tirsdag den 23. september 2008

Efterår

Det er snart kastanjetid. Og vi glæder os herhjemme.

Der er nemlig spået 'ristede kastanjer' når de først er klar. Ristede kastanjer over bål.

Jamen... æhhh... bål ? Jane for pokker du har da ingen bålplads i haven. Joooooh, det har jeg snart....

Terassen bliver etableret i de her dage og i terassen er der luftet tanken om etableringen af en bålplads. Spørg lige om vi allerede glæder os til ristede kastanjer og snobrød med pølser :o)

Og det er ikke mig der er ophavsmand til terassen. Slet ikke. Mine led bøvler og brokker på trods af fede fiskeolier og smertestillede så stærk, at selv en hest ville dejse om.

Men... jeg kunne bruges til at lave havregrynskugler sammen med 'lillepigen' i går. Hold da op det var hyggeligt. Vi æltede og prøvesmagte. Vi grinede og rullede. Vi hyggede i arm, mens de blev kolde igen. Og så blev 'farmand' inviteret på kaffe og 'hemmelighed'. Det er længe siden jeg har hygget mig i den grad som jeg gør i øjeblikket.

Og en opringning fra Anders indikerede at han har accepteret 'lillepigen'. "Æhhh hej Mor det er Anders. Jeg skal lige høre om Tulle er hjemme i week-enden når vi er hjemme fra efterskolen." Jeg måtte skuffe ham. Tulle er her desværre ikke i week-enden. Men vi må have etableret en rotation, så Anders, Christian og Tulle er i samme week-end.

Hmmm.... mon jeg er det man kalder heldig ;o)

1 kommentar:

NightSoul sagde ...

Ja... Du er heldig :-)

Knus