Ro skal der til...

Jeg tror jeg skal til at meditere igen... for at finde energi og ro i sindet...

Der skete det jeg frygtede allermest... det er både ondt og godt... måske endda mest det sidste...

Min kollega, der venter sig, har sygemeldt sig i min. 14 dage... det skete i onsdags. Det er måske godt nok, for hun kan om nogen skabe en meget træls stemning på vores arbejdsplads. Hun blander sig i vi andres arbejde og springer let og elegant over sit eget, med det resultat, at vi også skal hjælpe hende færdig...

Jeg tror det i bund og grund var godt nok hun valgte at tage hjem med 'stress'. Det var dog med en vis bæven, at jeg kastede mig ud at lave løn til 40 callere i Sverige. Det måtte jeg igang med onsdag da hun gik hjem, for ellers ville de ikke få løn fredag, som de skulle have. I et meget svært lønsystem og så på svensk.Og mig der aldrig havde lavet løn før.... Og torsdag i sidste uge kastede jeg med æresfrygt over at lave løn tilsvarende til de danske kolleger til callerne. I et nyt system, men denne gang på dansk.
Tja... man lærer hele livet, men ingen har fortalt at det skulle ske på to dage :o)

Vi er nu to tilbage... Conny og jeg...

Vi svinger heldigvis helt fantastisk og griner os igennem det værste stress og de værste knuder som nye arbejdsopgaver giver vores arbejdsdag...

Så nu er jeg klar til at kaste mig over endnu en opgave eller to... og de venter allerede i kulissen.

PBS eller Pengeinstitutternes Betalings Service og hvad der følger med dem af bestilling, downloadning, uploadning og bogføring af filer venter i morgen og den næste uges tid frem ca.

Lønnen, som vi kontoransatte skal have her den 1. må jeg forsøge at kaste mig ud i næste uge også...

Tja... livet er fuld af udfordringer og jeg må indrømme jeg på sin vis glæder mig til at stikke næsen i alle de nye opgaver... for jeg er født nysgerrig..... men kun faglig nysgerrig... :o)

Når jeg fylder så meget på dagen, som jeg har gjort den sidste uges tid, uanset om det er spændende eller ej, så kan jeg mærke, at der må ro til ...

Måske er det heller ikke hjulpet af at vi skulle holde dåb i søndags for min bonusdatter på 11. Hun har valgt at blive døbt, for hun vil konfirmeres. Jeg kan kun bifalde. Det synes jeg børn skal, døbes altså og så konfirmeres ... :o)

Jeg tror jeg går ind og støver min meditationspude af ... det kan da ikke skade :o)

Ha' en fantastisk tirsdag derude...