fredag den 11. september 2009

Svineri

... ja på den gode måde...

Kors hvor er armene lange lige nu... jeg har været oppe siden kl. 4.30. Jeg havde nemlig en aftale med et svin her til morgen. Ja, altså et slagtet svin, der nu ligger og putter sig i min fryser.

Slagteren havde tid her til morgen, inden det blev for varmt, og jeg skal lige love for det IKKE var varmt på den tid af morgenen.

Han arbejder superhurtig. Han spørger hvad vi skal have og skærer det ud, hurtigere end jeg kan nå at skrive på poser og få det stoppet i. Ca. 40 minutter, så er der parteret en hel gris. Det er ikke for ingenting at han har arbejdet hos det lokale slagteri i mange år.

Nå, men svinet er pakket og klar til at bliver omsat til div. gode middage. Jeg fornemmer vi har en forkærlighed for snitzler og koteletter. Men det er vel heller ikke det værste.

I aftes kom svigersønnen, svigerdatteren og barnebarnet. Svigersønnen har eget firma, hvor det har været to til opstart. Men, de kunne ikke arbejde sammen, så svigersønnen overtog helt og selv firmaet i sidste uge. Men ... hovsa... der skulle jo også skrives fakturaer ud, laves løn osv osv. Så var det jo godt han vidste hvor han skulle henvende sig, for naturligvis hjælper jeg. Men kun til han har lært det selv, så bliver jeg blot backup. :o)

I går eftermiddag fik jeg strikket de sidste to omgange på kærstens sweater, så nu mangler der bare at stoppe omkring syvoghalvfjerds tusinde ender ind. Og så skal de vel også lige monteres. Mon ikke jeg er færdig, når week-enden er ovre.

Så, nu tager jeg så hul på en helt fantastisk arbejdsdag. Og så er det week-end. Jow, der er nok at glæde sig til :o)

Ha' en helt fantastisk fredag derude :o).... og en kanon week-end....

Ingen kommentarer: