Nostagiske skeer

Jeg er jo vokset op hos min Mormor og Morfar... eller Bedstefar som vi kaldte ham...

Og min Morfar drak kaffe med sukker og mælk... eller allerhelst ville han gerne have lidt rigtig piskefløde i, for det gjorde kaffen så blød....

Han kunne også godt tåle det. Han var en mager mand. Han arbejde hårdt hele sit lange liv. Først som landmand, med eget husmandssted, hvor han også for at supplere indtægten kørte mælk til mejeriet, hakkede roer for folk og andet forefaldende arbejde. Samtidig holdt han stor have og ikke mindst køkkenhave. Da det ikke kunne svare sig mere med landbruget, blev køerne "sat ud" og han fik arbejde på savværket i nabobyen. Da han gik på pension. Passede han den store køkkenhave, hvor børn kunne hente hvad de lystede.

Hver morgen og aften fik han kaffe... og dermed skulle der jo røres sukker ud....

Disse teskeer var dem vi havde derhjemme... de lå i skuffen i køkkenet og er blevet vasket af et hav af gange, og bliver det stadig, da jeg bruger dem dagligt...

Det er skønt at få de teskeer i hånden. Nostalgien kommer op gennem hånden og hvis jeg lukker øjnene kan jeg næsten dufte Merrildkaffen, og smage det hjemmebagte franskbrød med margarine og sukker. Ak ja. Min elskede Bedstefar døde i 1993. En god månedstid efter mine tvillinger blev født. Men han nåede heldigvis at se dem og hvor var han stolt. Min Bedstefar var aldrig en der pralede. En stout jyde var han. Men da han fik at vide at Anders og Christian var blevet født, gik han de to km hen til nabokonen for at prale. To oldebørn på en gang. Hvem andre end ham kunne da klare det ... *ss*