- Christina var på besøg for første gang i går. Det er noget vi har ventet og ventet og ventet på, og så endelig var hun her. Jeg har hørt om Christina siden jeg lærte Anton at kende. Dengang var hun bare 'barnet', for dengang var hun et foster på ca. 7 uger. Det har skabt mange frustrationer at kæmpe for at få hende. Men nu lykkedes det, og vi kan næsten ikke få armene ned.
- Jeg nåede til eksamen. Om det gik, ved jeg om 6 uger. Jeg vil i dette fag ikke sætte store forventninger og ønsker som sådan bare at jeg består uden de store dikkedarer.
- Arbejdssituationen er ved at være på normalniveauet igen. Der har været og er stadig nogle times arbejde tilbage inden årsafslutningen, men det lakker den rigtige vej.
- Jeg skal om ca. et kvarter køre til fødselsdag hos min søster. Jeg har ikke haft så meget overskud til andet end lige mine børn og min kæreste de sidste par år, men jeg kan nu glæde mig over at skulle være sammen med dem igen.
- Der er nogen på Rokken der har vist mig den tillid at vælge mig som tovholder for sønderjylland og for stofcentralen. Så er det nu bare med at gøre en indsats for at koordinere det bedst muligt, så alle bliver tilfredse.
- så lige så stille lykkes alle de 'genvordigheder' vi har .... og er der nu ikke noget om at lykken følger en bestemt type personer... men kan ikke huske om det er de kække eller de tossede :o)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar