I min familie har man i generationer været bidt af en gal fiskestang, og derfor var vi børn jo selvskrevet til at skulle med på tur. Vi legede på molen og på stranden, mens de voksne fiskede igennem.
Når vi blev lidt større, måtte vi også være med til at fange fisk, men kun hvis vi selv satte orm på. Det klarede vi også uden at kny.
Som halvstore børn kunne vi godt få tjansen med at rense fisk. Hornfisken var det store hit. De blevet hevet i land, og lå på stranden. Så måtte vi tøser tage dem, skære hovederne af og gøre dem rene.
Jow det var en ren svir at være med på fisketur ;o)
I fredags var jeg igen ved Vesterhavet. Og med det samme jeg steg ud af bilen på parkeringspladsen, havde jeg samme gode mavefornemmelse. Jeg kunne dufte havet og elsker blæsten.
Klokken var vel næsten 21, inden jeg 'ramte' havet. Skoene blev smidt i strandkanten og så på gåben til havet. Men østenvinden gjorde det til en blandet fornøjelse. Vandet og sandet var koldt, skyerne drev og inden længe klaprede tænderne. Så der blev hurtig fortrukket til bilen igen.
For mange år siden, foreslog jeg børnenes far, at vi skulle flytte til Vesterhavet. Jeg ville trives som få derude. Men bundet til det Midtjyske var han, så vi blev der. Inden jeg bliver gammel, er jo allerede en halvgammel krage, men inden jeg bliver gammel, så vil jeg bo ved Vesterhavet.
Lidt sjovt at der på samme himmel er både resterne af solnedgangen og den nyeligt opståede måne.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar