Hvor løber dagene hen ?
Nu er vi allerede over halvdelen af marts...
Vi havde bestemt at vi skulle i haven i dag. Men blæsten var fra morgenen af ubehagelig kold. Kold blæst = stive led = Jane kan ikke lave alverden.
Så jeg tømte den ene fryser for frugt, der ligger dog et par poser frosne jordbær fra i sommer tilbage, som jeg tror skal omdannes til noget jordbærkage til svigerfars fødselsdag....
Og efter at fryseren var tømt, satte jeg saftkogeren igang. Nu står der 11 liter saft, i flasker, til afkøling på køkkenbordet. Snart skal de 'proppes' og på 'fjernlageret' i garagen...
Det var også min maddag i dag...og menuen står på gammeldags oksekødssuppe...
Nu står der så ca. 8 liter supper og koger smagen af urter ind i sig. Om en god halv time, skal der tilsættes boller :o)
Dagen skulle også stå på et møde her kl. 14 i husfliden.
Og imens jeg krøllede hjernen for at finde på nye og spændende ideer til næste års program, var kæresten mere end aktiv...
Jeg var jo startet, ihvertfald i tankerne, på et projekt kompost.
Nogle af pallerne var hjemme og andre var blevet hentet i formiddag.
Han havde skruet paller sammen den ene vej....
Og den anden vej...
Der mangles dog 3 paller, inden den er færdig...
Men spørg mig lige om jeg elsker ham kæresten... han er simpelthen fantastisk... super fantastisk...
Under 'inspektionen' af kompost-miraklet.... var jeg lige en tur langs de nye planter fra sidste efterår...
Det er supersvært at se endnu, om de kommer eller ej....
Jeg håber og krydser fingre... :o)
2 kommentarer:
Herligt med en handyman i huset der forstår ens behov... :o)
Ja nemlig... bytter ham heller ikke for noget :o)
Send en kommentar