Tror jeg vil søge nyt job ;o)

Mon jeg skulle søge ind til Mærsk.... de må da mangle en til at koste rundt med dem nu :o)

Gemalen siger ihvertfald, at hvis det er et job, hvor jeg skal koste rundt med andre, så egner jeg mig fortrinligt :oD

Ha... nu kan jeg igen ;o)

Tage billeder altså... jeg har forkælet migselv, efter jeg fik udbetalt min efterlønsopsparing.... ja, det kunne så godt have givet til mange flere kameraer, men jeg skulle jo altså kun bruge et...

Et lille smart et, mit er helt sort og har 10 x zoom.... det er et fantastisk stykke mekanik, og jeg har allerede taget mange billeder, så nu skal jeg blot have samlet min pc'er (gamle traver), så jeg kan få billeder ind på bloggen igen :o)

Nyt fra fronten

Vi er jo flyttet... som jeg tror jeg har fortalt de fleste omkring os...

Den dag jeg fyldte 40 (27. januar) var der 'noget' fugt på den ene væg i vores stue. Dagen efter opdagede vi, at der var store fugtskjolder på loftet. Men vi havde ikke lige tid, for vi skulle jo lige giftes den dag. Om søndagen begyndte loftet at bue, og vi måtte sætte 'soldater' ind for at holde loftet oppe.
Vi tog fat i forsikringsselskabet, men der var intet at hente.

Så med et hus fuldt af skimmelsvamp og en pengepung, der slet ikke kan rumme at skulle forrente 165.000 kr ekstra, måtte vi flytte.

Vi har nu fået et dejligt lille hus, nær banen, i Sommersted.

I fredags var jeg til ny samtale om en praktikplads. Jeg skal starte i ny praktik d. 10 april, altså tirsdag efter påske. Det er hos Eldorado i Haderslev, hvor jeg skal være med til at opbygge deres webshop. Hele deres, nu papirkatalog, skal lægges ind i webshoppen, med en kort og præcis tekst og et billede. Det lyder som en opgave jeg kan klare ;o). Jeg glæder mig allerede til at skulle igang igen.

Lørdag havde jeg inviteret nogle gode venner, til have-gave-vandring. De måtte tage det i vores have de kunne ønske.
Så i denne sommer bliver der ikke mere af dette :

Og heller ikke mere af dette :

Det har været en overordentlig hård proces, at skulle tømme huset, grave havens blomster op og etablere en ny tilværelse.

Jo mere tom huset og haven er blevet, jo mere er humøret dalet. Men vi holder hovedet over vandet. Der er jo altid lys på den anden side af tunnelen....

Ville du kunne se dig selv i øjenene, hver morgen, foran spejlet ?

- sådan blev jeg spurgt i dag...

Jeg var jo startet i praktik hos Cafe Regnbuen. Desværre var der ikke noget administration, men ren cafe arbejde. Løft af tunge, tunge gryder med mad og vand. Handle ind, i rå mængder, til noget der minder om en mindre borgerkrig. Av, sagde ryggen. Av, sagde Jane. Og så var det slut med den praktik.

Min 'mentor' hos Hartmanns, Charlotte, var ret bøs i stemmen, da hun sukkende fortalte mig, at hvis jeg ikke 'tog mig sammen', så ville jeg altså stå uden indtægt, ud over kontanthjælp her d. 31. marts.

Som om jeg ikke ved det.... men det bliver ryggen sgu ikke mere samarbejdsvillig af... næsten tværtimod.

Nå... men en ny praktikplads skal der jo til. Så jeg greb knoglen, og ringede lidt på må og få. Allerede tirsdag var jeg til samtale. De ville rigtig gerne have mig, men om 1½ måned. Og så kunne jeg jo stå der med mine små 2 uger. Som jeg så kunne få forlænget 4 uger, hvis jeg kunne fremvise en praktikplads.

Nå på den igen.

Efter en del :"Nej eller tak, vi kan ikke lige nu, men efter sommerferien"... :o)... så var jeg til samtale igen i dag. Men 'same procedure' .... ikke før d. 10 april.....

Jeg måtte igen krybe til korset hos Charlotte. Denne gang valgte jeg at troppe op på kontoret i Haderslev. Og så... mødte jeg Søren.
Søren havde stået for undervisningen i den tid jeg var hos Hartmanns.
Han var med til samtalen hos Cafe Regnbuen.
Og han er det mest rolige og positive menneske jeg kender.
Egentlig er han ikke tilknyttet kontoret i Haderslev, men i øjeblikket 'ansat' der som chef 3 dage om ugen.

Efter at have talt med Charlotte, der sagde jeg skulle raskmelde mig på 37 timer, og så se om jeg ikke kunne klare det (sig mig... har hun overhovedet ikke opdaget at jeg faktisk er slidt i stykker ????), slog jeg et smut ind omkring Sørens kontor.

Jeg fortalte ham, at Charlotte havde foreslået at jeg skulle raskmelde mig til 37 timers arbejde om ugen, og at jeg faktisk ikke kunne arbejde 37 timer om ugen. Jeg talte selv om at raskmelde mig på 25 timer om ugen, for det er realistisk. Og jeg ville simpelthen ikke kunne snyde på den måde... jeg tror det bider mig i haserne en gang senere, hvis jeg ikke er ærlig. Og så siger Søren :" Ville du kunne se dig selv i øjenene, hver morgen, når du står foran spejlet ?" ... Nej, det ville jeg nemlig ikke. Og så må jeg hellere være lidt fattigere, men kan se migselv i spejlet hver morgen.... uden at skulle slå blikket ned...

Nå jeg slår ikke blikket ned, og jeg knokler videre med at finde en praktikplads.

Og jeg har lige nu vidtåbne øjne, for jeg er blevet forelsket. I denne 'Mustang'. Nok også det nærmeste jeg nogensinde kommer en Mustang. Men for pokker hvor er det en fed cykel. Normalpris : 2695,- ikke en bondegård. Men mange penge når man ikke har dem ;o).... godt nok sat ned til 2195,- i øjeblikket, men stadig en bondegård...

Måske skulle jeg skrive den på ønskesedlen ;o)

Det er ganske vist....

- at jeg skal starte i praktik d. 27. februar på 'Regnbuen' ...

Og jeg glæder mig. Det bliver en fin balance mellem min faglighed (økonomi) og socialpsykiatrien (caféen).

Der bliver administrative opgaver, hvor der bliver trukket nogle økonomifunktioner fra kommunen og ud på caféen. Der bliver socialpsykatriske opgaver, hvor jeg skal være 'cafémedarbejder' hvor man taler med folk, hjælper brugerne på caféen med forskelligt.

Det bliver supergodt. En vekselvirkning mellem det jeg kan og det jeg gerne vil lære.

Arrrrghhhh puha

Da jeg kørte på kursus i morges, kørte jeg pludselig igennem en sø af 'vand' på Simmerstedvej.... hmmm... det kunne vist ikke være rigtig, for alt andet var ret frossen...


Da jeg kommer igennem 'søen' kommer der en dunst af gylle op fra varmeapparatet. Jeg ringer resolut til 112 og straks rykker indsatslederen fra Haderslev ud ( jeg ved det, for han havde nær kørt mig ned ;o))....


Og jeg kan senere se denne arktikel i avisen...  er faktisk glad for jeg gjorde noget ....

Turbulente tider

Hold da op hvor er jeg glad for at være blevet gift.... og have et fast holdepunkt i de turbulente tider vi er igennem i øjeblikket :o)