Det kan jeg vist med rette kaldes i dag...
Lige nu er kl. 6.10 og det er halvanden time siden jeg stod op.
Jeg vågnede allerede kl. 3.30. Mit højre ben gjorde ondt og ville ikke falde til ro. Jeg asede og masede rundt til gene for kæreste og ikke mindst det trælse ben.
Ergo kl. 4.30 gav jeg op. Jeg stod op. Der var ikke søvn at spore overhovedet og jeg kunne lige så godt slå gluggerne rigtig op og finde på noget andet at lave end at rotere rundt i sengen.
Som tænkt, så gjort. Der er nu blevet hæklet på tæppet her i et godt stykke tid.
Tæppet er et rigtig 'krise-tids-tæppe', da den bliver hæklet af resterne fra strømpestrikning. Ikke at der er 'krise-tid' på matriklen, men der skulle være så moderne at være ramt af krisen, så vil da ikke stå tilbage ;o)
Og der ligger dej og putter sig i køkkenet, for der skal brød i fryseren i dag. Måske skulle jeg lave et par morgenboller til os når kærsten får øjne. Han må da gerne forkæles :o)
Med en sengetid i aftes der sneg sig halv et og en opstanden igen kl. halv fire, så skulle der senere i dag, måske være behov for en 'morfar'. Det lader jeg tiden vise....
Hav en helt fantastisk dag derude :o)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar