Anders og Christian ( i nævnt rækkefølge) er blevet 18 år i dag...

For 18 år siden, var det mere end varmt. Man kunne sikkert have spejlet æg på min kolosale mave. Jeg kan huske det var 'pustende' varmt. Jeg havde rendt rundt i lejligheden i trusser og bh det meste af dagen, for det var noget af det eneste jeg kunne holde ud af have på...
I den lille landsby vi boede i dengang, arrageredes der engang om året en 'grisefest'. En landmand donerede en gris, til helstegt pattegris, alle byens borgere mødtes med kurve med service og hyggede en hel aften...
Vi skulle naturligvis også med, der var jo 7 uger til termin, så ingen fare på færde.
De eneste bukser jeg kunne passe dengang, var et par sorte smækbukser, som hang til tørre, så de var klar til 'grisefesten'. Da jeg skulle mærke om de var tørre, blev jeg ret forskrækket, for da gik vandet...
Og 2½ time senere var drengene født, med kejsersnit.

Der har været kampe der skulle kæmpes, der har været allerflest glæder der skulle nydes og det bliver der ved med at være... kampe og glæder...

Vi har taget de første 18 år og nu tager vi de næste 18 år :o)

Tillykke drenge, jeg elsker jer....

søndag den 10. juli 2011

Hvordan i alverden ...

 - griber jeg det an ?


Det kunne meget vel være mig der stod på tegningen ovenover...

Jeg synes det er lidt op ad bakke i øjeblikket. Måske sandheden er ved at gå op for mig.
  • Jeg er 40 'om et øjeblik'
  • Jeg skal tabe min. 50 kg
  • Jeg har en rygskade
  • Jeg har en extrem sød tand
  • Jeg har ingen træningsveninder i området
Lad os tage dem en af gangen...

40 år : Ja, det kan jeg jo ikke løbe fra. Og det vil jeg såmen heller ikke. Jeg tænker blot, at når jeg runder de 40, går jeg snart i overgangsalderen og så bliver det endnu sværere at lave livsstilen om...

50 kg : Ja, mindst. Og det skræmmer mig at det er blevet SÅ meget. Og jeg skammer mig. En fedmeoperation er ikke løsningen, det har jeg indset. Og hvordan pokker får man startet på hele 50 kg. Det er mere end de fleste normale kvinder vejer. Tænk jeg skal tabe en hel kvinde, for at blive en hel kvinde.
Og så ville jeg så gerne være her, hvis jeg engang skulle være heldig at blive Farmor. :o)

Rygskade: Det har jeg, jeg er slidt ned i de nederste ryghvirvler. Brusken er ved at være slidt væk, men endnu er det for tidlig med en operation. Og en operation kommer sikkert heller ikke på tale, det er jeg for overvægtig til.
Jeg vil gerne træne, men desværre forhindrer den mig i at 'danse for meget tango' ...

Sød tand : Om. Det er voldsomt belastende, nærmest at være afhængig af sødt. Og igen en af de ting jeg skammer mig meget over... det er jo ikke et under at der er kommet kg efter kg på, det er jo ikke ligefrem efter kostvejledningerne... Hvordan tager man fat på at slippe for den søde tand ? ... jeg ville hellere end gerne....

Træningsveninde : Ohhhh...ville så gerne finde en pige i området her, der er af samme støbning som jeg. Nej, mig findes der heldigvis kun én af, men en pige, der trænger til at tabe sig en del kg. En pige, der kunne være med til at fastholde aftaler der indgåes med sigselv...
Kan man være bekendt at sætte en seddel op i Rema 1000 ? 

Jeg skal giftes d. 28. januar og ville SÅ gerne have smidt blot nogle af kg....

Kender du til kampen?  Har du erfaringen ?
Hvad gjorde du, for at blive 'Mike Tyson' i den her diciplin ?

Jeg kan nemt starte, men hvad så når de første par uger er gået.... hvordan holdt du dampen oppe og kamplysten intakt ?

lørdag den 2. juli 2011

Pheeewwww...

Tiden går.... nej, den ikke bare går, den løber afsted....

Alt alt for hurtig...

I går var sidste dag med træning hos KropDanmark og skønne skønne Kenneth, der har lært mig såååå meget omkring migselv, mine grænser og min krop. Og inden nogen løfter et øjenbryn, så er der INTET imellem Kenneth og mig, kun fagligt...

Jeg blev ved et møde med jobcentrets sagsbehandler og selvsamme Kenneth indstillet til at skulle med på et livstilskursus i Aabenraa... så jeg kan fortsætte det gode jeg har gang i...

Men det var nu ikke det det skulle handle om, det var tiden jo...


Jeg synes tiden går ualmindeligt stærkt.

Her den 31. juli fylder begge drenge 18 år og 1. august flytter begge hjemmefra. Christian til Haderslev i en skøn lejlighed. Og Anders til Vojens i en lige så skøn lejlighed. Nååårhh... det kan godt ske det tager en uges tid at få flyttet alt habbenguttet, men der arbejdes på sagen :o)

Hvor blev tiden af ?... det er da ikke længe siden jeg sad nat efter nat og gav flaske med skiftevis den ene og den anden. Sov 1½ time og så forfra én gang til. Eller legede og hyggede alle tre i vores hjemmelavede huler under sofabordet, men alt hvad huset kunne præstere af tæpper og puder, som vægge og døre..... :o)

Måske er jeg en smule 'tidsforskrækket' ? Jeg føler lidt jeg hænger fat med det ydersted af neglene i bagerste vogn af toget der kaldes tid...

For om ca. ½ år bliver jeg 40 og om ca. ½ år skal jeg giftes med den skønnest skønnest kæreste der tænkes kan. Jeg bliver 40 d. 27. januar og d. 28. januar siger vi ja til hinanden. Og jeg glæder mig vildt, for jeg elsker ham.

Meeen.... 40 år og med to børn der er flyttet hjemmefra.... hmmm.... måske er jeg blot 'tidsforskrækket'....