torsdag den 20. november 2008

For fan' da....

Jeg har været nødsaget til at tage en drastisk beslutning...

Det er absolut ikke af lyst, men udelukkende af nød...
Jeg har taget beslutning om at lægge mine studier på hylden.
I hvertfald til næste sommer, måske for længere tid...
Hovedpinen, der jo er stærk og min daglige følgesvend, bliver væsentlig forværret når jeg skal studere.
Jeg har siden jeg startede på at læse, haft hovedpine på grænsen til migræne dagligt, med kvalme og irritation som fast ingrediens.
Hovedpinen har været dagligdag siden teenageårene, hvor jeg i en gymnastiktime blev beskudt af en jernkugle, af den slags man bruger til kuglestød. Jeg havde selv lige skudt og da det var min venindes tur, stod jeg et stykke uden for banen, på græsset, men alligevel lykkedes det hende at beskyde mig. Den ramte min tinding, jeg gik badus i gulvet og vågnede i gymnastiksalens omklædningsrum noget senere.
Heldig var jeg, ikke alle overlever at blive slået i tindingen på den måde, men nu er hovedpinen den faste følgesvend, sammen med nakkesmerter. Senere fik jeg konstateret at jeg havde fået et kraftigt piskesmæld.
Den meget kraftige hovedpine, der følger med studierne, er jeg ikke i stand til at overleve i 2 hele år. Det kan jeg simpelthen ikke.
Jeg lægger det på hylden i øjeblikket og håber at kraniet på et senere, forhåbentlig snart, tidspunkt vil være samarbejdsvillig igen....
Jeg har grædt mange tårer over denne beslutning, men nu er den taget og jeg må prøve at få hovedpinen ned på et leje, hvor det igen er udholdelig....

2 kommentarer:

Unknown sagde ...

Hej Jane.
Jeg ved det er en kæmpe beslutning at lægge studierne på hylden. Det er så hårdt. Har selv måtte tage den beslutning for et par år siden, da jeg gik ned med stress.
Håber du får hovedet til at rette sig efter dine ønsker i fremtiden

Catherine sagde ...

Hej
Håber du får det bedre fremover med hovedet. Migræne er virkelig det værste. Synd, med dine studier. Men bedre senere, end halvt.