Til eftertanke

Jeg så udsendelsen om John i aftes.

John der ikke ville leve mere, efter at kræften havde fået tag i halsen på ham.

Han var en spradebasse, der for at muntre folk op, holdt sin egen bisættelse, for det var så kedelig at være død, når de andre skulle feste.

Hvis du har tid, så sæt dig og se denne udsendelse . Det er virkelig en der giver stof til eftertanke.

Mon ikke vi skulle feste lidt mere og få pudset de positive briller. Der er nok at hænge sig i, men kan det svare sig ?...

Jeg tager ihvertfald hatten af for John og hans familie.

Varmekasse

Har I også sådan en ? - en varmekasse.

I gamle dage, havde hvert en køkken, med respekt for sigselv en varmekasse. Det er vist gået fløjten de fleste steder.
Varmekassen var en trækasse med halm i, hvor grødgryden blev sat i, så kunne den holde sig varm, til alle karlene havde været inde at spise.

Nå, men det er nu heller ikke helt sådan en varmekasse vi har herhjemme. Det er nemlig 'kun' en skuffe i baggangen, med masser af huer, vanter, halstøjrklæder og nu altså også en halsedisse.
Af den uldne slags.

Imens jeg strikkede på trøjen, og ikke mindst på 'skalkeskjulet', der i øjeblikket er julegaven til Mie, så løb der en bestilling ind på 'noget varmt til halsen, så jeg ikke fryser når jeg kører knallert'.
Det er en af vore venner, der daglig færdes på en knallert og har problemet med at jakkens krave ikke vil slutte tæt og det trækker ned i jakken.

Ønsket var et 'rør', men jeg strikkede nu en halsedisse istedet, for garnet er for kraftig til at kunne stoppes op i en styrthjelm. Jeg ville ihvertfald nødig. Garnet er stadig en gammel traver, nemlig det islandske, hvor der er lagt en sort og brun tråd sammen, strikket på pind 5 og huhej derudaf... i løbet af kort tid var der noget færdig. Der er taget ud 6 gange pr. omgang. Det er passende synes jeg, for så bliver bullen netop vid nok til at folde sig pænt om skuldrene ...

Der blev strikket to halsedisser, og den ene ryger afsted til ejermanden indenfor kort tid. Den anden ryger i vor 'varmekasse'.

Det kunne jo være at de unge mennesker blev så kloge, at det er bedre at være varm end at se godt ud. ;o).... og så skal det ikke være på grund af manglende textiler de går kolde rundt ....

Kærestetrøje nr. 2

Så var islændertrøje nr. 2 færdig. Det vil sige, at det har den faktisk været længe, jeg har bare ikke - som sædvanlig havde jeg nær skrevet - været god til at få monteret ....

Igen er der strikket i det ganske vidunderlige uld fra island. Og nu er der faktisk næsten ikke mere.... Et par halsedisser er det blevet til og så er der små 25 gr. tilbage....

Den er utrolig varm og skal nok varme min elskede her i den kolde tid.

Jeg ved han kommer til at elske den, for han kan være kuldskær. Men han har jo heller ikke moj naturlig 'isolering'.

Jeg har overvejet nogle 'bedstefarlapper'. Altså læderlapper, der begrænser sliddet på albuerne. Og mon ikke jeg kan finde et par stykker der matcher trøjen. Og bedstefarlapper må det jo gerne være, for det passer til ham ;o)

Halsen er høj og tæt. Der er denne gang strikket 'facon' i halsen. Det vil sige, at der er lukket af til hul, ikke som første sweater, der havde 'norsk lukning', hvor man strikker lige op, for og bag, og dernæst strikker en trekant og sætter ind , til at forme halsen.

Den er strikket på pind 3, og vejer kun 319 gram.

Nu skal den lige skylles op, inden den skal pakkes ind som gave. Garnet dufter forøvrigt stadig vidunderligt af uld, på trods af det har boet her hos mig i snart et års tid.

Det er altså superdejligt, at være i god tid. Så nu mangler jeg kun 5 julegaver ud af de 16 jeg skal give i år. Og de 2 af dem har jeg allerede helt styr på, dem skal jeg bare have under tag.... Så mon ikke det kan nå at blive jul hos os igen i år ?

Ha' en herlig dag derude... og pas på digselv...

Sådan min dreng...

Jeg har i dag været til møde på efterskolen. Der skulle snakkes om hvordan Christian trives der, om undervisning og fritid. Der skulle tales om fremtidsplaner.

