Hvem er du ?

Når jeg møder et menneske, jeg ikke har været så heldig at møde før, så er jeg pr. natur nysgerrig på at lære det menneske at kende.....

Spørger oftest 'hvem er du ?'.... og lader folk bestemme hvad de ønsker at fortælle mig.... nogle mennesker bliver næsten fornærmet over mit spørgsmål, for de føler det går for tæt på deres personlige sfære, men det er jo reelt set ikke det jeg ønsker....

Når jeg møder mennesker, har jeg lagt mærke til at de oftest spørger mig 'HVAD er du' og når jeg så svarer 'jamen først og fremmest er jeg Jane, så Mor og kæreste', så flakker blikket hos dem der spørger, for det var jo ikke det de ville vide.... Og sikkert som Amen i kirken, spørger de så .... 'Jamen hvad laver du så ?' ...... ja, for vi har i vores verden vor identitet igennem arbejdet....

En skam, at vi måler vor verden i identiteten gennem arbejdet. Jeg har en omgangskreds, hvor der er personer, der ikke har job. Sygdom, både fysisk og psykisk, har gjort det umuligt at arbejde. Men jeg synes netop ikke deres liv er ringere end mit, selv om jeg dagligt har en titel i forbindelse med job. Jeg nyder de har et drive i livet, og fylder deres liv med noget meningsfyldt, for dem.
Jeg vil meget hellere 'måles' på og accepteres for de ting og ikke mindst de personer, jeg har fyldt mit liv med, end på min uddannelse....

Jeg bliver ved at spørge folk jeg møder 'hvem er du ?' for jeg er mere interesseret i at vide hvem de er frem for hvad de er.... det er ikke det der er afgørende i min verden....

Måske kommer jeg forbi dig en dag og spørger 'hvem er du' ;o)