mandag den 31. december 2007

godt nytår

Vi er nu nået til vejs ende
2007 er snart forbi
og der bruges nogle timer her til slut på at tænke hele året igennem....
Der ønskes rigtig godt og lykkebringende nytår til bloglæserne og deres kære
håber da vi ses igen i 2008.... jeg er her ihvertfald...
Måske der kommer nogle nytårsfortsætter på i morgen... måske ikke... det har jo ikke ligefrem været vellykket de seneste år med at overholde dem... så måske kommer der i år lidt anderledes nytårsforsæt...
1. at nyde livet... vi får kun et...
2. at være mere positiv på bloggen.... har lige observeret at der er meget brok...
Pas godt på jer selv og hinanden derude i aften

onsdag den 26. december 2007

Øv altså..

Hvor er det uretfærdigt.... vi skulle jo til Juliefrokost i dag... ikke julefrokost, men Juliefrokost, for min niece blev 6 i går... og hun hedder naturligvis Julie....

MEN... vi har begge snot i hele hovedet.... jeg har hostet siden jeg kom hjem fra sygehuset, det fyrer godt nok for lidt på de offentlige sygehuse... og nu er det lykkedes mig at få smittet Anton godt og grundigt....så vi har måttet ringe for et øjeblik siden og melde fra... :o(

Vi ligner ærlig talt et par udtrådte morgentøfler... og vi føler os også sådan.... :o(

Hovedet gør ondt, og maven protesterer... hvis bare det så havde været på grund af en del god julemad, men nej, det er vist ikke det vi kan give skylden....

Nå... smutter under tæppet igen og lader "Ugly Betty" flyde ind.... dertil skal man ikke tænke *gg*

tirsdag den 25. december 2007

Glædelig jul :o)

Der ønskes fra det sønderjyske en rigtig glædelig jul og et godt og lykkebringede nytår til alle de læsere der er her på bloggen.

Det har været et 'stormomsust' 2007, men mange forandringer... nogle gode, andre mindre gode....vi glæder os allerede nu til at tage hul på 2008, for vi ved at der venter os mange gode ting i det nye år....
Forhåbentlig kommer Christina hjem til os, i længere tid af gangen. Der skal vælges skole igen til Anders og Christian, men mon ikke det ender med Åbæk endnu engang, for de trives i stor stil der. Der skal fejre først 90 års og bagefter 50 års fødselsdag. Der skal lægges terasse an. Der skal hygges med familie og venner.

torsdag den 13. december 2007

Og slutteligt en til ære for ungerne

Ja, mine unger er absolut Crazy Frog fan.... derom ingen tvivl...
Nåårh ja, moderen vipper da oz i takt... man 'blywer glå heirl nie i æ mauw'... ;o)

Og ingen jul uden

Kriblen i øregangen

man må sig at Freddy var 'a Queen'

Smukkesering

Jeps... fruen her skal smukkeseres.... så lige nu farver jeg hår...

der er jo julefrokost i farvandet... nærmere bestemt i morgen...

På sin vis glæder jeg mig til at se mine kolleger på en anden månde... på den anden side, synes jeg ikke om julefrokoster....

Man er nærmest "forpligtet" til at blive fuld... hvis man ikke bliver det, er man sippet og anderledes...

Jeg drikker mig IKKE fuld i morgen... gider ikke mere... jeg skal altid bruge en uge på at få kroppen (gigten) på rette kurs igen... og så skal jeg forresten også køre hjem, der er jo forpligtelser igen om lørdagen.... Anton skal endnu engang se Christina og jeg skal på juletur med svigermekanikken (det er kun kærlig ment, for jeg holder uendeligt meget af mine svigerforældre)....

Øjet er også mit... jeg har tit tænkt på at det i løbet af en dag opfanger milliarder af farver, lux (lysniveauer) og sender millioner af signaler om form og farver til hjernen, der så gør resten af jobbet....

Det er ikke det bedste billede jeg har taget, jeg ser nærmest ud til at have set et spøgelse, men hvor er det svært selv at tage billeder så tæt på... :o)

onsdag den 12. december 2007

Årrrhhh fjols...