Christian fik udelukkende roser. Mange roser og store roser. Han er en vanvittig dejlig dreng at have på skolen og ikke nok med at han er aktiv som få i undervisningen, så var han ligefrem konfliktløsende blandt kammeraterne. Hold da op... tror nok lige jeg blev 20 cm højere. Det ka' sgu ikke være helt skævt det jeg har opdraget ham til så.... :o)

Heldigvis var vor nye sagsbehandler med, og hun kunne godt se at med den udvikling der var sket med Christian på de år, så var det godt at give ham det sidste år dernede. Men hun kunne jo ikke love noget, desværre....

Vi håber og tror at det bliver sådan igen efter sommerferien, men ellers blev der talt om EGU (Erhvervsskolernes Grund Uddannelse), der gør de unge klar til at blive uddannet. Så selv med en ADHD diagnose, og en hjerneskade, der påvirker hukommelsescentret i kraftig grad, så spåes han gode muligheder for uddannelse og et næsten almindeligt liv.

Sådan en tur, giver min ryg mere end den kan klare i øjeblikket. Og jeg måtte kapitulere resten af dagen. Der er den senere tid opstået en ret højlydt knasen i lænden. Selv på trods af fiskeolie hver dag, så kan det høre ret så højlydt, når jeg går omkring. Tror det er godt jeg skal scannes her d. 3. :o)

Nå... vi knaser videre i det fantastiske liv vi har gang i. Christian og jeg. Og forresten også de andre her på matriklen. Aldrig har vi haft det så godt :o)

Baronessen og jeg...

På min arbejdsplads, er det et par gange om ugen, hvor udsendelser med Baronessen bliver vendt...

Jeg må indrømme at jeg aldrig har set en af dem... eller det vil sige, indtil i aften havde jeg ikke set én eneste...


Da det jo ofte er det store samtaleemne, måtte det være noget der var værd at sætte sig og bruge tiden på at se.


MEN... jeg må sige, at det er og bliver mig en gåde, hvordan almindelige mennesker kan sætte sig og se noget så, for mig, så 'meningsløst' som dette...


Ikke nok med at hun endevender folks hjem. I aften ( som nemt kunne være en genudsendelse ) skiftede hun gudhjælpemig et næsten nyt køkken ud, med et højglans køkken, blot fordi hun synes det var pænere.


At manden blev sat til at rydde op i skuret, ungerne på værelserne og moderen blev forkælet på Valdemar Slot (eller hvor det nu var...) er for mig helt i orden.


Måske er jeg for meget jyde. Eller blot en kedelig jyde. Jeg kan ihvertfald ikke falde for hende og hendes udsendelser.

Jeg følte mig ret heldig, at jeg havde lidt julegavestrik at strikke på mens jeg så Baronessen med slæng. Det bliver en skøn lille 'nisserød' trøje, med raglanærmer og lynlås, så den er nem at få af og på. Den bliver strikket i det skønneste røde uld, shetlandsuld, jeg har fået engang for mange år siden (det skal jeg huske at fortælle jer om en anden dag). Så det blev hentet på fjernlageret (læs: garagen) i går og lystigt er det gået derudaf og jeg er snart klar til at skille fra til ærmer....

Nå, men nu kan jeg da sige, at jeg skam også har set 'Baronessen' næste gang jeg bliver spurgt på job. Jeg bliver nok også nødt til at sige, at hun desværre ikke har en fan i mig. Men hvem ved... det ku' jo også være omvendt ;o)

Ha' en god uge derude... og pas på jerselv....

Weehee ... endelig noget kulde...

- synes hende her at tænke....

Hun har gispet i sommervarmen og var oftest at forefinde under kastanietræet eller under spisebordet i stuen.... ihvertfald i skyggen.... og laaaaaaaaaangt væk fra vandpistolskydende unger... :o)

Hun fistrer rundt i haven nu og snuser det bedste hun har lært. Hun nyder, at være ude, uden at varmen tynger hende. Hun spakulerer rundt som en dronning og giver et bjæf til højre og venstre, blot for at gøre naboerne opmærksom på, at det altså er hende der bor og ikke mindst regerer her...

Godt hun nyder det, imens hælder vi lidt flere piller i vor nye brændeovn... og nyder varmen inde ... :o)

Varan eller drage ?

Jeg tror snart jeg udvikler mig til det ene eller det andet...

For en 'ex-kælling' gør livet ganske utålelig for en jeg elsker højt. Og det er ikke fair. Uha det er svært at have med ex'er at gøre. Det er et ømtåleligt emne, hvor der hurtig kan trædes på nogle ligtorne. Men der må sgu være grænser for hvad man finder sig i ....


Tror jeg vælger drage, de er mest spændende og uhyggelige.
Jeg tror jeg snart udvikler mig til en stor og ildsprudlende en af slagsen.

Men ellers har vi det godt allesammen. Vi er lettere underdrejet idag. Vi var til fødseldag i går, med lidt for dårlige stole og lidt for meget dans. Ualmindelig godt mad og udsøgt selskab. Så vi skal jo ikke klage.... Jeg elsker at danse, og det bøder min ryg så for idag, men bare rolig, den tager hævn på mig :o)

Ha' en herlig søndag derude :o)

Skalkeskjul

Fordi kæresten ikke har fundet ud af det med hans sweater, skyldes det nok skalkeskjulet ...

Skalkeskjulet er en sweater til migselv... af egen komposition... og med tålmodighedsarbejde...

Garnet er købt hos hende her og er læææææææææææææækkkert....
Rundtspundet, superblødt, råhvid uld. Det smyger sig gennemfingrene og på pind nr. 6, går det rimelig til, når man strikker....

Jeg glæder mig allerede til den er færdig.... ikke fordi den ikke er skøn at have på pindene, men jeg tror den er skønnere at have på kroppen... :o)

Snoningen er med inspiration fra vikingesokkerne, jeg har strikket tidligere.
Og det er hurtig memoreret og derfor næsten tv-strik...

Det eneste er, at min hjælpepind, ofte er uhjælpelig forsvundet når jeg igen skal bruge den. Det er åbenbart til almen underholdning for hele familien, når jeg endevender sofaen for at finde den pind, der enten sidder i strikketøjet eller i munden....

Men okay... de må gerne grine. De skal jo have 5 minutters grin om dagen. Det er sundt :o)

Garnet er i fed og det er til moro for hunden, når jeg over en stoleryg står og vinder garn op. Så sætter hun sig trofast ved siden af mig og følger med hovedbevægelser rundt og rundt når jeg vinder op. Gad vide om hun ikke er rundtosset når jeg har vundet de der 4-5 fed op af gangen, som jeg gør ???....

Snoningerne løber hele vejen ned af armen og fra ærmegabet og ned af siden på kroppen.

Jeg har fået mod på at strikke større ting ingen. Det er skønt, det tager tid, da armene ikke altid er samarbejdsvillige, men det gør intet, det er jo ikke ligefrem sådan at jeg render rundt med enden bar og uden en trævl.

Når kærestens sweater er færdig, vil jeg hellige mig lidt varmestuestrikkeri igen. Jeg har forsømt og der er endnu kun to halstørklæder færdig... de skulle jo allerede nu havde haft en posefuld.
Det må der rådes bod på.

Måske jeg skulle strikke lidt snoninger på varmestuestrikkeriet. Jeg elsker at strikke snoninger, for det er pillearbejde og det er ikke noget man kan skynde sig med, det er ren terapi.

Jeg tror jeg vil smutte hen og foretage lidt mere terapi.

Ha' en god aften derude og pas på jerselv :o)

Stemmer det ???

Tjow... det er ikke moj galt...

Ihvertfald arbejdes der på sagen. Jeg har, jeg havde nær sagt 'som sædvanlig', fået ansvaret for hovedkonti i min virksomhed....

Og nu kan det lyde tosset, men jeg elsker det faktisk. Jo længere og mere kompliceret afstemninger er, jo mere elsker jeg dem... Tja, der er naturligvis en grænse, hvor forståelsen ikke hænger ved mere.... men grænsen bliver heldigvis flyttet længere og længere ud....

Lige nu sidder jeg og stemmer vore dankortindbetalinger af... det er noget 'pilværk', men det hygger jeg mig med...

Det er noget så kompliceret 'værktøj' som blyant, viskelæder og en overstregningstusch, der bruges lige nu, når der så er overblik, så tages pc'eren i brug. Men det gode 'gamle' er nu ikke at foragte.

Jeg tror jeg er en af de få procent, der glæder sig til at komme på job om morgenen :o)

Jeg glæder mig ihvertfald igen i morgen...

Ha' en fornøjelig aften...

Hov... den har ærmer...

- eller det vil sige, det har den ihvertfald snart....

Jeg var ellers sikker på, at der ikke var garn nok til, at der kunne blive ærmer i kærestens slipover... Men forsøgte mig lidt frem... og jow jow, det bliver ikke meget galt, at der er nok til grå ærmer, men skulle der være en lidt bredere sort stribe foroven, gør det vist heller ikke noget....

Sweateren, som det jo så bliver, er igen strikket i det islandske garn, som min søster var så sød, at få plads til i kufferten fra Island dengang i sommer...
Det sorte er overordentlig porøst, og kan næsten ikke strikkes normalt med... Derfor kun de små striber, jeg orker ikke større stykker, for garnet bliver brudt for hver ½ meter ca. .... det er virkelig en prøvelse for tålmodigheden...
MEN... ud over det, er det det mest fantastiske lækre garn, der forøvrigt stadig dufter af uld... Hunden er også helt fjollet med det....

Kroppen er færdig, mangler lige den høje krave i halsen. Og første ærmer mangler vel et par omgange eller 3, så er det også færdig...

Og han ved slet ikke noget om det... jeg strikker kun på det når han ikke er i nærheden og ellers kigger han ALDRIG i min strikkekurv....såe.. Og så havde han jo prøvet første sweater, så målene var jo tilgængelige....

To sweatre til jul, er vel ikke at kimse af....

Jeg tror det bliver sådan nogle man skal hive af ham, når de skal vaskes. Så mon ikke jeg skal købe sårn et par 'bedstefar-lapper' til albuerne, så de ikke bliver slidt op med det samme....

Mønstret er ganske simpelt....

To rækker mørk, to rækker lys
To rækker mørk, fire rækker lys
To rækker mørk, otte rækker lys
To rækker mørk, seksten rækker lys
og så forfra igen....

Simpelt mønster, men det giver egentlig en sjov effekt.... lidt stribet, men alligevel ikke overvældende... :o)

Mie

Her er så beviset for at jeg for engang skyld IKKE var glemsom :o)

Et styk lækker skøn pigebarn, der klukker af grin og pludrer tilbage, når man snakker til hende...

Hun har over sin barnevogn en 'remse' med dyr. Og de får fortalt maaaange hemmeligheder, for når hun vågner, så skal hun lige fortælle dyrene alt det hun har drømt. Ingen gråd eller hylen, blot en masse snak.

Det var som altid en fornøjelse. Vi glæder os allerede til næste gang.

Åh hvor jeg glæder mig...

Jeg skal nemlig være sammen med Mie i morgen. Og naturligvis også hendes Far og Mor.

Hvor jeg glæder mig til at være sammen med dem alle tre :o) Og i morgen SKAL jeg huske kameraet ....

Der skal, hvis jeg kan, fravristes dem nogle julegaveønsker. Det er jo snart .... heldigvis har jeg allerede de første 7 gaver klar. Jeg mangler nu 'kun' 7. Så halvgået er vel heller ikke så ringe ...

Ha' en herlig week-end derude :o)

Avs

- ja, jeg er måske lidt tyndhudet idag, men synes nok det er alt andet end sjovt lige nu....

Jeg var i går på rygcentret, på det gamle Middelfart Sygehus, hvor jeg blev bøjet, brækket og endevendt, for at se om det skulle være en diskus i ryggen...

Og jow... det er en diskus der sidder mellem 3. og 4. nederst ryghvirvel. Og så sagde lægen så lige også, at der var noget 'fniller' mellem 2. og 3. hvirvel og 1. og 2. hvirvel, som hun ikke lige nu kunne mærke om var diskusser....

Nu er planen, at min praktiserende læge, skal henvise mig til fysioterapeut og speciallægen henviser mig til MR-scanning...

Jeg har allermest behov for at være stille og rolig og slappe af, ... MEN... min kollega har lige sygemeldt sig i dag i laaaang tid, hun har fået en blodprop i benet, der er rejst videre til lungerne... stakkels hende...

En anden kollega er gravid, og snakker om sygemelding, for hun har ondt både hist og pist. Stakkels hende... bækkenløsning er sgu heller ikke sjovt...

Min chef stopper jo her d. 1. november,med at være chef for os. Og rejser ud af virksomheden. Så den afdeling der startede med 5 mennesker er pt. reduceret til 3, og hvis kollegaen vælger at sygemelde sig resten af graviditeten, så er vi kun 2. Hmmm... jeg tror vi to tilbageværende får mere end rigeligt at se til... :o(

Jeg har behov for at blive sygemeldt, men jeg må vist hellere blive hængende på arbejdet lidt endnu....

Morgensnakke :o)

Hende her fik lige sat nogle tanker igang fra laaaang tid tilbage.

Da jeg gik på gymnasiet, kørte jeg hver morgen i bus, med en meget karismatisk og vældig interessant mand. Ja altså ikke interessant på den måde, for han var gammel allerede dengang.

Han satte sig tit på mit 'nabosæde' og så gik snakken vældig, fra Lysgård, hvor han boede, til Viborg, hvor han arbejde som museumsinspektør på Stiftsmuseet.

Ud over dette, var han også forfatter. Med bøger mange bøger på 'samvittigheden' og en god håndfuld priser og tilkendegivelser fra det samlede litterære korps her i Danmark.

Jeg smilede da jeg fandt billedet her. Det var præcist sådan han så ud, når han stod på bussen. Lettere forfjamsket, og han havde et hyr med at holde styr på både avis, paraply, billet og ikke mindst sin store brune taske. Det var ikke alle dage at skægget var strøget, og det var ikke alle dage at kammen var nået toppen af krøllerne. Men det var alle dage, at det var en fornøjelse at sidde sammen med Peter og tage en snak på vej til skole.

Sjovt, som minder pludselig kommer til overfladen, blot ved billedet af en bog.

Og så til vejret...

Vi blev enige om, at det sikkert ville give sig til at regne lidt igen... himlen trak sammen og blev kedelig mørkegrå...

Men det var nu ikke kun regn. Der var store hagl med.

Det bliver naturligvis ikke liggende længe i dag, men er det egentlig ikke tidlig, at der allerede i starten af oktober, er så koldt, at der nemt kan komme hagl med...

Det sænkede ihvertfald temperaturen i stuen betragtelig, så jeg glæder mig til at det nye vinduesparti snart er færdig... så hytten kan blive tæt igen...

Efterårsting

- for det er næsten ikke vejr til andet i dag... vi havde godt nok planlagt gåtur med hund og unger, men det har endnu ikke været muligt, at snige sig udenfor inden vi fik et sjat vand i hovedet... og det er vi ikke meget for....

Som jeg har skrevet et par gange før, så pusler jeg med en sweater til kæresten i julegave. Og nu kan jeg endelig vise resultatet frem. Den har været strikket færdig de sidste 3 uger, men det der med at få stoppet ender ind, hmmm... ja.... det har altså aldrig rigtig været mig...

Jeg har ikke strikket sweater i maaaange år. Sidst jeg strikkede en var vist dengang jeg gik på gymnasiet, og det må siges at være en pæn del år siden. Så det var med lidt bæven, at jeg satte mig for at omdanne det garn, min søster havde slæbt sig en pukkel til, for at tage med hjem til mig fra Island, til en sweater til kæresten.

Han ville allerhelst have haft en 'rigtig' islænder, i ved sårn en småmønstret en, men jeg var bange for at der ikke var garn nok, så jeg valgte altså en lidt anden model. Læg mærke til halsen. Den er strikket efter gl. norsk opskrift. Der strikkes lige langt op for og bag, og så strikkes en trekant, der sættes ind i halsudskæringen for at give faconen.

Garnet var nærmest håbløs at strikke med, det gik fra hinanden blot man kiggede på det. Og det har været en tålmodighedsprøve af de helt store. Jeg valgte derfor dengang jeg strikkede krop og ærmer, at bryde garnet hver gang en stribe var færdig, for ellers kunne jeg ikke være sikker på en god ende at stoppe ind med, så blev det blot sådan nogle små tjavser. Og med alle de striber, så kan I da nok se, at der har været mere end mange ender at stoppe ind på trøjen. :o)

En af 'overspringshandlingerne' på ende-stopperiet, var at færdiggøre denne sweater til migselv.

Det har også blot været et årstid siden jeg startede på den. Såe.... to sweatere færdig indenfor en fjorten dages tid, tja... det må siges at være 'rekorden'... :o)

Trøjen her, er lun og blød. Den er strikket i det flamégarn der er meget op i tiden i øjeblikket.

Og den har trekvart ærmer. Og hvorfor nu trekvart ærmer. Jow... hvis man er kontoransat, og skal arbejde med forholdsvis mange bilag, så skal der ikke meget ærme til at rode rundt i stakkene. Såe.... trekvartærme, gør at jeg ikke skal passe helt så meget på :o).... og så har jeg alligevel altid ærmerne strøget op til albuerne....

Så nu har jeg fået blod på tanden og er allerede startet på endnu en sweater til migselv og en slipover til kæresten... endnu en julegave...

Ha' en fantastisk søndag derude :o)