lørdag den 31. maj 2008

Mellemlanding...



Sådan har jeg det lige i denne tid.... jeg mellemlander lige herhjemme inden det igen i morgen går over stok og sten.... måske med knap så meget elegance som Endeavor her på billedet...

I aftes kørte jeg og en kollega til Fredericia, for at mødes med 510 andre mennesker, der skulle holde fest.


Min arbejdsplads holdt sommerfest for medarbejdere, med påhæng, hvis man havde én altså....

Super fest med godt og sjovt underholdning og fantastiske kolleger... Fik at vide vi skulle tage afsked med en skøn kollega, han har fundet nyt arbejde fra mandag. God vind Peter, håber du bliver glad for dit nyt arbejde, din dejlige steg ;o)

I formiddag skulle jeg lige omkring toget, for at hente en solbrændt teen-ager der kom smilende mig i møde, stak mig som det naturligste i verdenen et kæmpeknus og snakkede hele vejen fra Vojens til Haderslev, om week-endes klassefest hvor der skulle overnattes i telt og sovepose.... hun glæder sig kunne jeg høre og jeg glæder mig over at hun tør det og gør det....

Jeg kan mærke at aftenen ikke bliver gammel inden jeg finder mit leje. Det varer jo ikke længe inden 'rumraketten' igen flyver afsted...

Jeg tager nemlig hul på søndagen på bedst tænkelig måde... nemlig med en morgenvagt på Kilden blandt 'mine' skønne unger.... midt på eftermiddagen i morgen får jeg lov til igen at tage hjem, hvor MINE unger kommer omkring og hilser på inden de suser videre på efterskolen....

onsdag den 28. maj 2008

Hvad sker der ???


Hvad er det der går galt ???
Når jeg kører alene i bilen, har jeg det fint. Når jeg har unger med, har jeg det fint. Når jeg kører med andre, har jeg det fint (ja... altså alt efter hvordan de kører, men det er vist en anden sag...)
Når jeg har nogle med i bilen, får jeg det dårligt.
Jeg får hjertebanken og begynder nogle gange at svede...
Skyldes det mon, at jeg ikke synes jeg kører godt nok ?
Skyldes det mon, at jeg har en snert af 'social-fobi' ?... der er jo ikke noget i andre sammenhænge....
Skyldes det mon materiellet ?... det er jo ikke en spritnyt Ford jeg kører i ... men alligevel....
Der skal vist i tiden frem, bruges lidt tid på at observere, hvor 'kæden' hopper af ....

tirsdag den 27. maj 2008

Hva' nu kone....

Hvad har Frau Kusk nu fundet på....

At folk strikke bamser og dukker er da helt ok, men haletudser.... hmmm...
Ja tosset har hun sgu altid været ;o)

Og så endda en hel kurvfuld af dem.... og flere på vej....

Hmm.... ;o)

Mon Margrethe kigger med ??

Ihvertfald er der mange der gør det ud over den ganske verden.....




Hvis man på forsiden her på bloggen, i højre side, finder og klikker på det lille verdenskort, åbner der sig en verden - bogstavligt talt - af besøg her på bloggen...


Min lille blog er besøgt af folk fra Rusland, USA, Danmark og mange mange flere... det er da imponerende... jeg kan godt føle det spøjst at folk rundt omkring kigger med...


På trods af daglige besøg fra den store verden, har jeg bevidst valgt at skrive på min blog på dansk. Ikke at jeg ikke kan engelsk... det går såmen rigtig godt ... men jeg er stolt af at være dansker, så jeg ytrer mig på dansk. Mon de kan læse det i den store vide verden ??


Ja gad vide hvem der sidder rundt i de små hjem og kigger med på mit lille hjørne af internettet. Hvem kan da finde mit lille 'verdenshjørne' spændende. Nu ikke for at lyde 'pralende'... storskrydende om man vil ;o).... så er jeg ret sikker på, at jeg ofte har kongeligt besøg...


I midten af billedet nær ved kanalen.... er det ikke lige omkring Amalienborg... det vælger jeg at tro... :o)

I så fald : Margrethe... vil du sende de bedste hilsner til søens folk, sælfangerne på Grønland og rejepillerne i Glynøre. Og ved du hva' Margrethe... du må såmen citere mig i nytårstalen ;o)

Billederne bliver større hvis du klikker på dem ;o) Og en tak til Karen... for uden hendes opfindsomhed, var dette blevet endnu et indlæg uden billeder ....:o)

Cooooooolllll down

Ja, heldigvis kan jeg gøre det igen....
Gårsdagens søde elektriker havde heldigvis en 'køle-fætter'.... så nu kan jeg igen holde 'hovedet' koldt...
Jaaaarrmmmen hvor heldig kan man være .... :o)

mandag den 26. maj 2008

Computer-nørd ???

Naaaahaaaiii .... langt fra....
Jeg har taget et print screen og skal have det omdannet til et billede jeg kan hælde her på bloggen...
Men hvad sker der... skidtet vil jo ikke virke.... :o(
Nogen forslag ???

Ja en ulykke kommer sjældent alene...

Ja nu skulle f*nden da også stå i det...

For hulen da... efter at have haft en sød elektriker rendende i formiddagstimerne (han var så sød, for han var så lille bitte både i højde og drøjde ... og de bitte små sko... nååårrhh ;o) for at han kunne lave 'mit værelse' beboeligt også for computer.... altså montere stik til pc....

Opdager jeg at mit køle-fryse-skab er stået af ræset... f*ndens også...

Den søde elektriker drøner naturligvis ud i sin bil og undersøger om han har en ny termostat til køle-himstre-gimsen.... og nej... han havde ikke nogen til lige netop den her model....

Øv osse. De finansielle midler var absolut ikke lige til sådanne udfordringer... og så på en ganske almindelig mandag... :o(


Nå, men den søde elektriker siger, han selv makker lidt i at sælge sådan nogle 'køle-fætre'... så han vil da lige undersøge om han ikke har en på 'lager'....


Nu krydser jeg fingre for at han har ... tro mig... jeg krydser fingre....


Hvis jeg nu skulle drømme... så sådan en som billedet....men det er måske også lidt overvældende når man nu bor selv...


torsdag den 22. maj 2008

Hooooooooooosssttt

Arrrrggghhhh her stinker....
Jeg ville lige lave en pose micro-popcorn, imens de blev klar ville jeg lige vand blomster udenfor og så ind og smovse.....
Hoooosttt.... en ram lugt af røg ramte mine næsebor, da jeg igen nærmede mig baggangsdøren....
Helt så galt som på billedet gik det heldigvis ikke...
Behøver jeg at sige, at både skraldespanden og jeg fik popcorn i aften ;o)

onsdag den 21. maj 2008

En stor fornøjelse...

Jooohh... som jeg skrev tidligere, er det altid en stor fornøjelse at arbejde med de skønne handicappede børn på Kilden...
Det er så givende for sjælen at være vikar hos dem.
Så livsbekræftende.
Så lærerigt.
De første par gange, skulle jeg lige 'smage' på jobbet.
Jeg skulle lige finde ud af om det rent faktisk var noget jeg trickede på.
Det er jeg kommet frem til at jeg gør, og har nu lige sagt ja, til 10 vagter mere indtil sommerferien...
Glæder mig allerede :o)

tirsdag den 20. maj 2008

Jeg burde altså...

.... støvsuget hende her... altså bare fordi....
Jeg har fået en aftale i stand. Jeg skal til at følges med 2 fra arbejde.
De kommer også sydfra til arbejde, og vi blev enige om at benzinpriserne var helt ublu i øjeblikket. Vi skal mødes ca. 10 km væk, så måske på en god dag kan jeg cykle derud. Jeg ved ikke rigtig om aftalen er god lige nu... måske det i den sidste ende er lige så fri/flexibel og lige så smart, når jeg nu forhåbentlig af og til skal jobbe på Kilden...
Vi starter i morgen tidlig med at køre sammen, jeg håber på at det bliver torsdag jeg skal køre, for så har jeg i morgen til at gøre noget...
Hun har været i vaskehal i dag, det har hun trængt til i laaaang tid, men nu blev det... Men se om hun ikke allerede har grisset sig til på vej hjem....
Da jeg var ude at tage billed af bil... listede jeg lige i haven og snuppede et par stykker af rødtjørnen. Den er bare på sit allerbedste lige nu...
Store grene med hver sin lille blomsterbuket på, bedre kan det jo ikke blive... :o)
Bittesmå, næsten rhododendron-agtige, blomster. De er så små og så perfekte.
Vi har på arbejde en 'præsentations-skærm' i receptionen der viser hvor og med hvem der skal holdes div. møder. Ind imellem er der billeder af blomster, vindmøller og alt mulig andet. Jeg tilbød i dag, jeg ville tage billeder med, så må de tage dem de kan bruge :o)... håber da de kan bruge nogen....


mandag den 19. maj 2008

Jeg må ha' kat....

Jeg må ha' kat.
Nu da jeg er blevet alene i huset, kan jeg pludselig høre lyde, som jeg ikke har hørt før. Fyret, gulv der knirker osv.
Alle de lyde tilskrev jeg katten før.
Jeg må ha' kat, så der igen kan komme en 'naturlig' forklaring på hus-lydene ;o)

søndag den 18. maj 2008

Hos hende her fandt jeg lige den her... synes den var lidt sjov....
Om alt er så rosenrødt.... eller retter violet, som de skriver her, skal jeg ikke kloge i... :o)
you are violet
#EE82EE

Your dominant hues are red and blue. You're confident and like showing people new ideas. You play well with others and can be very influential if you want to be.

Your saturation level is lower than average - You don't stress out over things and don't understand people who do. Finishing projects may sometimes be a challenge, but you schedule time as you see fit and the important things all happen in the end, even if not everyone sees your grand master plan.

Your outlook on life is bright. You see good things in situations where others may not be able to, and it frustrates you to see them get down on everything.
the spacefem.com html color quiz

lørdag den 17. maj 2008

Begge ben på jorden...

.... men lige et godt greb i bordkanten...
- sådan har jeg det lige nu....
Kæresten, som jo så er nu er blevet ex, er flyttet i dag.
Selv om det var mig der tog beslutningen, har det absolut ikke været nogen rar oplevelse.
Jeg skal nu finde mine egne ben...
Tror bordkanten skal holdes i, resten af dagen..

onsdag den 14. maj 2008

Givende børn :o)

Jeg var jo for en fjorten dage side på arbejde på handicapinstitutionen Kilden.
6 multihandicappede børn og unge i alderen fra 1½ og til 17.
Jeg synes naturligvis, at livet er uretfærdig, når jeg møder sådanne børn, for de fortjener ligesom alle andre børn at kunne spæne rundt og spille fodbold eller lege med barbiedukker...
Men samtidig skal der også siges, at der smiles og grines utrolig meget hos de her børn. De smiler og klukker selv af de tosserier vi finder på. Og de nyder den tilværelse som de nu har.
Mange synes at det er for hårdt at arbejde med børn der har så mange forhindringer i livet, men jeg synes det er så givende... for hvad er bedre end et kæmpesmil fra en der har det så svært ???
Når man som vikar forlader sådan et sted, er det jo altid lidt spændende om man bliver tilbudt nye vikariater der.... det kunne jo være at de ikke syntes at jeg havde tyngde nok, så jeg kunne stå distancen...
I dag har de ringet igen og spurgt om jeg ville være vikar på mandag i samme gruppe, så et helt frygtelig indtryk må jeg jo ikke have givet....
Behøver jeg at sige, at jeg allerede glæder mig :o)

søndag den 11. maj 2008

Majhave

Der er dømt majhave her til morgen....
det forbløffer mig altid hvor smuk haven er, når der foldes blomster ud....
OG... der skal siges, at det bestemt ikke er min fortjeneste, for jeg har end ikke rørt en finger i haven her i år...


Faktisk var det meningen, at de to små æbletræer engang skulle lade livet, så der kunne komme græs istedet.... det blev jo så ikke lige i år....
Men æbletræet er ligeglad, den blomstrer gladeligt alligevel....på trods af truslen...



Med rigtig smukke blomser endda...
måske de alligevel kommer til at give godt i år ....



Rhododendronen står også i sin pragt.... utroligt den vil... den er druknet i mælkebøtter og andet ukrudt i år....
Den bliver flyttet lidt senere på sommeren.
Denne her skal stå i et gl. betonkar, der hverken er til at hugge eller stikke i og derfor for lov at blive .... Men så skal den også have noget til at pynte...
Og den der står i forgrunden, skal i en krukke og pynte på den terasse der er undervejs...
Den gør det godt.... sikke en pragt...
Jeg bliver så glad når jeg ser den... sikke en overflod af blomster...

Den røde Rhododendron er også druknet i ukrudt...
Men den begaver mig også med de smukkeste røde blomster...
Den bliver dog gravet op og givet væk her i sommer... hvor den står skal der være græs.... eller måske en lille flisebelagt plads til en havestol, det er nemlig en af de få steder der kunne være skygge i sommerhaven....

Kvædens få blomster lyser op blandt alt det grønne.....
Det er lidt sjovt, at nogle buske blomstre i overflod, der hænger af kaskader af blomster fra dem, og de er utroligt smukke...
Andre buske blomstre enkelt... men lige så smukt....
Jeg synes kvæden gør det smukt...
Til efteråret vil jeg sørge for at samle frugterne, og forsøgsvis lave marmelade....

Er den ikke smuk ... kvæden....

Sidst men ikke mindst... kastanien...
Jeg fryder mig både forår og efterår over den smukke kastanie vi har i et hjørne af haven....
Foråret byder på de smukkeste blomster og efteråret på de smukkeste 'nødder'....
Jamen kan man næsten blive mere beriget ???
Den har ikke tændt alle lysene endnu.... men et par dage mere med sol, så er de godt på vej....

lørdag den 10. maj 2008

Forkælelse...

Jeg er om nogen blevet forkælet. Pjusken har været her. Ved at få besøg af hende, er jo forkælelse i sig selv. Jeg holder simpelthen så meget af hende. Hun sidder lige der i sofaen, ser på mig med blide øjne og smiler stille. Hun behøver ikke de alenlange forklaringer på alting, for hun forstår om nogen gør. Hun smiler stille, for hun forstår også alt det der ikke bliver sagt. Og jeg ved hun forstår. Det gør mig tryg og føler jeg tør 'springe' sammen med hende. Jeg behøver jo ikke forstille noget, jeg er bare Jane. Med hår på benene, rod i økonomien og ADHD barn .... hun kan gabe over det hele. Hun er fantastisk. Hun ved intuitivt hvor 'det' halter. Om det er økonomi, kærlighed eller helbred.
Forstår I nu hvorfor jeg føler mig forkælet. Men det er slet ikke slut endnu. Der landede cola'er i alle afskygninger her på matriklen, til glæde for store og større (der er ingen små mere her...) og en kasse som hun sagde ' jeg ikke rigtig bruger mere'... Hmm... der lå denne skønhed ' Sun Moon Star' fra Karl-himself-Lagerfeld i, og hvor den dufter fantastisk. Den er ramt fuldstændig plet. Men kender jeg hende rigtig, vil hun smile blidt, se på mig med blide øjne og sige :" årrh det er jo ingenting, det var jo baaare lige noget jeg ryddede op derhjemme.... det er 'Nothing'". Ja sådan en var der også i kassen. Tusind tak for en dejlig dag Pjuske. Det allerskønneste ved dig, er at man aldrig bliver færdig med at tale med dig. Der er altid stof nok til endnu en runde. Glæder mig allerede forfærdentlig til vi skal mødes igen. Knus :o)

fredag den 9. maj 2008

Måske man sku' skifte ???


Det ser ikke rigtig ud som om at det er særlig populært at kalde den lille rundkindene baby for Jane ... ikke mere ihvertfald.
I 1972 så billedet ganske anderledes ud. Der var mange der blev navngivet Jane, nærmest vel en epidemi.
I mine barndomsår var min nabo en Jane og ikke mindst bedsteveninden en Jane Marie, på aftenskolen da jeg blev teenager var der også en Jane, der kunne tegne så man fik gåsehud. Så kom jeg til at arbejde sammen med et farverigt livsstykke til en Jane. Og vi boede i samme by med en der hed Jane, der var super til at brodere på trods af gigt. De sidste år har jeg klaret mig uden 'en anden Jane'... vi flyttede, jeg skiftede arbejde og i min omgangskreds var der pludselig ikke nogen Jane mere. Og... så dukkede de op via nettet. Først dukkede Janne op i mit liv, og blev en virkelig skattet ven. Hobbysider, blogs og andet godt, har igen sørget for at der er 'Jane' i mit liv. Og endda på Ravelry er jeg med i en gruppe der kaldes : ' not a plain Jane'.... Ved du hvad, jeg tror sgu jeg beholder mit Jane... det er såmen ganske kønt og er jo mig....

torsdag den 8. maj 2008

Tænk hvis du vandt....

Ja, det har jeg ofte tænkt. Det ville være fedt. Hyle hamrende fedt.
Men samtidig melder tankerne om brugen af alle de rare penge sig så.... man kan jo ikke bare sy dem i madrassen... eller kan man ??
Som økonom burde jeg sige nej, de skal sættes i aktier og give afkast og hvis man er mere forsigtig, så i obligationer da, statsobligationer... det er jo ikke særlig sandsynligt, at Danmark går neden om og hjem sådan lige.
Drømmen om de 33 millioner, der af og til er i lotto, er nok ikke realistisk.
Men hvad skulle jeg så bruge pengene til ? Rejser - jaaah joooh vil da gerne rundt og se lidt mere end vor egen andedam. Hus - har jo hus, som jeg rent faktisk godt kan lide. Måske vil jeg lave lidt forbedringer. Bil - nåårh jow, måske vil jeg købe en der ikke er helt så tæt på skrotpræmien. Tøj og ting - jow, måske sku' garderoben fornyes, de udtrådte sutter skiftes til et par andre og håret gøres lidt fikst. Nå... så har jeg vel brugt omkring en million. Hvad så med resten ???.... Tja... ville jeg blive lykkeligere af at have 32 mio. i banken ? Nej vel ! Måske er penge alligevel ikke den 'sikre' vej til lykken ! Pengene kan hverken gøre mine børn, dem jeg holder af eller migselv rask. Penge kan ikke give mig den kærlighed jeg ønsker. Penge kan ikke købe mig tid her på jorden. Måske bliver folk ligefrem ulykkelige, for det vender op og ned på deres liv ? Måske er det derfor jeg overhovedet ikke spiller lotto.... man sku' jo nødig gå hen og blive ulykkelig ;o)

tirsdag den 6. maj 2008

Forelsket...



Ja, det er jo ikke forår for ingenting... så jeg er forelsket....
Det er de fedeste sko de her....
De koster spidsen af en jetjager...
Men mon ikke de ville klæde mit nye arbejdsoutfit... :o)

Sandpapir...??

Det føles som om at der er 'nogen' der har efterladt et stykke sandpapir i min hals og langt ned i brystkasse. Det føles som om jeg har pudset næse i sandpapir de sidste par dage.
Jeg hoster, sprutter og nyser, og smitter alt og alle i min nærhed.
Feberen har overtaget, hals og svælg gør ondt og næsen er hudløs.
Jeg har lige sendt en sygemelding på job. Men med et halvt løfte om at ville se på 'sagen' senere.
Jeg lærer vist aldrig 'bare' at være syg....

søndag den 4. maj 2008

Ondt... eller noget....

Jeg er blevet noget så utrolig snottet efter min tur på Kilden.... alle de der børnebaktusser er jeg jo ikke hærdet overfor mere.... snottet løber og halsen er rusten .... jeg er snottet og noget så tyndhudet i dag....
Halsen får pleje i form af te, hænderne får pleje i form af creme....
Den bedste håndcreme jeg nogensinde har købt.... den forsvinder ind i huden i løbet af nul komma fem... og efterlader en hud der hverken er fedtet eller våd.... super fornemmelse...
Det er noget billigt 'bras' fra Aldi, købt sidste sommer, smurt med næsten dagligt... og der er stadig mer'. Gad vide om det også ka' ta' hjerte-smerter ?? :(

torsdag den 1. maj 2008

Uldne blonder

Der strikkes på matriklen .... der strikkes og slappes af....
En bette julegaveting, tror jeg det er ...
Et besøg hos BC Garn den anden dag, har gjort det muligt at strikke uldne blonder...




Det bliver et halsstykke....


Arbejdet kalder :o)

Jeg har jo skrevet i min præsentation, at jeg snart igen skulle arbejde med handicappede. Og snart, betyder snart... allerede i morgen er der bud efter mig.
En institution med multihandicappede større børn har ønsket at gøre brug af min arbejdskraft... og spørg lige om jeg allerede nu glæder mig...