Kors hvor har vi nået meget i dag...
Vi har set Christians praktissted, handlet, renset brændeovnen, støvsuget bilen, støvsuget og vasket gulv, samlet det sidste tørre tøj til svogeren, talt med min Mor, jaget 'skraldespandstrolden' ud af vaskeskabet i køkkenet, spillet med ungerne og ikke mindst lavet sylte af hele 4 hoveder...
Nå men det var nu ikke alt det det handler om....
Jeg kom i tanke om en sjov episode for mange år siden, da jeg stod ved gryden i dag....
Da vi boede i huset i midtjylland kom Anders og Christian susende hjem en dag.
Hvide i hovederne som et lagen.
'Mor, mor han er død, han er død...' Jeg var åbenbart lidt langsom i opfattelsen og forstod det først da de råbte 'der ligger en død mand herhenne'...
Jeg smed hvad jeg havde i hænderne og susede efter knægtene det bedste jeg havde lært. Det var jo ikke godt, at de havde fundet en død mand...
Da vi passerer det gamle ismejeri, kravler de ind mellem træerne og viser med æresfrygt en bunke knogler...
Det var sørme svært at finde en grimasse der kunne passe, for knoglerne var fra en gris. Det var også noget af et fund for nogle 4 år gamle knægte.
Så sig ikke der ikke sker noget i 'udkants-Danmark' ;o)
1 kommentar:
Ha, ha, den var go´.
Send en kommentar