Det vil jeg råbe fra i morgen... ;o)
Yeps... bilen har gjort sin borgerpligt, og den har lov og ret til et værdigt otium :o) - og det får den så....
En kollega kører næsten lige forbi døren og vil gerne tage mig med frem og tilbage. Og en studiekammerat bor næsten lige ved siden af og vil også tage mig med hjem fra Kolding på studieaftner. Det må være at betegne som heldig.
Jeg glæder mig, på sin vis, til IKKE at skulle køre selv. Hænder og ikke mindst fødder kan ikke altid samarbejde med koldt vejr og trampen på pedalerne...
En ny situation, men ikke en uoverskuelig situation. Ungerne har lært at tage toget ned på efterskolen om søndagen og kan følges med én til Vojens om fredagen. De klarede det UG med kryds og slange og spørg lige om Moderen var stolt.
Og så har Peter lovet at træde til med bil i nødstilfælde. Skøøøønt :o)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar