Billedet er Thorvaldsens 'ungdom'....
Det er ikke 'ungdom' der præger billedet her på matriklen i dag... slet ikke....
Jeg er for ung til at have det, som jeg har i dag. Gigten plager som sjældent før. Hænderne er hævede og fødderne ligeså. Håndled værker, så hverken arbejde ved pc'eren eller strikketøj er attraktiv i dag. Fodleddene værker, specielt venstre ankel, så jeg lister rundt i samme tempo, som min ikke helt nye svigermor.
Piller der er stærke nok til at slå en hest omkuld hjælper ikke nok mere. De er blot blevet stærkere og stærkere igennem en årrække. Og effekten er blevet svagere og svagere. Næste skridt er morfin. Hmm... jeg smager nogle gange på ordet og gyser lidt ved tanken. Morfin. Hold da op.
Hmm... sådan en dag, er jeg bange for, at jeg ikke holder på arbejdsmarkedet i mange år endnu... og det gør mig ked og vred. Frustreret.
Frustrerende at sidde med et hoved, der gerne vil og kan. Læse HD. Være en 'skarp kniv i skuffen' og ikke kunne bruge hænder eller fødder i nødvendig grad.
Jeg er for ung til det her.... alt for ung. Men måske skulle man holde mens legen er god, og få nogle år, hvor man ikke altid havde ondt i en grad der krævede smertestillende medicin....
Synes bare det er utænkelig i øjeblikket. Tror jeg hænger på lidt endnu :o)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar