torsdag den 30. oktober 2008

Med livet som indsats ....

Mmm jaaahh det er måske at overdrive, men sådan føltes det i morges, da jeg skulle hjemmefra....

Jeg bor i en lille bitte by, ikke langt fra Vojens ! Da vi var 'Vojens Kommune', var vi tæt på 'kommunen' og der blev 'holdt øje' med vor by også, så den var ikke ubetydelig jo ...


Nu er vi blevet en del af 'Ny Haderslev Kommune'. Og pludselig er vi blevet 'tre huse og fælles lokum' som ligger i det nordvestlige hjørne af 'kæmpe-kommunen'....


Vores lille by, med 'tre huse og fælles lokum', er altså ikke sådan lige i politikernes bevisthed og det afspejler sig meget i bl.a. fortorvenes tilstand. Der stikker hjørner op hist og pist. Og der er nogle gevaldige huller i andre fliser. Rent faktisk er de fortorve i dele af byen i en ussel forfatning.


Det i sig selv er jo ikke farligt, for Jane kunne jo løfte benene. Men....


Nu er det så også sådan, at halvdelen af gadelysene er jo sparet væk, så der er kun gadelys i den ene side af vejen, det er så okay. Lys er der da. Jaaahh det vil sige, næsten, for der er efterhånden en hel del af de gadelygter der er sprunget. Og skulle hilse og sige at kl. 5.45 når jeg går hjemmefra er det mere end mørkt i denne tid.


Ingen lys, kombineret med elendige fortorve, er mildest talt en halsbrækkende affære.


Tror jeg vil skrive til kommunen, og bede dem tage affære inden der bliver morgenglat og sne.

Ingen kommentarer: