Alle gode gaver....

Jeg har haft en fantastisk jul. Stille og rolig. Ingen panik. Ingen skælden ud. Ingen 'ked-af-det'-børn. Hold da op hvor har jeg nydt det. :o)

Jeg har fået fantastiske gaver.

Gavekort til Jem og Fix. Der skal købes maling til vinduer og vindskeder i foråret. Absolut en god gave.

Kajalpen til øjnene. Mine øjne er meget 'kedelig' uden lidt farve. Så en varm brun farve klæder nu mine øjne.

Af Anders fik jeg en yderst fornuftig gave. Kalender for 2009. Han kender åbenbart mit 'behov' for en hjælpende hånd med hukommelsen. Hold op hvor vil jeg tænke på ham mange gange, når jeg tager kalenderen frem. :o)

Af Christian fik jeg to smukke smukke hånddyppede lys. Hånddyppede fra Christians egen hånd. I en sart lyserød farve. Jeg nænner næsten ikke brænde dem. Hvis jeg tænder dem en dag, bliver det en stund med en særlig stemning, det har Christian sørget for. :o)

En hjemmesyet pude fik jeg af Tulle. Med et filtet billede af mig og mit navn. Der er ingen tvivl om at det er min pude. I det skønneste lilla bløøøøøde stof.

Af Far og Else fik jeg lysestager fra Herstal. Skønne stager der skal hænge på væggen. Stager jeg længe har sukket over og gerne ville have. Hold op hvor er de lækre.

En skøn skøn halskæde fik jeg af min elskede. Med små bitte hjerter og glimtende sten. Desværre er kæden lidt for kort. Men jeg ved at guldsmeden kan nogle tricks. Han har nemlig en 'forlænger-kæde' som kan låses fast i nakken af kædes, så selv madammens hals kan være der. Jeg glæder mig meget til at få kæden på :o).

Og cool cash har jeg fået af svigerforældrene. Tror de skal bruges på en tatoo med børnenes forbogstaver slynget sammen. Eller måske begge deres navne skrevet på venstre overarm, tæt ved hjertet.

Og så fik jeg noget som står mit hjerte nær. Af min elskede fik jeg en og af min Mor og Ejvin fik jeg en anden. Det er armlænken her på billedet. Købt i Kirkens Korshær. Designet af smykkefirmaet Pilgrim. Og overskuddet går til drift af varmestuer rundt i Danmark. Lige i min ånd. Der er to skønne lænker der hænger der omkring mit håndled og gør mig glad så snart jeg ser dem. Og så glæder de andre.

Er der noget at sige til jeg er glad ?

Det sværeste ved julen har været at skulle køre Anders og Christian op til deres far i går. Hold op det er svært. Jeg vil jo så gerne have dem hjemme. Men jeg må også være retfærdig og dele. Selv om det er svært.

Pludselig hundeejer :o)

Sådan en skønhed er flyttet ind hos mig.... i dag...

Anders ringede lige og sagde jeg havde fået hund. 'Hund' sagde jeg himmelhøjt og temmelig overrasket. Jow, vi havde talt om det kunne være dejligt med en hund.

Hunden er en fin dame, på en 5-6 år, navnet er 'Tøsen' og vi fik at vide, at hvis vi ikke hentede hende, så ville hun blive aflivet. Kender skam godt 'Tøsen'. Hun er en smuk hund, men skønne og rare øjne og et ualmindeligt rart sind.

Jeg er end ikke nået hjem fra job endnu, så billedet er en der er lånt på nettet for at få racen på plads...

Må da sige, at der hurtig sker forandringer i livet. Så er jeg altså blevet hundeejer. Dejligt at vide, der er en til at passe på det hele. Og os. :o)

Julekysseri

Jeg har fundet den her fine sag ....

Den er ,i Paint, på behørig vis vend og drejet, så der nu ligger to udskrevne ark her på mit skrivebord ... den ene et spejlbillede af den anden....

Nu skal den så limes sammen og klippes ud.... en tur i laminatmaskinen og så skal den hænges op et meget strategisk sted....

Og så skal der julekysses....Nøøøøøøøøj der skal kysses.... både Anders, Christian, Tulle og kæresten...... og spørg lige om jeg glæder mig... ;o)

Og der skal julekysses i 2009. 2010, 2011, 2012 .....

Som bloggen da ter sig ...

i øjeblikket....

I aftes var det da helt umuligt at blogge om noget somhelst... ville ellers gerne have fortalt om hvad der er gang i på matriklen i øjeblikket....

Nå jeg prøver til igen i aften :o)

Ha' en fantastisk god mandag.... ;o)

Godt det ikke er mig...

Der er egentlig ikke noget at sige til, at ham til venstre (Jensby), ser plaget ud i de her dage ....

Ham til højre (Bagger) har lavet en gal og på samtidig genial plan...

På sin vis tager jeg hatten af for at han kunne... ikke at det er korrekt og okay det han har gjort.... men han kunne....

Og er skisme glad for jeg ikke er hverken i Jensby's eller Bagger's sko i de her dage...

Atjuuuu

Det kunne vel være mig der sidder der.... forsnottet og frysende, for det er billedet i de her dage...

Hovedet er 'alt for stort' og tingene foregår med fornemmelsen af at bo i en osteklokke....

Tung i hovedet, ondt i halsen, snottet og i det hele taget 'billigt til salg'...

Og så maven... hmm.... skal vist til at spise plastre.... lægen har konstateret mavesår...

Helt ærlig... hvorfor er det mig der rager alting til mig ?.... vil så gerne dele med andre ;o)

Spænd hjelmen....

Ja... måske skulle vi iklæde os, et sådan eksemplar af slages, altså fordi det kommer til at gå mere end stærkt her i week-enden .... I et hæsblæsende tempo skal vi nå :

I morgen formiddag skal jeg til frisør, samtidig kommer der en og installerer noget på vort internet, der skal købes gave, der skal skrives tale, så skal Tulle hente, Anders og Christian skal hentes, der skulle gerne købes nye 'klude' til afkommet, de skal klippes og slutteligt skal de køres til 'bedste-hygge'. Så skal de voksne være færdige og til julefrokost....

Lørdag skal ungerne hente fra 'bedste-hyggen', så kører vi nordpå og fejrer min Mors 30 års bryllupsdag, med stor og fin spisning, og sover der for ikke at skulle bruge natten på landevejen...

Søndag kører vi hjem efter morgenkaffen, kl. 14.00 kommer Ove med traktor og vogn, så skal der læsses 3 kubikmeter bøgetræ på vogn, læsses af derhjemme og så skal vi liiiige hjælpe Ove med at læsse yderligere 3 kubikmeter. Der skal adventshygges og hvis vi kan nå det julepyntes. Aftensmaden skal indtages, der skal knuses unger og så skal de køres til efterskolen.

Tror jeg skal medbringe noget strikketøj til afstressning undervejs, for eller kipper læsset vist...

Ærligt, så tror jeg vi alle sover godt søndag aften !

Vi ses igen mandag :o)

Jeps... jeg er klar :o)

I går indløb der kl. 16:44 er besked, hvor der stod " Klar til glaskursus i aften ?"..... Hmmm... må indrømme, at jeg kortvarigt havde glemt det, men jeg var klar...

Og sikke en aften, sikke et kursus... Det er utroligt hvad gl. vinduesglas kan laves til...

Jeg er enormt spændt på resultatet. Tænk sig, at lille jeg, kan lave noget på kunstnerisk. Det havde jeg ikke troet.

End ikke Annie Lennox's sang "Walking on broken glass" var der brug for.

Resultater fremvises, ifølge med rent pral, senere her på bloggen, når brændingsprocessen på glasset har haft sin virkning ;o)

Stooooop

Ikke mere.... slut for i år og det meste af næste år.....

1. december 2009, må jeg igen....

Så Jane, snup en tudekiks... så slem er det altså heller ikke...

Hmm... og det man ikke må, fristes man af.... jeg har kigget og kigget, men har ikke gjort det....

Ja købt garn altså ! Ikke mere i år og ikke mere før sent på året 2009. Der er rigelige mængder på matriklen.

4 flyttekasser skal tømmes først !... ja jeg mener FIRE flyttekasser.... og nej, det er ikke juniorkasserne ;o)

Så skal der strikkes igennem, så der kan blive fristelser klar til næste år :o)

For fan' da....

Jeg har været nødsaget til at tage en drastisk beslutning...

Det er absolut ikke af lyst, men udelukkende af nød...

Jeg har taget beslutning om at lægge mine studier på hylden.

I hvertfald til næste sommer, måske for længere tid...

Hovedpinen, der jo er stærk og min daglige følgesvend, bliver væsentlig forværret når jeg skal studere.

Jeg har siden jeg startede på at læse, haft hovedpine på grænsen til migræne dagligt, med kvalme og irritation som fast ingrediens.

Hovedpinen har været dagligdag siden teenageårene, hvor jeg i en gymnastiktime blev beskudt af en jernkugle, af den slags man bruger til kuglestød. Jeg havde selv lige skudt og da det var min venindes tur, stod jeg et stykke uden for banen, på græsset, men alligevel lykkedes det hende at beskyde mig. Den ramte min tinding, jeg gik badus i gulvet og vågnede i gymnastiksalens omklædningsrum noget senere.

Heldig var jeg, ikke alle overlever at blive slået i tindingen på den måde, men nu er hovedpinen den faste følgesvend, sammen med nakkesmerter. Senere fik jeg konstateret at jeg havde fået et kraftigt piskesmæld.

Den meget kraftige hovedpine, der følger med studierne, er jeg ikke i stand til at overleve i 2 hele år. Det kan jeg simpelthen ikke.

Jeg lægger det på hylden i øjeblikket og håber at kraniet på et senere, forhåbentlig snart, tidspunkt vil være samarbejdsvillig igen....

Jeg har grædt mange tårer over denne beslutning, men nu er den taget og jeg må prøve at få hovedpinen ned på et leje, hvor det igen er udholdelig....

Wowwww

Er du interesseret i bolig og inspiration til indretning.... så se lige her :o)

Taknemlig :o)

- mon ikke jeg er....

I går fik jeg nemlig en aftale i stand... en aftale der betyder meget mere for mig end man sådan lige skulle tro....

Jeg har gennem længere tid strikket til varmestuer. Jeg har været med til at strikke til varmestuer i Frederikshavn, København og Esbjerg. Og det er jo dejligt at kunne hjælpe....

Men.... jeg ser dagligt i gadebilledet i Vojens, nogle der ikke ejer kongens mønt. Nogle der virkelig står i en uheldig situation.

Jeg har nu kontaktet Cafe Regnbuen i Vojens. De hjælper med noget varm mad og lidt hjertevarme, til dem der trænger. De ville være taknemlige for at modtaget noget af mit praktiske 'overskudsstrik', så som huer, vanter, halstørklæder osv osv....

Det er ikke for personlig 'credit' jeg gør det. Jeg ønsker ikke brugerne af huset ved hvem der strikker. Det er ikke det der er formålet med det hele. Jeg ønsker at gøre en forskel, men anonymt...

De var taknemlige for det, sagde hende jeg talte med..... hmmm.... jamen taknemligheden er da helt på min side, dels for at få lov at hjælpe og dels for at kunne bruge det terapeutiske i at strikke, så stressen ikke kommer så tæt på overfladen....

De har gjort mig større tjeneste end de tror.... :o)

Årrrhh hvor jeg savner....

Charmetrolden her....

Han er ved at blive stor. Og efterskolen er det helt rigtige sted for ham, der sker nemlig noget hvert minut, 24 timer i døgnet, og alle dage i ugen....

Christian trives som en fisk i vandet. Og det kunne ikke være bedre.

Nu er det så, at efterskoletid = teenagetid = kærestetid.

Ergo er familie kørt på et sidespor.

Der er week-ender, hvor kæresten trækker mere end moderen gør. Og hvis det ikke er kæresten, så er det kammi'erne fra skolen. I denne week-end var Christian i Vejle hos en Kammi. Dejligt, at han er en 'eftertragtet' ung mand, for hellere det end ingen kammerater.