Jeg har trådt noget så eftertrykkeligt i spinaten i dag....
I går spurgte min chef mig om jeg ikke ville overtage optælling og afstemningen af kassen. Da hende der sad med det tog alt for lang tid om det. Jeg indvilligede naturligvis (tør man andet med chefer ;o)). Som chefen udlagde det, betød det næsten "liv eller død", det skulle være lige nu og her... og helst i går....
Min teamkoordinator og hende jeg skulle overtage fra's teamkoordinator ville han orientere, så sådan var det.
Jeg undrer mig i dag over at hun ikke kommer med kassen, så jeg kan blive sat ind i det specielle skema der følger med afstemningen. Men jeg hører ikke en lyd fra hende.
Da hun går hjem kl. 13.00 i dag, tager lige lige fat i hende og siger blot: "jamen, jeg er da klar til i morgen, så vi kan da lige snakke om kassen der....". Hun kigger uforstående på mig og siger hun ikke kender noget til 'det med kassen'....
Avs... så havde hun ikke fået at vide, at jeg skulle overtage... eller rettere, det skulle jeg heller ikke endnu, men det var jeg ikke blevet orienteret om, så jeg troede jo det skulle være med det samme, det plejer sådanne opgaver at være i vores firma.
Hun beordrede mig med ind til chefen og få klarhed over sagen. Hos chefen kunne der jo kun bekræftes, at sådan var det, det var blot ikke lige nu der skulle overtages.
Hun var sønderknust da hun tog hjem, med tårer i øjenene. Og jeg var næsten lige så knust, at jeg var 'grunden' til hendes dag endte sådan. Havde jeg da bare holdt min mund. Dumpe.

mandag den 10. december 2007

Så er datoen klar

Jeps... der er eksamensfeber d. 18. januar kl. 12.00 - 16.00.
Så der bedes krydses hvad der kan i det ganske danske blogland....
heldigvis er der over en måned til.... :o)

søndag den 9. december 2007

Kørt over ?

Tja måske.... med udsigt til week-end gik jeg fredagen i møde med visheden om at jeg havde alt den tid i verden jeg behøvede....
Men... straks opdagede jeg, at hvis vi skulle nå det halve af de vi havde planlagt, så skulle vi stramme os mere end gevaldigt an...

Fredag drønede vi til fødselsdag efter skole og job. 200 km nordpå, 3 timers fødselsdag, og 200 km sydpå igen. Det trækker tænder ud i led og muskler efter sådan en omgang. Lørdag tidligt op. Anton skulle igen møde prinsessen og Anders, Christian og jeg skulle på året store jule-gave-ræse-dag...

Afsted det gik, og ind i Tigerbutikken, hvor der blev provianteret af de unge mænd, gaver til bedsteforældre, forældre og tilkomne familiemedlemmer. Dem man får gave af skal man give gave.

Det er sin sag at stå i en Tigerbutik, og holde styr på 36 gaver, så der ikke er en der får det samme fra begge børn, men jeg tror det lykkedes....

Hvis Tigerbutikken var udfordrende så var indpakningen ikke mindre. Sådan noget "sk***" gavepapir, og ikke mindst tape, kunne virkeligt får sindet i kog. Vi måtte bøde lidt på frustrationerne, med en skål med søde sager.

Nu mangler vi kun nogle få gaver. Nååårh ja, så mangler jeg også lige kæresten.... hvad pokker skal jeg da finde på ?
Tidligt op søndag, ikke noget med snueri her da... nej nej... der skulle laves juledekoration. I sommers til Far og Elses fødselsdage, blev jeg den heldige vinder af november, hvor jeg skulle lave en juledekoration til dem. Jeg fik, med Elses velsignelse, lov at trække den til december. Og så var det dagen hvor den skulle afleveres.
Hjemme stod stegen i ovenen, så efter kaffehygge, måtte vi vende næsen hjemad. Flæskesteg gør nu lykke.
Unger pakkes og kørers på skolen. Det var så den søndag....der var som sædvanligt aaaalt for lidt tid. Der er for lidt tid til hygge, samvær og fortrolighed.
Lige nu føler jeg mig lidt "kørt over" af week-enden..... så vil ønske blog-landet godnat og jeg vender stærkt tilbage efter en god nats søvn ....

onsdag den 5. december 2007

Grå

Normalt kan jeg godt lide grå... jeg har gråt tøj, jeg har haft grå vægge i min gl. stue, jeg har grå mobil, jeg har haft en grå bil, jeg har grå-grønne øjne.... hmmm ja... og så håret, men det er en anden snak ;o)... alt i alt er der meget i mit liv der er gråt...
Og det gør mig ikke det fjerneste... MEN... når himlen tillader sig at blive grå i grå, så begynder jeg at synes at der er lige rigeligt med gråt. En dag som i dag hvor solen slet ikke kigger ud af sit skjul... er da kedelig .... sol sol kom igen... sol du er min bedste ven...

søndag den 2. december 2007

ABC

Nogle dage regner man med man følger plan a... nåårhh måske plan b, hvis a glipper.... men mange dage synes jeg at jeg når så langt som til plan d,e eller f inden tingene kringles på plads....
Der "re-schedules" tit og ofte, men hva' gør det, når man har flere planer eller klodser at flytte med ;o)

lørdag den 1. december 2007

Gåsehud

- sidder her og bøvler med Erhvervsret... og samtidig lader jeg mig "smøre" ind i gåsehud. Grunden er ham her... Leonard Cohen... han stemmer er så dyb dyb dyb og smørblød.... han rammer tit og ofte de rigtige kontakter... og jeg bruger ham som terapi... stress, sorg og tungsind go home... :o)
At teksterne i hans sange er nogle man til tider skal bruge "ekstra højt til loftet" for at kringle, gør jo ikke sagen ringere....
Pludselig er erhvervsret ikke så uoverkommelig... :o)

Arrghh jeg bliver tosset....

- har siddet her den sidste halve time, for at udrette noget jobmæssigt, men jeg har bøvlet og rodet... jeg kan skisme ikke komme på arbejdsserveren....
Hmm... godt der er andre ting man kan tage sig til så... har to opgaver i Erhvervsret der skal laves til mandag.... og tja... alt det huslige...

fredag den 30. november 2007

Forført

- på det skammeligste af ham her.... John Deed...
Måske fordi jeg har rygrad som en regnorm, kunne han lokke mig fra mit ellers "interessante" arbejde....
Jeg vil pakke min dårlige samvittighed væk, sætte mig tilrette og nyde hans forførelse...



Alene hjemme

Underligt... jeg bryder mig normalt ikke om at være helt alene hjemme,men i dag gør det mig egentlig ikke så meget....

Anton dampede af til julefrokost for en times tid siden, min aftensmad er klar og jeg skal se anden del af "Store og små synder"....

Der er arbejde der kalder, af både den praktiske og den jobmæssige art. Og senere skal jeg se ham her ...
Hans og min humor går nemlig rigtig fint i spænd...
I morgen bliver det endnu engang en stor dag... 2. gang Anton skal møde prinsessen....Nøj hvor jeg glæder mig til det bliver min tur...

lørdag den 24. november 2007

Prinsessen :o)

Her er hun så - prinsessen - som vi har ventet så meget på...

Kæresten har været sammen med hende en time i dag.... for første gang... Hun er 1 år og 9 måneder, og skal sådan lige "se ham an.."
Der er har været umenneskeligt meget tovtrækkeri om den unge dame... Kæresten har gjort krav på at se hende, men moderen har "fået lov" at stikke en kæp i hjulet op til flere gange... Nu er der endeligt, gennem statsamtet, påbegyndt et samvær....

Det er bare så superdejligt for kæresten...
jeg bliver helt glad i maven, når jeg kan se hvor glad han er....

Nu krydser vi fingre for og håber inderligt at moderen ikke stikker flere "kæppe i hjulene"...



24 timer

- mere i døgnet - tak !
Går hele tiden med dårlig samvittighed over at jeg ikke kan nå det jeg selv mener jeg skal.
Der er mennesker der skal besøges, der er hus der skal rengøres, der er unger der skal tales med. Der er have der skal klares, der er vasketøj der skal vaskes, der er julegaver der skal strikkes/hækles.
Hmm... måske jeg skulle bede om 48 timer mere i døgnet istedet for ;o)

fredag den 23. november 2007

Provokatør

Ja, provokatøren var mig. Den provokerede var Christian. Jeg "pralede" med at jeg havde kørt 12 læs stabilgrus til haven, og mente bestemt ikke Christian kunne slå min rekord. Så som skidt ud af en kanin er der snart kørt 13 læs grus, bare fordi han skal være bedre end sin mor. Hurra for at omvendt psykologi er brugbar stadigvæk.

torsdag den 22. november 2007

Aftenstemning



Turen til Åbenrå bød på skønhed....
Aftenskønhed - metalskønhed

Kæft jeg er flaaaad

Jeg er bare kørt flad nu ....

  • kl. 8.00 hos lægen, med blodtryksapperatet, (er I klar over hvor lidt man sover når man får målt blodtryk for hver 30 min. ??? - meget lidt) fik indlæst mine "data" og dommen var klar. Frk. Kusk, du skal på blodtrykssænkende medikamenter. Øv osse. Synes sgu lige det gik så fint... :o(
  • kl. 10.30 hos fitness. Min træner ville "bare" lige sige farvel. Han holder nu her d. 1. december. What ??... skal jeg nu til at vænne mig til en ny ??... det kan jeg faktisk ikke rigtig overskue lige nu. Jeg vil helst ikke have Ole som er medejer, hans og min kemi vil helt sikkert slå gnister. Så må have mig indyndet hos Sandie.
  • kl. 11 træning i 1½ time
  • kl. 13 tilbagemelding af psykologen. Det er en hård og sej omgang at skulle tale så nuanceret om sine børn. Konklusionen er vist, at jeg har en atypisk autist (Anders) og en noget typisk ADHD'er (Christian). Christian ville de dog anbefale kom på børnepsyk igen for at blive udredt for Tourette-syndrom også. Hmm... nu kan vi skisme da snart ikke samle mere til huse. Troede det ville tage en times tid, at give sådan en tilbagemelding. Psykologen kørte for 10 min. siden.
  • kl. 16 sidder lige og "sumper" ovenpå dagens oplevelser. Om et øjeblik vil jeg tage migselv i nakken og køre ned til efterskolen og hente mit elskede afkom, uanset diverse skavanker.

Har lidt på fornemmelsen, at dagen ikke som sådan bliver lang, jeg tror en tur tidligt i seng, ville gøre underværker....

Dagens udfordringer

Dagens udfordringer er mange... en skøn blanding mellem store og små "opgaver"....
Vi var i april/maj måned med i en undersøgelse for tvillinger. En undersøgelse der skulle kortlægge om der er mere adfærdsafvigelser blandt tvillinger end blandt "normale" børn. Jeg meldte mine tvillinger til, fordi de jo om nogle har adfærdsafvigelser (ADHD + infantil autisme). Samtidig blev der taget en børsteprøve for DNA, hvor man kunne fastslå om de er enæggede eller tveæggede...I dag kommer der tilbagemelding på undersøgelsen / samtalerne og på DNA-prøven. Det bliver spændende at høre hvilken konklusion de er kommet frem til....
OG.. så skal jeg hente mine elskede unger på efterskolen i dag... nøjjj hvor jeg glæder mig....

onsdag den 21. november 2007

Grumpy Old Cat




Lidt morgensur ???....Eller bare tøsefornærmet ?



Okay ... ikke så tæt på... så kan jeg jo ikke tage billeder af dig....

men måske du skulle overveje en barbering ....





Okay... nu er du så rigtig sur eller hva' ?



Lidt nemmere at fotografere... men stadig fornærmet...

tirsdag den 20. november 2007

Vi er hotte i Vojens :o)

Faktisk så hotte at vi skilter med det *ss*

- skiltet sidder på toppen af hotellet...

mon ikke de skal på jagt efter et par bogstaver... *ss*


Den sidste rest af sommer

Min "tirsdagsoprydning" førte mig forbi en del af haven, hvor vinterhi endnu ikke havde overtaget. Der står denne skønne rose. Den har været fotograferet flittigt gennem sommeren. Den står stadig og pryder bedet. Den står lige der - ud mod havegangen, og griber fat i ens trøje så snart man prøver at snige sig forbi - som om den vil sige :" se mig ... se mig... er jeg ikke smuk". Den bliver klippet ned for vinteren i denne uge, men jeg lader den stå ugen ud, så jeg kan nyde de sartlyserøde blomster hver gang jeg stryger forbi.








mandag den 19. november 2007

Jegerup Biograf

Vi har her de sidste par dage "slugt" et par film....
"Den Sorte Madonna"
Den Sorte Madonna (ikon) bliver stjålet og snart går den hæsblæsende jagt på ikonet, igennem Polen, for at ende i Rusland....
Med bla Morten Grundwald, Birthe Neumann, Ole Thestrup, Nicolas Bro og med ham her :o)




Og "Hvordan slipper vi af med de andre"
Dem der ikke yder noget til samfundet, skal udryddes. Den giver noget til eftertanke. Yder man mon selv nok til at man ikke ville være i farezonen, hvis de tilstande rent faktisk ville komme i DK engang ?
Filmen er bla med Søren Pilmark, Louise Mieritz, Søren Fauli og Tommy Kenter.







Ahhhh :o)

Der er nu savet paller istykker, vi er tøet op, vi har drukket te og svoger er kørt ud for at afhente gemalinden. Om et øjeblik suser jeg udenfor og fejer savsmuld sammen ... hvis ikke allerede blæsvejret har sparet mit besvær... :o)

Pingvinland

Det er pingvinland i haven i dag... der er hylende koldt....

Men de allerbedste intentioner i verdenen gik jeg i haven for at flytte en stor bunke stabilgrus og klippe lidt ned hist og pist for vinteren....

Men jeg har allerede måttet fortrække ind, men overhængende risiko for kuldeskader på ører og næse....

Det ser ikke umiddelbart ud til at vinden bliver bedre i løbet af ugen, lidt lunere måske...


Når jeg er tøet op, går jeg frisk til den igen... min svoger kommer med sin motorsav og saver pallerne, vi har fået brænde på, istykker...det er supert at han ville hjælpe.... og så skal han da ikke stå derude og fryse alene... :o)






fredag den 16. november 2007

Aahhhhh... siger jeg bare....

Jeps... fruen her har week-end nu... det er skønt... week-enden strækker sig langt denne gang, for den forlænges af næste uges ferie....endnu mere skønt...
Tro endelig ikke det bliver en daseferie...der skal gøres klar til fliser i dette hjørne af haven, der skal ryddes op i alle de andre hjørner og der skal køres ret meget sand og stabilgrus fra forsiden af huset til fliseprojektet her i haven... Først af alt vil jeg nyde en kop kaffe, strikke flittigt på en julegave, svede i fitnesscenter og hente kærsten min.... og så er det week-end... sæt igang... :o)

onsdag den 14. november 2007

Ja hvem sku' ha' troet det ....

Nu troede man lige at det hele handlede om VKO eller måske VKOY.... men så kom det egentlig til at handle mest om ham her....

Så hans ankomst til partifesten, og hørte hans tale.... så hans skæve smil... han stod der som en lille skoledreng der havde fået lovning på den største iskage....

Meget kan man sige om SF, men jeg tror de har fået en god leder i Villy... det er da de færreste der ved et valg trækker dobbelt så mange kandidater til huse...

tirsdag den 13. november 2007

Det er sgu hyggeligt :o)

Valgflæsk....Nåårhh joohh men måske først i morgen når det sætter sig på sidebenene....
Der snakkes politik, kigges prognoser og strikkes på det store appelsinorange halstørklæde, det har snart nået sine fulde halvanden meter...
Det er ikke særlig ofte vi dumper ned i sofaen på samme tid, så det må være noget specielt, når både Anton og jeg har fundet "de bløde" på samme tid... Og ikke mindst Garfield der kredser om benene på os...
Der er ikke hel enighed om hvor krydset skal sættes her i huset... vi tilhører dog samme side...så mon ikke også vi går i seng i aften som gode venner ;o)

Jegerup by night...

Jow jow.... det har været en stor dag i Jegerup. Der har været valg. Det lokale forsamlingshus lagde lokaler til, og der var en kreds af smilende mennesker, der skulle sørge for at alt gik rigtigt til...
Og sørme om det ikke gik rigtigt til... det eneste der nu kan gå galt, er at yndlingspartiet taber til modstanderen...

Det skulle vel egentlig fra pressens side
mest have handlet om ham her :



Og hende her :


men kom i bund og grund vel mest til at handle om ham her :


og hende her :

så det er ærlig talt noget spændende hvordan hjulene i Dannevang skal snurre efter i dag....




søndag den 11. november 2007

Stresset ??

jeg har en bunke opgaver liggende, af både arbejdsmæssigt og huslig karakter...egentlig er der ikke noget "specielt" i de opgaver, det er dem jeg normalt har...
MEN... det plejer ikke flyde i så rå mængder som det gør i øjeblikket...
Må hellere få sat mig og få lavet en liste, der er ikke noget mere "meditiativt" end at skrive... sende alle tankerne om gøremål ned gennem hånden og ud i papiret...
Bare det ikke at skulle huske dem mere... de står jo lige der....
Pas på opgaver... here I come... :O)

tirsdag den 6. november 2007

Filtet swiss cheese

Endnu en færdig ting...


Swiss cheese i filtet udgave...
Garnet var stift at strikke med, men en tur i vaskemaskinen har gjort det superblødt og jeg glæder mig til at hænge "osten" om halsen...
Nu ville en smuk broche jo gøre underværker... måske det er godt det snart er jul... ;o)



mandag den 5. november 2007

Nostagiske skeer

Jeg er jo vokset op hos min Mormor og Morfar... eller Bedstefar som vi kaldte ham...
Og min Morfar drak kaffe med sukker og mælk... eller allerhelst ville han gerne have lidt rigtig piskefløde i, for det gjorde kaffen så blød....
Han kunne også godt tåle det. Han var en mager mand. Han arbejde hårdt hele sit lange liv. Først som landmand, med eget husmandssted, hvor han også for at supplere indtægten kørte mælk til mejeriet, hakkede roer for folk og andet forefaldende arbejde. Samtidig holdt han stor have og ikke mindst køkkenhave. Da det ikke kunne svare sig mere med landbruget, blev køerne "sat ud" og han fik arbejde på savværket i nabobyen. Da han gik på pension. Passede han den store køkkenhave, hvor børn kunne hente hvad de lystede.
Hver morgen og aften fik han kaffe... og dermed skulle der jo røres sukker ud....
Disse teskeer var dem vi havde derhjemme... de lå i skuffen i køkkenet og er blevet vasket af et hav af gange, og bliver det stadig, da jeg bruger dem dagligt...
Det er skønt at få de teskeer i hånden. Nostalgien kommer op gennem hånden og hvis jeg lukker øjnene kan jeg næsten dufte Merrildkaffen, og smage det hjemmebagte franskbrød med margarine og sukker. Ak ja. Min elskede Bedstefar døde i 1993. En god månedstid efter mine tvillinger blev født. Men han nåede heldigvis at se dem og hvor var han stolt. Min Bedstefar var aldrig en der pralede. En stout jyde var han. Men da han fik at vide at Anders og Christian var blevet født, gik han de to km hen til nabokonen for at prale. To oldebørn på en gang. Hvem andre end ham kunne da klare det ... *ss*

Skønhed med Ole Henriksen

Ole Henriksen har lavet disse opskrifter skønhedspleje med helt almindelige ingredienser :

Cooling Body Mist
- 100 ml Aloe Vera Gel
- 100 ml stærk hybente
- 100 ml stærk kamillete

Opbevares i køleskab.

Body Glow Oil
- 100 ml vindruekerneolie
- 100 ml mandelolie
- 15 dråber essentiel pebermynte olie
- 15 dråber essentiel eukalyptus olie

Spa Body Scrub
- 100 g groft salt
- 100 g brun farin
- Lidt solsikkekerneolie - nok til at skabe en blød pasta
- 15 dråber essentiel lavendelolie


Olierne kan fx. købes hos
dem her

Hrmf... jeg har ikke tid...


Jeg har ikke tid til at være syg igen igen igen....

Halsen og ørerne gør ondt... maven rumler - men det er måske overdoser af kaffe for at holde sammen på en øm hals...

Gider bare ikke være "nottet" lige nu....

Har jo revisionen på skulderen om et øjeblik, og ærlig talt, så er revisorer sgu ikke det mest spændende hvis man ikke er 112 % iorden. De spørger om så meget ....
Og så er der min skole....

søndag den 4. november 2007

Finito :o)

For en gangs skyld kan jeg vise andet end halvfærdige projekter her på bloggen...

Det blev ikke til et trekantet sjal, men til et aflangt et....

1. julegave er færdig... den skal gives væk sammen med en smuk broche... til en jeg holder af... :o)

Håber hun sætter pris på den...



lørdag den 3. november 2007

Ung ? Halvgammel ? eller bare...

Nogle dage virker "systemet" ikke efter hensigten... leddene knirker og knager...

Nogle dage virker "tankerne" ikke efter hensigten... de tænker på knirkende led...
Nogle dage virker "alderen" ikke efter hensigten.... det føles af mere end det er ...
Der er dage i mit liv, hvor jeg føler jeg har oplevet, følt og erfaret for et helt menneskeliv... andre dage er jeg "ikke klogere" end en på 15 (ikke at 15-årige ikke kan være kloge, for det kan de bestemt)....
Der er dage i mit liv, hvor jeg kigger i spejlet og bliver forbavset over hvor få rynker jeg egnetlig har, for jeg burde som jeg føler det, have en håndfuld mere eller to...og håret burde være gråt...
Det er ikke altid nemt at huske at man er sådan lige midt i trediverne... ;o)

fredag den 2. november 2007

Så bliv da på din "strikkepind" kvinde....

Ja, det er altså migselv der er lidt "forfløjen"...
Jeg var jo på udsalg her for nogle dage side, og fik fingrene i de skønneste herligheder hos
BC ...
Det frister... står stadig stadig, næsten jomfrueligt, i papirsposen det blev udleveret i....
Jeg fandt blandt mange andre herligheder noget "båndgarn" kaldet Ibiza.... det er nærmest to tråde med en masse løkker imellem.... blødt og glat .... og forholdsvis nemt at strikke i ...."kom til" at slå to masker op til et sjal... ja, det er så blevet en del mere efterhånden.... den strikkes "bare" i glatstrikning, men garnet er så tungt, at kanten slet ikke ruller.... det bliver et skøøønt sjal.... og forhåbentlig en der bliver glad til jul... ;o)
En anden herlighed der røg i kurven hos BC var noget rustfarvet Tundra det går superhurtigt, og bliver et skønt tungt halstørklæde til kolde vinterdage.... og mon ikke jeg vil forkæle migselv med det....
Det bliver strikket i et simpelt vaffelmønster... og bliver tykt...
Desværre har kanten en tendens til at rulle lidt... men efter vask prøver jeg at spænde det ud og håber "rulleriet" er overstået... :o)
NB!: JEG LOVER HØJT OG HELLIGT, IKKE AT STARTE PÅ MERE STRIKKERI INDEN JEG HAR FÆRDIGGJORT MINE OPSTARTEDE PROJEKTER... (mon der er nogle der ser de krydsede fingre på ryggen ;o))

torsdag den 1. november 2007

Mojn

Sønderjyder er jo et dejligt folkefærd...
Der er spækket med historiske ting og minder, om barske tider både under dansk og tysk herredømme, her i Sønderjylland, ja jeg skriver Sønderjylland med stort S, for det fortjener de... Sønderjyderne...

Jeg er flyttet ned blandt disse herlige mennesker. Sjældent har jeg mødt et mere venligtsindet folkefærd. Nogle dage er jeg glad for at være landet lige her midt i al herligheden. Andre dage saaaavner jeg min egen hjemegn, - Viborgkanten. De dage hvor jeg savner bliver jeg irriteret over deres kålpølser, deres venligsind og ikke mindst deres mojn. Man dagene bliver sjældnere hvor jeg irriteres. Jeg bliver nok på sigt en slags Sønderjyde ;o)

søndag den 21. oktober 2007

Så blev den ged barberet

Jeps... Der er blevet fremtryllet, igen med Antons hjælp, besvarelser på endnu et sæt eksamensopgaver. Vi øver til den rigtige eksamen, med gl. eksamensopgaver. Ideen er god, med det tager væsentlig mere end de 4 timer, det må tage i januar...
Der står en meget fedtfattig chokolade/kakao - kage og hygger i ovnen og bliver go' til en kop eftermiddagskaffe. Vaskemaskinen vugger endnu engang med lidt tøj.
Tror jeg vil tage resten af dagen "fri" og tage et par omgange mere på Christians sokker... og måske jeg kunne blive færdig med mit "osteri" i dag også... :o)