Godt begyndt.... er halvt fuldendt...

Sådan lyder et gammelt ordsprog, og det passer såmen også godt i denne sammenhæng...

Kroppen er færdig til kærestens trøje.... og desværre var jeg ved de sidste par omgange, inden jeg fik rådet om at lade 4 masker stå til at klippe i .... jeg håber virkelig det går alligevel...

Trøjen er en 'gammel' norsk lusekofte .... som norske mænd bar i det 1800-århundrede...

Sådan ser toppen ud, ærmerne til kæresten fylder hele 'borten' foroven...

Jeg har undladt, eller rettere erstattet, et mønster. Det var blomsterranker og det ved jeg 100 % at kæresten ville synes var for tøset ;o)

Og bunden ser sådan ud...

Nu lader jeg den lige ligge på bordet et par timer, og tager mod til at finde symaskinen frem og lave ærmegab...

Der er ikke meget tid at gøre godt med, den skal bruges allerede d. 23. maj, hvor kæresten fylder år :o)

Efterlysning

Er der nogen i 'blogland' der har strikket 'et rør' til en trøje og dernæst syet ærmegab på symaskinen og klippet det hele op igen ?

Fødselsdagsgave

... til ham den eneste ene

Han har først fødselsdag i maj, men det kommer jo også til at tage lidt tid.... og som du kan se, er jeg ikke kommet voldsomt langt ... men strikker også kun på den når han ikke er hjemme ;o)

En norsk lusekofte er hvad han skal have. Jeg har strikket den før, men det er en del år siden, så jeg glæder mig lidt til at komme igang med den igen :o)

UFO'erne er landet....

Anders laver mad i aften. Faktisk et supergodt billede af ham.... det er 100 % Anders :o)

Han kokkerere i køkkenet, og vi er gået i stuen, med beskeden om at vi hellere end gerne vil være køkkenskrivere hvis behovet opstår...

I lørdags ryddede jeg op i garn i stuen. Alt blev samlet i 6 store, og jeg mener STORE kasser og sat på toppen af mit skab i soveværelset...

Det roder jo en del, når man har 100 forskellige slags garn i alle mulige farver. Alt garnet er det jeg strikker af til Regnbuen. Og det er noget jeg har fået rundt omkring når nogle har ryddet op.

Superdejligt med et godt stort lager, men det roder jo en del.... eller gjorde, for nu er det gemt væk :o)

Da jeg ryddede op, dukkede der pludselig nogle UFO'er op (UFO = UFærdige Objekter) og dem er jeg så startet på at udrydde :o)

Lige nu hækler jeg på livet løs. Der er ikke mindre end to sjaler ( det lyserøde) der lå og var halvfærdige...

Desuden har jeg et grønt sjal, som jeg har 'genfundet' mønstret til. Og det isblå halstørklæde er et gammelt levn fra sommerferien på Bornholm, for et par år siden. Det hvide er et vinterpandebånd til at varme ører med, men mon ikke jeg når det inden næste vinter ;o)

Meeeeeeeeennn.... selv om jeg har masser af UFO'er i kurven, kunne jeg ikke stå for de her sysager.

Kun 25,- kroner måtte jeg slippe hos den lokale genbrugsbutik.

Og som I kan se har jeg allerede gjort klar til endnu en pude med tekst (den anden 'kom jeg til' at give min svigermor den anden dag).

Og det ternede bliver til en 'nålemappe', for jeg har nok synåle 'over det hele' :o)

Mere strik til Regnbuen

Strik der er lavet i 2011, er klar til at blive afleveret hos Regnbuen i næste uge...

Der er 10 huer klar :o)

Der er vist lige for enhver smag ;o)

Der er 15 halstørklæder klar, et par sokker og en bestillingsopgave, nemlig et par benvarmere....

Der mangles blot et par 'halvhandsker' der skal strikkes færdige i week-enden, som også er en bestillingsopgave...

Dejligt at de ved på Regnbuen hvem der strikker, så kan de 'bestille' ting, som de har brug for.... det giver strikkeriet en anden vinkel, når man pludselig ved hvem der skal gå med det man strikker... :o)

Og hvis I ser en rund pige, køre rundt i Vojens i en grøn VW Polo, med et stort smil klistret på ansigtet... så er det sikkert mig...