Men må sige jeg savner ham og hans glade smil. Og når der så går en måned imellem vi ses, faderen skal jo også se afkommet engang imellem, så synes jeg næsten han er vokset fra gang til gang.

Aiiiii føj jeg savner ham.... har næsten lyst at ønske, han blev en lille dreng igen ;o)

Ja nu er det snart ....

Det er rent pral, men de her er næsten klar..

Aldrig har jeg da været i så god tid, som i år.....

Jeg mangler kun gaver til ungerne... alle andre gaver er klar....

Synes det er uhyggeligt, at det allerede igen er jul.... hmmm....

What a wonderful morning....

Jeg elsker dage som i dag....

Kolde, fulde af solskin og iklædt de mest fantastiske farver.

Det giver glæde laaaaaaaangt ned i kroppen, selv storetæerne vibrerer :o)

Hold da op jeg ville nyde en tur i skoven med min elskede i hånden....

Håber på det gode vejr holder til week-enden... så slipper han ikke... hvilket han forøvrigt heller ikke vil ;o)

Endelig :o)

Jeg synes han fortjener det !

Han har haft kamp til stregen, og kampen bliver ikke mindre, hvis han skal rette op på den amerikanske økonomi.

Men... jeg synes virkelig han fortjener det... om nogen gør....

Historisk er det !

Og der ønskes hjertelig tillykke med valget herfra !

Rigdom i massevis :o)

Anders spurgte i week-enden " Er vi ikke blevet mere rige Mor ?".

Hmm.... tænkte lidt over det og svarede ham " Jow, vi er blevet mere rige, men ikke på penge !" ....

Det krævede så en forklaring, men han kunne godt se at vor rigdom derhjemme var blevet større.

Vi har hinanden, alle 5, og det er da rigdom. Og så uden beskatning.

Jeg føler mig ihvertfald rig som Joakim von And. Og det siger vel i grunden ikke så lidt ;o)

Med livet som indsats ....

Mmm jaaahh det er måske at overdrive, men sådan føltes det i morges, da jeg skulle hjemmefra....

Jeg bor i en lille bitte by, ikke langt fra Vojens ! Da vi var 'Vojens Kommune', var vi tæt på 'kommunen' og der blev 'holdt øje' med vor by også, så den var ikke ubetydelig jo ...

Nu er vi blevet en del af 'Ny Haderslev Kommune'. Og pludselig er vi blevet 'tre huse og fælles lokum' som ligger i det nordvestlige hjørne af 'kæmpe-kommunen'....

Vores lille by, med 'tre huse og fælles lokum', er altså ikke sådan lige i politikernes bevisthed og det afspejler sig meget i bl.a. fortorvenes tilstand. Der stikker hjørner op hist og pist. Og der er nogle gevaldige huller i andre fliser. Rent faktisk er de fortorve i dele af byen i en ussel forfatning.

Det i sig selv er jo ikke farligt, for Jane kunne jo løfte benene. Men....

Nu er det så også sådan, at halvdelen af gadelysene er jo sparet væk, så der er kun gadelys i den ene side af vejen, det er så okay. Lys er der da. Jaaahh det vil sige, næsten, for der er efterhånden en hel del af de gadelygter der er sprunget. Og skulle hilse og sige at kl. 5.45 når jeg går hjemmefra er det mere end mørkt i denne tid.

Ingen lys, kombineret med elendige fortorve, er mildest talt en halsbrækkende affære.

Tror jeg vil skrive til kommunen, og bede dem tage affære inden der bliver morgenglat og sne.

TAGET....

Eller tagged.... snuppet, taget, fanget .... som barndommens fangelege.... du er 'taget'....

Denne gang glædede det mig at blive 'taget'.... af endda to skønne kvinder ....

Og jeg må jo tage udfordringen op og grave dybt og finde særhederne frem....

1. Jeg drikker aldrig sodavand, og hvis jeg gør ryster jeg bruset ud af sodavandet inden indtagelsen.
2. Jeg har et afslappet forhold til nullermænd, men stresser over rod.
3. Kan absolut IKKE se tv uden at strikke, så keder jeg mig.
4. Er morgentænker, tænker de bedste tanker før morgenkaffen.
5. Låser altid døren til badeværelset når jeg er derude, OGSÅ når jeg er alene hjemme.
6. Er bange for frøer og tudser.

Tja... nu er det sluppet ud... kan ikke gøre for det, men det er vist lige mig det her ;o)

Hmmm... hvem skal jeg så tagge ?.... jow :

Strikkemarie, Strikkejane, Jan, Dorthe, Kagekonen og ikke mindst Gitte.

Håber I har lyst til at lege med, jeg glæder mig ihvertfald til at se hvilke særheder I gemmer på ;o)

,

Kejserens nye...

ønsker.... for klæder er det jo næppe når man 'får' det - som strikkekit...

Måske man skulle ønske sig 'moneter' til jul, så man kunne investere i denne lækre sag.... sikke mange timer der først ville kunne gå med fremstillingen og dernæst 'nydningen' af denne aldeles skønne sag...

Jane's engel på højre skulder til Jane : Hold nu op kvinde, du har da lige aftalt med digselv, at du ikke skulle købe garn, inden du har fået strikket dig igennem den bunke du har derhjemme. Heeeelt ærlig, du har rygrad som en regnorm. Det må kunne strikkes mange gode og fornuftige ting af det.

Hmmm... tror sgu jeg følger 'djævlen' på venstre skulder og smugler den på ønskelisten alligevel..... for hold op jeg er solgt til stanglakrids...

Og der er vel også isoleringsværdi i garn .... ikke ? ;o)

Jow jeg ved det... jeg burde....

Men det er ikke blot i USA finanskrisen kradser...

Også i min lille 'verden', står der ikke indkøb, i de dimensioner, som jeg ved det bliver til, hvis jeg bliver sluppet løs her .

Det er ellers lige i nærheden... en spytklat fra arbejdspladsen... men heldigvis er kæresten kørt med bilen, så fristelserne er uden for rækkevidde....

Jeg har også nok.... jeg tør ikke veje garnbeholdningen fra diverse gemmer (jeps, har nemlig mere end én gemmer), jeg vil helt sikkert blive flov.... der er rigtig mange fibre her på matriklen.... ustrikkede fibre vel at bemærke....

Tror bestemt jeg kan strikke 'jævnligt' (læs : uafbrudt) af beholdningen og så stadig have nok til næste år ;o)

Jeg tager turen i 2009 :o)

Nedlagt

Jeg blev i går nedlagt på det groveste... af en ondsindet hovedpine...

Den havde sat sig allerede mandag, og blev siddende og tog til i styrke, så den i går morges var aldeles invaliderende....

En vis styrke har den stadigvæk, men er dog ikke mere invaliderende for mig. Hold da op, hvor kan sådan noget være svært... man gerne jeg end vil kan jeg ikke tåle lys og endnu mindre lyd....

Godt det er overstået og jeg er på rette kurs igen :o)

Jeg ønsker mig....

Ja, jeg har næsten lige opdaget, at det igen om et splitsekund er jul....

JUL... jamen for pokker det har jo næsten lige været....

Nå jamen, så må ønskerierne jo ingen ende tage .... og med bevistheden om, at der ikke er indfrielseskrav... ;o)

Måske man skulle ønske sig noget herfra eller måske lidt af dette.

Hvis man skulle skrive ønskeseddel efter fortjeneste, ville min sikkert være tom ;o).... men heldigvis går det ikke sådan.

Mon jeg skulle binde ungerne en historie på ærmet, med at julegaverne går efter fortjeneste i år :o),.... søde børn = store julegaver....

Og jeg glæder mig til at skulle sidde på julemandens skød, det har jeg aldrig prøvet gør ;o)

Arrrhhh....av av av

Ja sådan kunne det have lydt hvis man stod udenfor hjemme hos mig i aftes...

Av av av av ... aahhhh.... av av ....ahhhh....

Og inden du nu begiver dig ud i et tankespind der rummer tanker, der ikke skal nævnes her, så er det sleeeet ikke sådan ;o)

Massage var seancen. Hold da op jeg har mange knuder i nakken og langs rygsøjlen. Hypermobile led gør ikke sagen god, men en gang massage løsner lidt op på sagerne. Det hypermobile gør, at muskulaturen omkring de 'løse' led bliver ekstra belastet. Når leddet er mere ledløst end ellers, må musklerne jo nødvendigvis tage deres tørn. Det gør ikke godt i perioder. Desværre bliver perioderne flere og flere og længere og længere. Og ikke gode udsigter når man, som jeg, kun er midt i trediverne ....

Nakken har ikke været rørt ved i flere år. Ingen har fået lov. Og det trak tårer mere end en gang. Ikke at han var hård, men jeg er ekstraordinær øm.

Kæresten tager en tur mere i aften. Nu skal de have en tur på frakken de muskler, så de kan blive samarbejdsvillige igen...

Frygtelig lykkelig

Jeps... mon ikke... på hjemmefronten ;o) .... aldrig før er jeg blevet forkælet i en grad jeg slet ikke fortjener... han er go' ved mig... er han ;o)

Det er sjældent man møder et menneske der har fået så mange 'slag' af livet, som giver så meget.... virkelig meget....

Ungerne elsker ham... stikker ham et knus i ny og næ og han smiler til de 'små' og giver dem et knus tilbage. Han lytter til dem.

Og jeg ville gerne se andre der også er 'frygtelig lykkelig' i biografen....

Mon ikke jeg skulle forkæle ham lidt og give ham en tur i biografen når finanserne er der....

Og der skal udtænkes planer for hvordan han ellers kan forkæles, for det fortjener han... om nogen gør...

Kultur på flere måder

Ja, - mandagen blev brugt i bio i selskab med de skønneste unger og en bette robot.

Tirsdag måtte vi absolut i 'genbrug'. Jeg ved simpelthen ikke hvad mine unger har med genbrug, men de elsker simpelthen at snuse rundt og undersøge tingene i en genbrugsforretning. Måske er de arveligt belastet, for både deres far og jeg er til gamle møbler og dingenoter.

Onsdag var absolut hviledag i det lille hjem. Der blev ryddet op og gjort rent på værelserne. Det holdt hårdt, men det blev gjort. Der skulle vaskes tøj, så vi ikke blev for meget bagefter på den konto.

Torsdag tog jeg ungerne med til Koldinghus. Der i øjeblikket har en udstilling om Chr. d. 4. Vi var i tårnet og fangekælderen, hvor 'fangevogteren' nær havde skræmt livet af ungerne. Men de fik så en god historie til gengæld. I riddersalen og så på sølvtøj. Forunderligt nok, var udstillingen om sølvtøj noget der fangede alle tre unger. De sad med måben og så på filmen om et fad tilblivelse. De beundrede de mange dragter, som et entusiastisk folk fik levendegjort. Der blev diskuteret det praktiske i de lange kjoler. Tulle mente nu det var upraktisk og Anders synes det var ret anvendelig, for så skulle de ikke feje så meget. Vi blev 'antastet' af gendarmer på slotspladsen, men det gjorde nu ungerne noget nervøse og vi fik lov at slippe for gabestokken, der ellers lige stod parat til 'offentlig afstraffelse'. De var mættet af indtryk da vi tog derfra.

Fredag tog vi til Søren Wellings landsby. Virkelig et besøg værd. Der var dingenoter og dippedutter man ikke troede muligt. Der var kun ting fra før 1970 og intet nyere. Der var et hav af ting og sager, som man end ikke kunne regne anvendelsen ud på. Der var bruse-spand der skulle hænge i solen, der var is-sav til at lave hul i isen før vinterfiskeri, der var madam blå, der var skærslippers vogn og tøj og nok nær en million andre ting. Han har samlet og samlet og samlet i en menneskealder og har frembragt den mest fantastiske landsby. Selv om vi kiggede og kiggede i næsten to timer, gik vi derfra med følelsen af IKKE at have set nær halvdelen endnu... der må blive en anden gang ...

En fantastisk efterårsferie, der gerne måtte have varet en uge mere ;o)

Hyggetur :o)

Vi var på hyggetur i går .... til biografen.... og mødte denne lille fyr :o)

Han var såååå sød :o)... det var vi alle fire enige om....

Tulle ville dog gerne have en arm et par gange, hvor det blev lidt sørgeligt... Selv de store knægte synes den var god... såe... ;o)

Hello

Kender en pige der er heeeeeeeeeeeelt vild med den her :o)

Kender en pige, der skal have en masse af Hello Kitty på sit nye værelse :o)

Kender en kvinde, der skal være kreativ i efterårsferien :o)

Kender to der glæder sig til at gøre det sammen :o)

Eftermiddagshygge

Yeps... jeg er hjemme... helt alene....



Det er som sådan ikke en rar følelse, for så savner jeg.... ham.... I ved ;o).

Men samtidig er det også skønt med lidt alene-tid. Smide benene op, strikketøjet frem, avisen og varm kaffe i koppen.

Ikke at jeg holder avis. Det gør jeg ikke. Jeg vil på ingen måde betale for det jeg kan få gratis. Nyheder flyder i en lind strøm i min hverdag.TV. Radio. OG... ikke mindst net-aviser. Læser Politikken, Week-endavisen, Jyske Vestkysten, Børsen, BT og Ekstra Bladet. Mere eller mindre regelmæssigt. Mon ikke jeg får mit behov dækket, for nyheder ihvertfald.



Ringen er nu smuttet af fingeren, for jeg kan ikke strikke med Anders' skønne ring på... nix, det er prøvet og det kan ikke lade sig gøre.... ringfingeren stritter som var den betalt for det... :o)

Sokkerne er til Tulle. Hun elsker farverne, fandt dem selv i strikkekurven, og nu bliver de til noget varm til glæde :o)



Og spørg lige om JEG glæder mig. Jow jow. Jeg skal have Anders og Christian hjemme i efterårsferien. Og heldige som vi er har Peter og Tulle sagt de vil være med til at gøre feriedagene gode. Jeg har lagt planer. Tror vi skal nå det her og sikkert også det her. Det bliver sjovt. Håber ungerne synes det samme.



Jeg vil hygge videre lidt, kæresten arriverer snart matriklen og der står fisk på menuen i aften. Ved det bliver godt.... det hele :o)

Spaghetti-arm ??

Spaghetti-arm er jeg lidt i dag. Kan godt mærke at tidligt op og sent i seng, koster på kontoen med kræfter. Men sådan er det jo når man er fagligt nysgerrig, så bliver det til mange timer med job og studier. Heldigvis var der kærestesnak og hygge i aftes da jeg kom hjem :o)

A pro pro Spaghetti ..... Spaghetti-bænken her er da skøn. Den er lavet af Pablo Reinoso. Prøv hans hjemmeside, den er absolut et besøg værd... utroligt hvad den mand kan få ud af træ :o)

Jamen ham kender jeg da :o)

Sårn lød det fra kæresten en dag vi rodede på nettet.

Han havde flere gange omtalt en meget kær ven i Gylling, Jens Buttenschøn, der var død af aids for år tilbage. Og ikke mindst Jens' måde at sige farvel til alle venner og bekendte på.

Og Jens der, havde jo sønnen Thomas. Min små grå begyndte at snurre, Thomas Buttenschøn var et navn jeg havde hørt før. Der var noget med noget muzak der.

Googlede hr. Thomas og fandt billedet af ham og pludselig fik kæresten julelys i øjnene. Der var han jo Thomas. Der var blevet en stor dreng.

I Gylling, en lille bitte landsby, var man skeptisk overfor sygdommen aids.Og Jens døde af aids og Thomas er hiv-smittet, derfor måtte Thomas ikke lege med nogen drenge i byen.

Kærsten min, vidste heldigvis, at faren for smitte ikke var så stor, så Thomas måtte gerne lege med Kristian, der er kærestens, i dag, voksne søn.

Og om de to knægte hyggede sig. Pudsigt som verdenen engang imellem er lille. Og Goggle engang imellem er stor og alvidende ;o)

Piiiiiiiiiiift .... TAXI....

Det vil jeg råbe fra i morgen... ;o)

Yeps... bilen har gjort sin borgerpligt, og den har lov og ret til et værdigt otium :o) - og det får den så....

En kollega kører næsten lige forbi døren og vil gerne tage mig med frem og tilbage. Og en studiekammerat bor næsten lige ved siden af og vil også tage mig med hjem fra Kolding på studieaftner. Det må være at betegne som heldig.

Jeg glæder mig, på sin vis, til IKKE at skulle køre selv. Hænder og ikke mindst fødder kan ikke altid samarbejde med koldt vejr og trampen på pedalerne...

En ny situation, men ikke en uoverskuelig situation. Ungerne har lært at tage toget ned på efterskolen om søndagen og kan følges med én til Vojens om fredagen. De klarede det UG med kryds og slange og spørg lige om Moderen var stolt.

Og så har Peter lovet at træde til med bil i nødstilfælde. Skøøøønt :o)

Ændring i planerne

Ja vejret var ikke rigtig med det forvarslede turnering i kroket :o(

Faktisk var der mest vejr til de her, for det stormede en halv pelikan og regnede 'skomagerdrenge' lørdag formiddag og søndag formiddag. På trods af græsslåning lørdag eftermiddag, så var det ikke muligt at 'bunde' på plænen.

Nå, men week-enden gik nu over al forventning alligevel. Store 'handelsdag' lørdag, med stor-indkøb og besøg af svigerinde og svoger (Åse og Erhardt) søndag.

Selv med svigtende turneringsvejr, blev der grint og hygget på matriklen. Der blev kildet til den store guldmedalje og jeg forstår stadig ikke hvorfor det er os, der er mest kilden der altid og jeg mener ALTID står for skud. Det er uretfærdig.

Dem jeg elsker....

Tænk sig, at skulle have en hel week-end med dem jeg elsker.... alle 4. Tullepigen kommer og Chip og Chap har fri fra efterskolen.... :o)

Vi har vilde planer... vi skal holde crocket-turnering i haven. De to fra Sommersted, mener de kan banke os fra Jegerup, men vi skal vise dem skal vi... :o). Der skal købes 1., 2. og 3. præmie. Og to trøstepræmier.

Hold da op, hvor jeg vil nyde week-enden max. Det ligger lige til højrebenet.

Håber jeres week-end bliver lige så vellykket :o)

Jeg er for ung ....

Billedet er Thorvaldsens 'ungdom'....

Det er ikke 'ungdom' der præger billedet her på matriklen i dag... slet ikke....

Jeg er for ung til at have det, som jeg har i dag. Gigten plager som sjældent før. Hænderne er hævede og fødderne ligeså. Håndled værker, så hverken arbejde ved pc'eren eller strikketøj er attraktiv i dag. Fodleddene værker, specielt venstre ankel, så jeg lister rundt i samme tempo, som min ikke helt nye svigermor.

Piller der er stærke nok til at slå en hest omkuld hjælper ikke nok mere. De er blot blevet stærkere og stærkere igennem en årrække. Og effekten er blevet svagere og svagere. Næste skridt er morfin. Hmm... jeg smager nogle gange på ordet og gyser lidt ved tanken. Morfin. Hold da op.

Hmm... sådan en dag, er jeg bange for, at jeg ikke holder på arbejdsmarkedet i mange år endnu... og det gør mig ked og vred. Frustreret.

Frustrerende at sidde med et hoved, der gerne vil og kan. Læse HD. Være en 'skarp kniv i skuffen' og ikke kunne bruge hænder eller fødder i nødvendig grad.

Jeg er for ung til det her.... alt for ung. Men måske skulle man holde mens legen er god, og få nogle år, hvor man ikke altid havde ondt i en grad der krævede smertestillende medicin....

Synes bare det er utænkelig i øjeblikket. Tror jeg hænger på lidt endnu :o)

Hvem er du ?

Når jeg møder et menneske, jeg ikke har været så heldig at møde før, så er jeg pr. natur nysgerrig på at lære det menneske at kende.....

Spørger oftest 'hvem er du ?'.... og lader folk bestemme hvad de ønsker at fortælle mig.... nogle mennesker bliver næsten fornærmet over mit spørgsmål, for de føler det går for tæt på deres personlige sfære, men det er jo reelt set ikke det jeg ønsker....

Når jeg møder mennesker, har jeg lagt mærke til at de oftest spørger mig 'HVAD er du' og når jeg så svarer 'jamen først og fremmest er jeg Jane, så Mor og kæreste', så flakker blikket hos dem der spørger, for det var jo ikke det de ville vide.... Og sikkert som Amen i kirken, spørger de så .... 'Jamen hvad laver du så ?' ...... ja, for vi har i vores verden vor identitet igennem arbejdet....

En skam, at vi måler vor verden i identiteten gennem arbejdet. Jeg har en omgangskreds, hvor der er personer, der ikke har job. Sygdom, både fysisk og psykisk, har gjort det umuligt at arbejde. Men jeg synes netop ikke deres liv er ringere end mit, selv om jeg dagligt har en titel i forbindelse med job. Jeg nyder de har et drive i livet, og fylder deres liv med noget meningsfyldt, for dem.
Jeg vil meget hellere 'måles' på og accepteres for de ting og ikke mindst de personer, jeg har fyldt mit liv med, end på min uddannelse....

Jeg bliver ved at spørge folk jeg møder 'hvem er du ?' for jeg er mere interesseret i at vide hvem de er frem for hvad de er.... det er ikke det der er afgørende i min verden....

Måske kommer jeg forbi dig en dag og spørger 'hvem er du' ;o)

Efterår

Det er snart kastanjetid. Og vi glæder os herhjemme.

Der er nemlig spået 'ristede kastanjer' når de først er klar. Ristede kastanjer over bål.

Jamen... æhhh... bål ? Jane for pokker du har da ingen bålplads i haven. Joooooh, det har jeg snart....

Terassen bliver etableret i de her dage og i terassen er der luftet tanken om etableringen af en bålplads. Spørg lige om vi allerede glæder os til ristede kastanjer og snobrød med pølser :o)

Og det er ikke mig der er ophavsmand til terassen. Slet ikke. Mine led bøvler og brokker på trods af fede fiskeolier og smertestillede så stærk, at selv en hest ville dejse om.

Men... jeg kunne bruges til at lave havregrynskugler sammen med 'lillepigen' i går. Hold da op det var hyggeligt. Vi æltede og prøvesmagte. Vi grinede og rullede. Vi hyggede i arm, mens de blev kolde igen. Og så blev 'farmand' inviteret på kaffe og 'hemmelighed'. Det er længe siden jeg har hygget mig i den grad som jeg gør i øjeblikket.

Og en opringning fra Anders indikerede at han har accepteret 'lillepigen'. "Æhhh hej Mor det er Anders. Jeg skal lige høre om Tulle er hjemme i week-enden når vi er hjemme fra efterskolen." Jeg måtte skuffe ham. Tulle er her desværre ikke i week-enden. Men vi må have etableret en rotation, så Anders, Christian og Tulle er i samme week-end.

Hmmm.... mon jeg er det man kalder heldig ;o)

Mærket for livet

Jeg gør det sgu...
Jeg har tænkt på det i mange år...
Jeg har ikke turdet...
Jeg tør nu....

Jeg har selv designet...

Jeg lader Calle tegne....

Jeg viser resultatet her engang....
Jeg gør det sgu ....

Hov...

Jeg er vist flyttet til "forkælelsesland".... for om jeg bliver forkælet.... i en grad jeg aldrig har prøvet før...

Et par milde blå øjne kigger kærligt på mig...

Børnene bliver hørt og talt med (ikke bare til)
Haven bliver nusset og ligner snart have igen
Jeg bliver nusset og har fået glød i kinderne

Hold da op, det er sgu næsten for godt til at være sandt... Der er en enkelt rynke i panden, der skal bearbejdes, men ikke mere end det kan overvindes, det er overvundet før.... :o)

Der er ikke tale om strudsefarm. Diskrete sommerfugle flagrer rundt og skaber glæde. Tror der er tale om et 'langstids-projekt'.... ;o)

Se fra den side, havde jeg ikke lige set det komme... :o)

Venner

Da venner blev til,

var tanken ganske klar.

For venner har noget i sig,

som ingen andre har.

De har en hånd, som hjælper.

De lytter og forstår.

De flygter ikke, men blir'

- når alle andre går.

Derfor har vi venner.

Derfor har du mig, og jeg har dig.

Jeg har dig kær

og du står mit hjerte nær.

Sms fra Joan - en rigtig ven....

Energi

Allmost touched by the hand of God



Hmmm... ja måske....



Vi har lige talt energi med mine kolleger. Vi talte om hvor forskelligt energiniveau folk har.



Da mine børn var 2 år gammel, startede jeg på handelsskole. Derefter uddannede jeg mig til all-round-kontorassistent og samtidig læste jeg merkonom, og senere sammen med et ret krævende job, læste jeg Akademimerkonom. Nu har jeg et endnu mere krævende job, der ihvertfald er 37 timer pr. uge plus det løse og nu læser jeg HD ved siden af.

Vel at mærke, imens jeg har været mor for en autist og en ADHD'er (Damp). Jeg har boet alene med børn år af mit liv, eller sammen med mænd der mente kvinden var skabt til det huslige arbejde.


En kollega er uddannet her på stedet, er aldrig efteruddannet. Gift. Har to almindelige børn. Og orker simpelthen ikke mere end lige at fodre på dem.


Jamen hvor kommer energien fra ?


Står og bliver ganske rød i kinderne, når hun kalder mig 'powerwoman' og 'superwoman'.... for jeg føler mig ikke sådan.... indlægget her er ikke lavet for at prale, men nærmest med undren over, hvorfor folk ikke har energi.... og hvad der gør de får energi....


Det er jo ikke fordi jeg dagligt har én mand/kæreste i mit liv, der kan lade batteriet op igen. Mine batterier bliver også ladet op ved at gå på HD, ved venindesnak, ved at flirte og ikke mindst ved meditation og musik..... :o)

Og hvad har vindmøllerne nu med sagen at gøre ?... intet... bortset fra, at jeg synes de er smukke.... og visuelt smukke ting, gør jeg også får ladet batteriet op....

Hvad bliver dine batterier ladet op med ???

Øv osse

Hun skal begraves i dag.

Jeg skal ikke med, så tæt var jeg ikke på hende, men mange jeg kender og holder af, var tæt på hende.

Hader at se dem, jeg holder af, kede af det.

Øv en træls onsdag

ZEN

Vi er på mit arbejde igennem en process, en lean-process, hvor alle vore arbejdsopgaver skal lean'es....

Lean betyder at 'slanke'. Så alle opgaver skal, sagt på en anden måde, effektiviseres...

Når man i en virksomhed, begynder at foretage en så drastisk ting som lean, så endevender man alle arbejdsprocesser og finder ud af hvor man kan spare minutter og kroner. En process der vipper en virksomhed på højkant, ryster den lidt og lader den falde på plads igen. Sådan en process vil altid, uden undtagelse, skabe uro i rækkerne...

Og intet nyt under solen, for det gør den også hos os....

MEN.... så var det at jeg foreslog min chef, at vi lærte at overskue disse forandringer. Et er at man lean'er processer, men hvad med medarbejdernes tankegang.

Jeg havde hørt fra 'coach-goddien' at zen-meditation var en god måde at lære at fokusere på en enkelt opgave af gangen. Og bruge 100 % energi på den enkelte opgave. Fik en hjemmeside hvor jeg kunne læse mere. Da jeg havde tygget på det et par dage, gik jeg til chefen og foreslog, at vi alle fik indsigt i zen og tankegangen omkring zen.

Chefen købte sørme ideen og nu skal vi zen'e 3 eftermiddage, hvor vi lærer teknikker til at koncentrere energien og fokusere på opgaverne. Og ikke mindst teknikker til meditiation.

Jeg har mediteret før og mediterer gerne en 3-4 gange om ugen. Mind-fullness. Det giver overskud og kraft til hverdagen.

Jeg glæder mig til zen, men tror jeg er en af de få.
Jeg fortæller migselv, at det er fordi 'hønsene' i afdelingen ikke ved, hvor meget godt meditiation kan gøre.

Snakkehoved

Ja, det var jeg i går.... om jeg var....

Selskabet var for godt, til man sådan lige kunne smide røret igen, for ja, det hele foregik pr. telefon.... og vi fik vendt 'verdenen' et par timer eller tre... :o)

Normalt har jeg ikke 'telefonitis' i den grad kvinder normalt har... men lige her, med ham, har jeg....

Kan huske han engang nævnte en han IKKE kunne være en week-end i sommerhus med uden at kede sig.... JEG kunne godt være en week-end i sommerhus med ham uden at kede mig.... Om... vi ville aldrig blive færdige med at snakke....

Og nej... det har intet amourøst over sig.... selv om jeg godt kunne tildele et knus eller to ;o)

Tak for snakken (du ved selv hvem du er ....) ... :o)

Mættet week-end

Hold da op jeg har haft en week-end der har sat sine spor.... jeg sidder her med en absolut glad følelse i maven....

Lørdag var jeg til fest.... sikke en fest.....
Fruen her var absolut appelsinfri, for det var det eneste hun IKKE drak....
Festen blev holdt hos en 'chatter'... som jeg efterhånden har 'kendt' nogle måneder.... flere 'med-chattere' var inviteret og hvor er det sjovt at få ansigter på dem man 'taler' med på nettet daglig...

Søndag stod på opvask efter festen. En god 'terapi' når man nu er en kende underdrejet. Efter rundstykker, var jeg igen for hjemadgående.

En hurtig 'morfar' på sofaen, en mindre kamp med maveregionen efter lørdagens umådehold og afsted til endnu en omgang godt selskab. Jeg var blevet inviteret på aftensmad i nabobyen. Et festligt par (far og datter på 10 år). 'Far' svinger rundt med kødgryder, som om han aldrig har bestilt andet og imens tog 'datter' og jeg en dyst i 'Madspil' og Domino. Lige så meget som jeg blev banket i 'Madspil' lige så meget bankede jeg hende i Domino. Go' fordeling. ;o)

Se den før den forsvinder....

Jeg har skam også hæklet.... som hende her og hende her .... synes selv jeg var flittig...

Og tag nu et godt syn på det, for nu bliver det frogget lige om lidt.....

