Jeg har haft en fantastisk jul. Stille og rolig. Ingen panik. Ingen skælden ud. Ingen 'ked-af-det'-børn. Hold da op hvor har jeg nydt det. :o)
Jeg har fået fantastiske gaver.
Gavekort til Jem og Fix. Der skal købes maling til vinduer og vindskeder i foråret. Absolut en god gave.
Kajalpen til øjnene. Mine øjne er meget 'kedelig' uden lidt farve. Så en varm brun farve klæder nu mine øjne.
Af Anders fik jeg en yderst fornuftig gave. Kalender for 2009. Han kender åbenbart mit 'behov' for en hjælpende hånd med hukommelsen. Hold op hvor vil jeg tænke på ham mange gange, når jeg tager kalenderen frem. :o)
Af Christian fik jeg to smukke smukke hånddyppede lys. Hånddyppede fra Christians egen hånd. I en sart lyserød farve. Jeg nænner næsten ikke brænde dem. Hvis jeg tænder dem en dag, bliver det en stund med en særlig stemning, det har Christian sørget for. :o)
En hjemmesyet pude fik jeg af Tulle. Med et filtet billede af mig og mit navn. Der er ingen tvivl om at det er min pude. I det skønneste lilla bløøøøøde stof.
Af Far og Else fik jeg lysestager fra Herstal. Skønne stager der skal hænge på væggen. Stager jeg længe har sukket over og gerne ville have. Hold op hvor er de lækre.
En skøn skøn halskæde fik jeg af min elskede. Med små bitte hjerter og glimtende sten. Desværre er kæden lidt for kort. Men jeg ved at guldsmeden kan nogle tricks. Han har nemlig en 'forlænger-kæde' som kan låses fast i nakken af kædes, så selv madammens hals kan være der. Jeg glæder mig meget til at få kæden på :o).
Og cool cash har jeg fået af svigerforældrene. Tror de skal bruges på en tatoo med børnenes forbogstaver slynget sammen. Eller måske begge deres navne skrevet på venstre overarm, tæt ved hjertet.
Og så fik jeg noget som står mit hjerte nær. Af min elskede fik jeg en og af min Mor og Ejvin fik jeg en anden. Det er armlænken her på billedet. Købt i Kirkens Korshær. Designet af smykkefirmaet Pilgrim. Og overskuddet går til drift af varmestuer rundt i Danmark. Lige i min ånd. Der er to skønne lænker der hænger der omkring mit håndled og gør mig glad så snart jeg ser dem. Og så glæder de andre.
Er der noget at sige til jeg er glad ?
Det sværeste ved julen har været at skulle køre Anders og Christian op til deres far i går. Hold op det er svært. Jeg vil jo så gerne have dem hjemme. Men jeg må også være retfærdig og dele. Selv om det er svært.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar