Altså så længe du ikke ønsker en HEL jetjager så er det vil tilladt at forkæle sig selv ... bare lidt;-) Jeg læste dit indlæg Tør - Tør ikke... om at blive opereret - hvor jeg dog genkender det du skriver. Det er SÅ svært at stoppe den onde cirkel. Jeg tror dog det er lidt hønen og ægget - hvad kom først? Så tror du ikke du finder roen, vilje, lysten når først du er opereret og begyndt at tabe dig - til at finde bag om de psykiske belønningsmekanismer? Jeg tænker - at hvis jeg kan finde ud af HVAD jeg kan spise hvornår - så er det egentlig ligemeget HVORFOR jeg har brug for at belønne med mad. Det er så indgroet en VANE og som en vane kan jeg AFVÆNNE det selvom jeg ikke forstår årsager.
Hmmm blev det lidt indviklet ... jeg vil bare sige ... Sko er sundere belønning end Mad ;-)
Jeg vil ikke opereres, for det handler om for mig, at komme til at kunne kontrollere de 'anfald' af overspisning/trøstespisning. Når jeg kan kontrollere dem, så taber jeg mig. Jeg ved også at hvis jeg ikke lærer at kontrollere den overspisning jeg 'begår', så vil jeg heller ikke kunne kontrollere den når jeg bliver opereret. Derfor ved jeg, at jeg som mange andre kommer til at lide endnu mere under overspisningen, ved at være opereret og tvinge sig selv til at overspise med direkte ildebefindelser, for højt blodtryk og puls til følge. Det kan for de mennesker ende i noget tragisk. Der er flere der har sagt til mig, som du gør, og jeg forstå godt hvorfor nogen kunne tro, at det nok vil komme når jeg begynder at tabe mig. Det siger fornuften mig også at sådan burde det være. Men desværre kender jeg også migselv godt nok til at vide, at bliver jeg angst, slår fornuften fra og jeg overspiser på følelser, som jeg altid har gjort. Og så er jeg tilbage ved nul. Blot med en opereret mave. Måske blev mit indlæg lige så indviklet. Måske er vi bare til indviklede indlæg. Og bestemt også en god pinse til dig og dine. Knus Jane
2 kommentarer:
Altså så længe du ikke ønsker en HEL jetjager så er det vil tilladt at forkæle sig selv ... bare lidt;-)
Jeg læste dit indlæg Tør - Tør ikke... om at blive opereret - hvor jeg dog genkender det du skriver. Det er SÅ svært at stoppe den onde cirkel. Jeg tror dog det er lidt hønen og ægget - hvad kom først? Så tror du ikke du finder roen, vilje, lysten når først du er opereret og begyndt at tabe dig - til at finde bag om de psykiske belønningsmekanismer? Jeg tænker - at hvis jeg kan finde ud af HVAD jeg kan spise hvornår - så er det egentlig ligemeget HVORFOR jeg har brug for at belønne med mad. Det er så indgroet en VANE og som en vane kan jeg AFVÆNNE det selvom jeg ikke forstår årsager.
Hmmm blev det lidt indviklet ... jeg vil bare sige ... Sko er sundere belønning end Mad ;-)
God Pinse til dig
KH Siffe
Jeg vil ikke opereres, for det handler om for mig, at komme til at kunne kontrollere de 'anfald' af overspisning/trøstespisning. Når jeg kan kontrollere dem, så taber jeg mig. Jeg ved også at hvis jeg ikke lærer at kontrollere den overspisning jeg 'begår', så vil jeg heller ikke kunne kontrollere den når jeg bliver opereret. Derfor ved jeg, at jeg som mange andre kommer til at lide endnu mere under overspisningen, ved at være opereret og tvinge sig selv til at overspise med direkte ildebefindelser, for højt blodtryk og puls til følge. Det kan for de mennesker ende i noget tragisk. Der er flere der har sagt til mig, som du gør, og jeg forstå godt hvorfor nogen kunne tro, at det nok vil komme når jeg begynder at tabe mig. Det siger fornuften mig også at sådan burde det være. Men desværre kender jeg også migselv godt nok til at vide, at bliver jeg angst, slår fornuften fra og jeg overspiser på følelser, som jeg altid har gjort. Og så er jeg tilbage ved nul. Blot med en opereret mave. Måske blev mit indlæg lige så indviklet. Måske er vi bare til indviklede indlæg. Og bestemt også en god pinse til dig og dine. Knus Jane
Send en kommentar