Årsagen... det er såmen for lille... *rødmer*... fruen her var mere frodig end først antaget....

Når den bliver lavet igen, for det gør den, så bliver der lagt en karrygul tråd sammen med den kitfarvede, så må vi se om det gør den smukkere... mon ikke.... jeg tror det ihvertfald....

Såe... på den igen.....;o)

Sådan

Spørg lige om jeg er spændt....

Det jeg har ventet på i mange år.... sker lige nu....

Nu ER jeg optaget på Syddansk Universitet og skal læse HD-R (R for Regnskab)

1. semester indholder fagene Erhversøkonomi og Dataanalyse .... og 6 mursten af nogle bøger skal anskaffes..... de tre på engelsk..... jow jow udfordringer er der i det....

Godt jeg ikke selv skal betale dem da, der er bøger for den fyrstelige sum af 2200,- kroner.....

Strudsene er afgået ved døden. Måske godt det samme. Der er ikke plads til strudser af den størrelse i mit liv lige nu, det er jeg ikke klar til.

Alt i alt en god fordeling af mine ressourcer i øjeblikket ;o)

Arrrrrghhhh

Blev i går spurgt om jeg har sommerfugle i maven... *smiler*

Jeg tror simpelthen ikke på det kun kan være sommerfugle.... de er så små.... og det jeg har i maven er lige før det ikke kan være der....

Det må mindst være strudse der 'flyver rundt' derinde... (og ja, jeg ved godt strudser ikke kan flyve :o) ... tror på det er sådan et par Kalahari-strudse der er derinde... og de danser måske endda parringsdans som de her på billedet ;o)

Cancan

Tror pigerne her har taget ophold i mit mellemgulv her til morgen. Der føles som om der danses cancan.

Maveinfluenza ?
Søsyge ?
Forelskelse ?

Ikke godt at vide, men gynger gør det ihvertfald :o( .... mere end godt er ....

Rynke-maren

Denne halv-gamle krage læner sig tilbage, og lader rynkerne falde på plads. Jow jow de er kommet, rynkerne. Men er faktisk ret glade for de rynker jeg har fået. Har sgu arbejdet hårdt for at få dem ;o).

Hun er aldeles afslapper og hviler i sig selv som hun aldrig har gjort før.

Psyken er stærkere end nogensinde før og viljen er stærkere end nogensinde før.

Energien er ved at vende tilbage. Faktisk er hun begyndt at småstrikke igen. Ikke noget der endnu er værd at vise frem, men pindene svinges.

Tiden er hende gunstig. Sikke en fed fornemmelse.

Sidder med en aldeles god fornemmelse i maven. En dejlig fornemmelse.

Hun får skulderklap på skulderklap på job. Har meldt sig til HD 1. del og glæder sig som vild, selv om det ikke er noget man kommer sovende til.

Måske banker kærligheden på en af dagene. Man kan jo aldrig vide. Som min Mormor sagde engang : der er ikke blot en spand fuld af mænd, men et helt land fuld af mænd.
At tage 'et helt land fuld' er måske så rigelig, jeg behøver såmen kun én. Blot han er den rigtige.

Jeg... en af de udvalgte....

De fleste kvinder bliver mødre ved et uheld, nogle af eget valg, enkelte pga. socialt pres og et par stykker af vane.

Hvert år vil næsten 100.000 kvinder i verden blive mødre til handicappede børn.

Har du nogensinde tænkt over hvordan mødre til handicappede børn bliver valgt?

Jeg forstiller mig, Gud svævende over jorden, mens han vælger sine mennesker, der skal være instrumenter til forplantning .

Han vælger dem med stor omsorg og engagement.

Mens han observerer, instruerer han sine engle om at skrive noter i en enorm notesbog

”Lone Hansen; søn. Skytsengel…. Giv hende Cecilia.”
”Sofie Møller; datter. Skytsengel, Tomas”
”Caroline Kristoffersen; tvillinger. Skytsengel, Mathias.”

Til slut siger han et navn til en engel - og smiler, ”Giv hende et handicappet barn.”

Englen er nysgerrig. ”Hvorfor netop hende, Gud? Hun er så lykkelig”
”Netop,” smiler Gud,”Kunne jeg give et handicappet barn til en mor, som ikke kender til latter? Det ville være ondt.”
”Jamen, er hun tålmodig?”, spørger englen.
”Jeg vil ikke have, at hun er for tålmodig, for så vil hun drukne i et hav af selvmedlidenhed og desperation. Når chokket og vreden er stilnet af, kan hun håndtere det.”

”Jeg iagttog hende i dag. Hun har den følelse af selvværd og uafhængighed, som er så sjælden og så nødvendig for en mor.Ser du, det barn jeg vil give hende har sin egen verden. Hun skal få barnet til at leve i sin verden og det bliver ikke nemt.”

”Men Herre, jeg tror ikke engang hun tror på dig”

Gud smiler. ”Pyt med det, det kan jeg ordne. Hende her er perfekt – hun er lige tilpas egoistisk.

”Englen gisper – ”egoistisk? Er det en fordel?”

Gud nikker, ”Hvis hun ikke kan adskille sig fra barnet ind i mellem, vil hun aldrig overleve.Jo, her er en kvinde, som jeg vil velsigne med et barn, der er ikke er perfekt. Hun har ikke erkendt det endnu, men hun er misundelsesværdig. Hun vil aldrig tage et talt ord for givet.Hun vil finde hvert et skridt fantastisk. Når hendes barn siger ”mor” for første gang, vil hun stå overfor et mirakel - og hun vil vide det!”
”Jeg vil tillade hende at se de ting jeg ser klart… dumhed, ondskab, fordomme ... og lade hende løfte sig over dem.Hun vil aldrig være alene. Jeg vil være ved hendes side, hvert minut af hver dag i hendes liv, fordi hun gør mit arbejde så sikkert, som hvis hun var her ved min side”

”Og hvad så med hendes skytsengel – hvem skal det være? spørger englen med blyanten i venteposition.

Gud smiler, ”Et spejl er tilstrækkeligt.”

Det skal sige at ikke jeg har skrevet dette... det er fundet i blogland... men hold op jeg synes det er eminent godt :o)