Men... straks opdagede jeg, at hvis vi skulle nå det halve af de vi havde planlagt, så skulle vi stramme os mere end gevaldigt an...
Fredag drønede vi til fødselsdag efter skole og job. 200 km nordpå, 3 timers fødselsdag, og 200 km sydpå igen. Det trækker tænder ud i led og muskler efter sådan en omgang. Lørdag tidligt op. Anton skulle igen møde prinsessen og Anders, Christian og jeg skulle på året store jule-gave-ræse-dag...
Afsted det gik, og ind i Tigerbutikken, hvor der blev provianteret af de unge mænd, gaver til bedsteforældre, forældre og tilkomne familiemedlemmer. Dem man får gave af skal man give gave.
Det er sin sag at stå i en Tigerbutik, og holde styr på 36 gaver, så der ikke er en der får det samme fra begge børn, men jeg tror det lykkedes....
Hvis Tigerbutikken var udfordrende så var indpakningen ikke mindre. Sådan noget "sk***" gavepapir, og ikke mindst tape, kunne virkeligt får sindet i kog. Vi måtte bøde lidt på frustrationerne, med en skål med søde sager.
Nu mangler vi kun nogle få gaver. Nååårh ja, så mangler jeg også lige kæresten.... hvad pokker skal jeg da finde på ?
Tidligt op søndag, ikke noget med snueri her da... nej nej... der skulle laves juledekoration. I sommers til Far og Elses fødselsdage, blev jeg den heldige vinder af november, hvor jeg skulle lave en juledekoration til dem. Jeg fik, med Elses velsignelse, lov at trække den til december. Og så var det dagen hvor den skulle afleveres.
Hjemme stod stegen i ovenen, så efter kaffehygge, måtte vi vende næsen hjemad. Flæskesteg gør nu lykke.
Unger pakkes og kørers på skolen. Det var så den søndag....der var som sædvanligt aaaalt for lidt tid. Der er for lidt tid til hygge, samvær og fortrolighed.
Lige nu føler jeg mig lidt "kørt over" af week-enden..... så vil ønske blog-landet godnat og jeg vender stærkt tilbage efter en god nats søvn ....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar