- så synes jeg i de her dage det er lidt pinligt at være dansker...
Jeg hørte i nyhederne i går, at danskere er begyndt at klage over at naboerne ryger. En kvinde kravlede rundt med næsen langs sine fodpaneler for at demonstrere hvor røgen fra nabolejligheden trak ind i hendes lejlighed....
Ikke nok med at hun var generet af det, så mente hun bestemt at politikerne skulle gribe ind og der skulle laves boligområder for rygere og ikke-rygere....
Heeeel ærlig, hvor meget vil man gøre sig selv til grin ???
Hvis hun er bekymret for røgen fra nabolejligheden, hvad så med det der ledes ud i skorstene rund om i landet ? Og hvad med bilosen ?
Skal man så også til at lave boligområder til folk der drikker rødvin og dem der ikke gør ? Folk der bruger parfume og folk der ikke gør ? Og busserne.... skal de så også deles ?
Jeg er selv ikke-ryger, jeg drikker ikke rødvin og jeg bruger meget sjældent parfume (har fået parfumeallergi).... hvor hører jeg så til ?
Tolerancen blandt danskerne er da blevet så tyndslidt, at det er blevet pinligt. Heeelt ærlig. Har man ikke andet at gå op i end at naboen ryger, så få noget at gå op i.
Og imens, kan man jo åbne vinduet hvis det bliver for slemt. Men naturligvis med fare for at der kommer bilos og partikler fra luften ind ;o)
Måske var det vigtigere at rygerne tog deres skodder med sig, så børn og dyr ikke fik fat i dem, med efterfølgende virkninger. Se der var noget at tage fat på :o)