Ja, det gælder også for brændeovne....
Vi skifter brændeovnen ud, med en avanceret model. Nemlig en stoker-model, der selv tager det den skal bruge. Eller næsten. Den skal dog fyldes op engang imellem.
Ikke mere roderi med træ. Ikke flere aftaler med 'træmænd', der mener de kan skaffe 'pind' og de kan ikke en pind når det kommer til stykket....
Ikke mere slæben på brændestakke flere gange i løbet af en råkold novemberdag, hvor brændeovnen gerne må lade sin varme nå de fjerneste hjørner af huset.
Jeg glæder mig. Til der er varme når jeg står op. Den kan nemlig indstilles til at starte på varmeriet en halv times tid før jeg står op, eller mere hvis jeg ønsker det. Den kan indstilles til at stoppe med at brænde lidt før vi går i seng. Det er bare et par tryk på en knap, så starter den op når der bliver 'vandkoldt' under en regnbyge. Den har selv termostat og starter automatisk når der manger varme i huset....
Jaaarrrmen kan det være smartere ?
Må sige der skal meget til at imponere mig, men det her gør...
Så vi ved hvad vi skal bruge week-enden på. Sammen med bagning af flutes. Syning af underskørt til dåbskjole. Fremstilling af ca. 100 frikadeller. Og pakning af en kæææmpe taske, da Christian rejser til Norge søndag med efterskolen.
Tror I jeg kommer til at kede mig ? ... Jeg tror det næppe....
Ha' en herlig week-end og vi ses :o)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar