Jeg møder mange mennesker i min hverdag.
Nogle kræver respekt, men får den ikke.
Andre kræver respekt og får den, måske mest p.g.a. deres rolle i mit liv.
Andre kræver ikke respekt og får dermed ingen.
Andre igen kræver ikke respekt og får den alligevel.
Af den sidste slags kender jeg en håndfuld.
Allesammen unikke og specielle mennsker, der har berørt mit liv gennem en årrække.
Dette handler om en speciel quinde med stort hjerte og ikke mindst hjerterum og husrum. På trods af at hun har en ADHD-tumor,altså en tumor der ikke kan snakkes fornuft til, og som gør som den har lyst til ;o) , har hun et overordentlig overskud til alle andre.
Hun har omkring sin tumor og sit liv taget en stor beslutning, som kræver mod, stort mod, viden og indsigt.
Hun har valgt behandling fra.
Forståeligt nok ønsker hun ikke bruge resten af sit liv på at komme sig efter eller gøre sig klar til en ny kemokur eller til strålebehandlinger....
Jeg tror ikke jeg selv ville turde det som hun har gjort her.
Ikke at jeg ikke kan forstå hende, for det kan jeg, selv om jeg ikke selv står i situationen. Jeg ville heller ikke kunne leve et liv som hun gør i øjeblikket.
Som hun selv skriver :
Ingen kan fortælle mig hvilket liv jeg kan få eller vente hvis jeg vælger behandling eller hvis jeg vælger behandlingen fra……………………..
Janne ... du har ikke krævet min respekt, men har ærlig og redelig gjort dig fortjent til den... vil blot sige du er sejere end de fleste....
*indsæt selv smiley der bukker sig dybt i støvet* :o)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar