Pot maker

Jow jow... sådan en har Camilla Plum og sådan en har jeg... ikke dårligt af en almindelig dødelig fra Vojens...

Så der er blevet skåret avis. Det er Anders i færd med her. Det ser lidt drabelig ud, men det havde en lykkelig udgang. Ingen døde og ingen sårede.

Christian har fået stukket det første par stykker papir og er fuldstændig opslugt af rulleriet. Nååårh man kan dog drive et lidt skævt smil ud af den unge mand.

Potterne her skal bruges til stiklinger af vores ligusterhæk, vi skal nemlig have ca. 15 meter hæk mere end i dig, men vi prøver selv og lykkes det ikke, så køber vi. :o)

Nøj vi har knoklet

Anders har gravet til den store guldmedalje. Tidligere ejere har gravet en tønde ned til pumpe m.v. i guldfiskebassinet. Vi fjerner det hele og laver én stor terasse. Tønden er ca. 1 meter høj og var fuld af vand.... så der er spruget sved frem på de dovne pander...

Christian og jeg har gravet fliser op og flyttet dem. Der skal jo lægges ny belægning. Sikke et arbejde.

En forsinket fødselsdagsgave

Så kom jeg endelig igang med en ny gave til Tove.

Jeg havde sendt en gave til hende med "Postmand Per" men det forsvandt :o(.

Desværre er det ikke første gang det er sket, så denne gang tager jeg selv op med den, så burde den ikke kunne blive væk.

Den er lavet i kærlighedsknuder og i supertyndt mohair. Farven er petrolblå og hvid.

Håber virkelig du kan lide den på lørdag når vi mødes.

Og føøøøj hvor jeg glæder mig til en hel dag med snak.. der er ikke det vi ikke kan nå at vende og kommentere på sådan en dag.

Det går i kage for os ;o)

Christian blev udstyret med kurv, kniv og så håbede jeg bare på tålmodighed til han havde fået plukket de 600 gr. rabarber der skal bruges til Liselottes rabarberkage.

Sørme så det lykkedes. Hele 1100 gr. havde den unge mand plukket. Lidt en pragtpræstation af en ADHD'er hvis tålmodighed kan skrives på bagsiden af et frimærke.

Han fik rabarberne skyllet og skåret i tern uden den store krise.

Her er han ved at måle margarinen af til "kagebunden".

Han målte, vejede og rørte selv hele kagen (med "kyndig" vejledning fra min side).

Han vil så gerne hjælpe og det skal han naturligvis have lov til. For det er ikke mange drenge på 13 der gider være med til at bage.

Mon det er det at bage, eller mon det er hyggen.

Eller er det mon den søde tand, der gør man frivillig melder sig til at bage.

Jeg håber på hyggen med har mistanke om den søde tand.

Her er det færdige resultat i min

Mormors gamle Amo franskbrødsform, så vi krydser fingre for at den er stor nok. :o).

Selvfølgelig skal brormand også hjælpe. Anders ville bage en banankage, han havde bagt med klassen en dag.

Som Christian har han jo også sine vanskeligheder som autist og alt skal afmåles og stilles i skåle/tallerkner foran ham inden han starter, for hvis der mangles noget, kan det være nok til at ødelægge hele bageriet.

Her er han ved at mose bananerne til kagen.

I kampens hede nåede jeg ikke lige at få taget et billede af Anders kage på vej i ovnen, så den må I nøjes med bagt.

Ville ønske jeg kunne sende lidt duft til jer, for pokker en himmelsk duft der breder sig her i dag :o).

Den blomstrer

Se lige min orkidé .. er den ikke smuk.
Fik den da jeg havde forsvaret specialet i 2005, men den har ikke været så villig til at blomstre siden. Men nu...
Ja, ved ikke om det var mig eller orkideen der var fuld, men billedet blev ihvertfald sløret...

Min "snowdrop"

Her er så "vidunderet" . Min udgave af "Snowdrop".

Da jeg jo ikke lige er en str. "Snowdrop", ja, så må jeg jo selv.

Har strikket rib øverst, så den slutter til omkring skuldrerne og regner med at slutte af med en løs rib forneden...

Den er strikket i "Play it" fra Hjertegarn, med hele 62 % mohair. Jeg byttede mig til 3 ngl. af dette vidunderlige garn, og faldt pladask for det. Så der blev investeret i lidt mere, og så igang med "addi'en".

Som det nok fornemmes, er den ret "ulden" og garnet er lidt svært at strikke... og ihvertfald når man skal strikke lidt "baglæns" ;o)
Det er noget dejligt "anti-stress" for der skal overhovedet ikke tænkes i øjeblikket. Der skal bare strikkes ret. :o)

Jeg er forelsket

Man siger, at man ofte kan blive forelsket, men man kun kan elske én. Elsker min dejlige mand, men så er jeg også blevet forelsket i ham her, Michael Bublé... eller rettere hans musik. "Knægten" ser som sådan ikke ud af meget... men sikke en stemme... blød, mørk og jazzet...

Og så synger han "gamle" jazz / blues... og han gør det godt...

"Du får 5 stjerner af mig" :o)

Pæonen blomster

Sikke en dag, sikke et vejr. Det har jo været helt fantastisk at gå ude i dag.


Vi har haft besøg i haven i dag. Denne lille fyr havde forvildet sig ind på græsplænen.




Den var lille bitte, tror det var en tidlig unge fra i år, den kunne ikke flyve endnu, men "vraltede" afsted i det høje græs.


Jeg tog billedet, hang mit vasketøj op og listede af. Hjerteløs vil nogen sikkert kalde mig, men jeg tror på at naturen har sin gang, der må være en årsag til at denne lille fyr er faldet af reden.

I morges havde jeg lige spurgt et
par kloge hoveder og jeg måtte klippe vinen ned. Min vin i drivhuset gror med lynets hast og havde næsten indvaderet mine havemøbler og mit "pottebord". Så da jeg havde ryddet op på den lille terasse og slæbt havemøbler derom, gik jeg igang med "klip-amok" på vinen. Den blev faktisk helt nydelig at se på. Den blev klippet ned til "to blade over klasen" som jeg var blevet anbefalet, så vil den sætte større og bedre klaser. Så jeg glæder mig allerede til de er modne. Da jeg listede rundt med kameraet alligevel var der en der kaldte med høj og klar røst på mig. Tag et billede, tag et billede er jeg ikke bedårende. Og jow, det er den. Min pæon er begyndt at blomstre. Og lige ved siden af den store blomst, var der en kæmpe knop. Den er så bristefærdig og springer ud i løbet af ganske få dag.
Blomsten blev dog senere taget med en i en vase, så vi rigtig kan nyde den.

Markedsdag

Har været på marked i dag. I Stepping.

Min svoger og svingerinde har stand på markedet. Det samme hjørne har de haft alle de år markedet har eksisteret.

En gang årligt er der marked på byens sportsplads.

Da jeg var barn, var vi ofte på kræmmermarkeder rundt omkring i midtjylland.

Der var kræmmere kræmmere, ikke som i dag, nikkenej.

I "gamle" dage var det : "gammelt ragelse købes, antikviteter sælges". De havde alt muligt og umuligt med, men udelukkende gamle ting.

I dag er der næsten udelukkende nye ting, oftest importeret fra fjerne egne, der findes utrolig meget flot imellem. Det er i og for sig jo også ok, hvis ikke bare det blev så umanerlig kedeligt at gå på markeder så.

MEN... i Stepping, var der faktisk stadig "gammeldags" kræmmere, dem som måske i alle deres ting har en "skat" som passer ind liiige her hos mig.

Fandt skam også noget, som var liiige efter mit hoved, det var dog ikke en "antikvitet", men en syren, naturligvis.

Den ser dog ikke ud af meget endnu, men nu planter jeg den og ber til det går godt.

Dette eksemplar er hvid. Jeg har længe kigget misundelig efter naboens have, hvor den smukkeste hvide syren knejser over resten. Nu må han snart kigge misunderlig efter denne smuksak :)

Syrener

Se hvad jeg har fået :o)



Vi var på besøg hos min Far i går, medbringede en pose rundstykker og lidt forårsvind.

Og udenfor hans og Elses bagdør står den skønneste syrenbusk.

Det er en "dværgsyren" men en af de ægte. Og dens duft sneg sig allerede ind i bilen da vi parkede udenfor huset. En fantastisk berusende duft, som straks sendte mig tilbage til barndommen og frikvartererne.

Jeg var så heldig at jeg måtte snuppe et par grene. Som Else sagde: " om et par dage kommer Brian og klipper den ned". Nu står de i mit køkken og sender deres duft ud i baggangen som velkomst når vi kommer hjem.



Sikke nogle farver. Hvis jeg kunne bestemme, ville en stor del af vores hjem, sikkert have denne farve. Men måske er det meget godt at kæresten også har lidt at skulle have sagt :o).



Når buketten har stået et par dage, vil jeg stikke nogle af grenene i en potte med jord, og forsøge mig frem med lidt "yngel". Har læst mig frem til at ægte syrener ikke formeres sådan, men forsøger alligevel, det kan jo ske at syrenen ikke ved den er ægte ;o).

Haven i maj

Selv om det er vores første forår i haven, elsker jeg allerede rødtjørnen. Sikke en blomsterpragt. Den minder så meget om min Mormors have, hvor den store rødtjørn var en pragtfuld start på sommeren.

Rødtjørnen var jo rammen om mange begivenheder hjemme hos mine mor-forældre. Der blev klippet grene af den hvert år når den blomstrede og sat i vaser, og de smukke røde blomster fyldte stuerne med deres glade hoveder.

Den var baggrunden på mit konfirmationsbillede og igen på billederne fra mine studenterdage.

Der blev klippet små sirlige buketter af den og sat fast på min Mormors kiste, da hun skulle bisættes. Aldrig har jeg set så enkelt pyntet og alligevel så smuk en kiste.

Så man kan sige, at rødtjørnen var med i familien på godt og ondt.

En anden jeg har forkærlighed for, er Rhododendron. Den grønne busk, der står og skutter sig i frost og sne en vinter igennem, og i foråret, inden alt andet næsten tænker på at komme op, sender den al saft og kraft ud i grene og samler sine kræfter til at sætte de store store knopper, der senere folder sig ud i et farveorgie af rang.

Rhododendron'erne står snart i fuld pragt. De blev flyttet alle sammen sidste år, men tilsyneladende har de alle overlevet, omend de er lidt "træge" i år.

Glæder mig til at vise meget mere frem fra vor have.

Velkommen

Hej og velkommen til min blog

Her vil jeg blogge om mit liv, og hvad jeg fylder i den. Krydret med en masse billeder.

Og hvorfor hedder bloggen så lige "jeg-elsker-syrener"... det er fra dengang jeg gik i folkeskolen. Skolen var omgivet af syrenbuske, og der var en ubeskrivelig berusende duft af syrener... siden dengang har jeg elsket syrener, for når syrenen blomsterer, så er sommeren lige om hjørnet...

hilsen Jane