Christian blev udstyret med kurv, kniv og så håbede jeg bare på tålmodighed til han havde fået plukket de 600 gr. rabarber der skal bruges til Liselottes rabarberkage. Sørme så det lykkedes. Hele 1100 gr. havde den unge mand plukket. Lidt en pragtpræstation af en ADHD'er hvis tålmodighed kan skrives på bagsiden af et frimærke.
Han fik rabarberne skyllet og skåret i tern uden den store krise. Her er han ved at måle margarinen af til "kagebunden".
Han målte, vejede og rørte selv hele kagen (med "kyndig" vejledning fra min side).
Han vil så gerne hjælpe og det skal han naturligvis have lov til. For det er ikke mange drenge på 13 der gider være med til at bage.
Mon det er det at bage, eller mon det er hyggen.
Eller er det mon den søde tand, der gør man frivillig melder sig til at bage.
Jeg håber på hyggen med har mistanke om den søde tand.
Her er det færdige resultat i min
Mormors gamle Amo franskbrødsform, så vi krydser fingre for at den er stor nok. :o).
Selvfølgelig skal brormand også hjælpe. Anders ville bage en banankage, han havde bagt med klassen en dag.
Som Christian har han jo også sine vanskeligheder som autist og alt skal afmåles og stilles i skåle/tallerkner foran ham inden han starter, for hvis der mangles noget, kan det være nok til at ødelægge hele bageriet.
Her er han ved at mose bananerne til kagen.
I kampens hede nåede jeg ikke lige at få taget et billede af Anders kage på vej i ovnen, så den må I nøjes med bagt.
Ville ønske jeg kunne sende lidt duft til jer, for pokker en himmelsk duft der breder sig her i dag :o).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar