Jeg var jo for en fjorten dage side på arbejde på handicapinstitutionen Kilden.
6 multihandicappede børn og unge i alderen fra 1½ og til 17.
Jeg synes naturligvis, at livet er uretfærdig, når jeg møder sådanne børn, for de fortjener ligesom alle andre børn at kunne spæne rundt og spille fodbold eller lege med barbiedukker...
Men samtidig skal der også siges, at der smiles og grines utrolig meget hos de her børn. De smiler og klukker selv af de tosserier vi finder på. Og de nyder den tilværelse som de nu har.
Mange synes at det er for hårdt at arbejde med børn der har så mange forhindringer i livet, men jeg synes det er så givende... for hvad er bedre end et kæmpesmil fra en der har det så svært ???
Når man som vikar forlader sådan et sted, er det jo altid lidt spændende om man bliver tilbudt nye vikariater der.... det kunne jo være at de ikke syntes at jeg havde tyngde nok, så jeg kunne stå distancen...
I dag har de ringet igen og spurgt om jeg ville være vikar på mandag i samme gruppe, så et helt frygtelig indtryk må jeg jo ikke have givet....
Behøver jeg at sige, at jeg allerede glæder mig :o)
1 kommentar:
Jamen det er altså givende at arbejde med mennesker, på trods af, og selvom .......
Vi er heldige med sådanne jo - tænk at få lov til at komme så tæt på andre mennesker.
Og held og lykke med vagten på mandag. Vist kun dig der va ri tvivl om de kunne bruge dig og om du var god nok..............
Pjusken......
Send en kommentar