Det er nemlig så bekræftende, når man møder en af 'mine huer' eller andet derude i bybilledet... :o)

Sidste omgang i 2010

Så var 2010's sidste portion af strik til vor lokale 'varmestue' klar....

Jeg har hæftet ender i dag. Jeg gad ikke før.... men det er vel også okay... vinteren er jo langt fra overstået....

Der er 10 huer / hatte, 9 halstørklæder, 1 halsedisse, 1 par sokker og et par hjemmefutter....

Jeg har snart et nyt halstørklæde klar, men det kommer med i 2011's afleveringer.... :)

Selvforkælelse

Det sker ikke ofte... nok nærmere sjældent, at jeg forkæler migselv...

Jeg husker børn, kæresten, hunden, huset, haven og alt andet... men oftest ikke migselv... :)

Det har jeg nu rådet bod på... på onsdag skal jeg til absolut selvforkælelse...

Hanne Falkenberg kommer nemlig på Vojens Bibliotek til et foredrag ... og jeg glæder mig... :)

Jeg var på biblioteket idag, skulle aflevere nogle papirer i vores 'borgerservice' og spørge på en bog. På disken var der klistret en seddel op om aflysning af foredrag med HF her onsdag og torsdag i denne uge.

Jeg spurgte til om der stadig var billetter, nu når det var flyttet til onsdag i næste uge...

Jow jow... og et øjeblik senere stod jeg med en billet i hånden og forventningernes glæde i maven...

Hvor ville jeg ønske jeg havde en strikkeveninde hernede, der ville med... men jeg kender ikke rigtig nogen ... :)

Vinterglæde :)

Den anden dag præsentrerede jeg jer for sommerglæder... der er forøvrigt kommet ialt 40 stauder hjem nu... til samme gode pris :)

Her er så vinterglæde ...

Klar til at blive afleveret i morgen på Cafe Regnbuen i Vojens :) ... forhåbentlig til glæde for brugerne der ...

Der er 6 halstørklæder, 9 huer og 6 par sokker...

Ikke en stor 'sjat' denne gang... tiden er gået med at strikke trøje til migselv.... jeg finder den lige og tager billede af den...

Heldigvis er vinteren ikke overstået endnu, og det første nye halstørklæde eller allerede igang :)

De nyeste 'varme tanker'

Det sidste nye til Regnbuen.

Det er skønt at se 'mine huer' i Vojens. Jeg støder af og til på en genkendelig hue eller halstørklæde. Så jeg kan se at det gør en forskel.

Denne gang er der blevet strikket 10 huer, 11 par sokker og 3 par vanter. Sokker er en sjældenhed, det er sjældent at det er den slags garn der bliver foræret væk. Der skal min. være 75 % uld i sokkegarn, ellers sveder tæerne og sokkerne slider hul istedet for at varme. Men denne gang, havde en kollega ryddet op i noget gammel strømpegarn og heldigvis tænkte hun på mig....

Jeg er i øjeblikket underdrejet hvad angår strik. Har faktisk ikke strikket de sidste 14 dage. Jeg kan ikke få mine stive fingre til at makke ret. Så det er gamle produktioner der ligger her....

Når man nu ikke kan det man allerhelst vil, så må man jo ty til noget andet. Og jeg er begyndt at læse igen. Dog skønlitteratur denne gang.

Og jeg nyder det.... at læse igen... det er skønt :o)

Hav en helt fantastisk dag derude ....

Varmekasse

Har I også sådan en ? - en varmekasse.

I gamle dage, havde hvert en køkken, med respekt for sigselv en varmekasse. Det er vist gået fløjten de fleste steder.
Varmekassen var en trækasse med halm i, hvor grødgryden blev sat i, så kunne den holde sig varm, til alle karlene havde været inde at spise.

Nå, men det er nu heller ikke helt sådan en varmekasse vi har herhjemme. Det er nemlig 'kun' en skuffe i baggangen, med masser af huer, vanter, halstøjrklæder og nu altså også en halsedisse.
Af den uldne slags.

Imens jeg strikkede på trøjen, og ikke mindst på 'skalkeskjulet', der i øjeblikket er julegaven til Mie, så løb der en bestilling ind på 'noget varmt til halsen, så jeg ikke fryser når jeg kører knallert'.
Det er en af vore venner, der daglig færdes på en knallert og har problemet med at jakkens krave ikke vil slutte tæt og det trækker ned i jakken.

Ønsket var et 'rør', men jeg strikkede nu en halsedisse istedet, for garnet er for kraftig til at kunne stoppes op i en styrthjelm. Jeg ville ihvertfald nødig. Garnet er stadig en gammel traver, nemlig det islandske, hvor der er lagt en sort og brun tråd sammen, strikket på pind 5 og huhej derudaf... i løbet af kort tid var der noget færdig. Der er taget ud 6 gange pr. omgang. Det er passende synes jeg, for så bliver bullen netop vid nok til at folde sig pænt om skuldrene ...

Der blev strikket to halsedisser, og den ene ryger afsted til ejermanden indenfor kort tid. Den anden ryger i vor 'varmekasse'.

Det kunne jo være at de unge mennesker blev så kloge, at det er bedre at være varm end at se godt ud. ;o).... og så skal det ikke være på grund af manglende textiler de går kolde rundt ....

Kærestetrøje nr. 2

Så var islændertrøje nr. 2 færdig. Det vil sige, at det har den faktisk været længe, jeg har bare ikke - som sædvanlig havde jeg nær skrevet - været god til at få monteret ....

Igen er der strikket i det ganske vidunderlige uld fra island. Og nu er der faktisk næsten ikke mere.... Et par halsedisser er det blevet til og så er der små 25 gr. tilbage....

Den er utrolig varm og skal nok varme min elskede her i den kolde tid.

Jeg ved han kommer til at elske den, for han kan være kuldskær. Men han har jo heller ikke moj naturlig 'isolering'.

Jeg har overvejet nogle 'bedstefarlapper'. Altså læderlapper, der begrænser sliddet på albuerne. Og mon ikke jeg kan finde et par stykker der matcher trøjen. Og bedstefarlapper må det jo gerne være, for det passer til ham ;o)

Halsen er høj og tæt. Der er denne gang strikket 'facon' i halsen. Det vil sige, at der er lukket af til hul, ikke som første sweater, der havde 'norsk lukning', hvor man strikker lige op, for og bag, og dernæst strikker en trekant og sætter ind , til at forme halsen.

Den er strikket på pind 3, og vejer kun 319 gram.

Nu skal den lige skylles op, inden den skal pakkes ind som gave. Garnet dufter forøvrigt stadig vidunderligt af uld, på trods af det har boet her hos mig i snart et års tid.

Det er altså superdejligt, at være i god tid. Så nu mangler jeg kun 5 julegaver ud af de 16 jeg skal give i år. Og de 2 af dem har jeg allerede helt styr på, dem skal jeg bare have under tag.... Så mon ikke det kan nå at blive jul hos os igen i år ?

Ha' en herlig dag derude... og pas på digselv...

Baronessen og jeg...

På min arbejdsplads, er det et par gange om ugen, hvor udsendelser med Baronessen bliver vendt...

Jeg må indrømme at jeg aldrig har set en af dem... eller det vil sige, indtil i aften havde jeg ikke set én eneste...


Da det jo ofte er det store samtaleemne, måtte det være noget der var værd at sætte sig og bruge tiden på at se.


MEN... jeg må sige, at det er og bliver mig en gåde, hvordan almindelige mennesker kan sætte sig og se noget så, for mig, så 'meningsløst' som dette...


Ikke nok med at hun endevender folks hjem. I aften ( som nemt kunne være en genudsendelse ) skiftede hun gudhjælpemig et næsten nyt køkken ud, med et højglans køkken, blot fordi hun synes det var pænere.


At manden blev sat til at rydde op i skuret, ungerne på værelserne og moderen blev forkælet på Valdemar Slot (eller hvor det nu var...) er for mig helt i orden.


Måske er jeg for meget jyde. Eller blot en kedelig jyde. Jeg kan ihvertfald ikke falde for hende og hendes udsendelser.

Jeg følte mig ret heldig, at jeg havde lidt julegavestrik at strikke på mens jeg så Baronessen med slæng. Det bliver en skøn lille 'nisserød' trøje, med raglanærmer og lynlås, så den er nem at få af og på. Den bliver strikket i det skønneste røde uld, shetlandsuld, jeg har fået engang for mange år siden (det skal jeg huske at fortælle jer om en anden dag). Så det blev hentet på fjernlageret (læs: garagen) i går og lystigt er det gået derudaf og jeg er snart klar til at skille fra til ærmer....

Nå, men nu kan jeg da sige, at jeg skam også har set 'Baronessen' næste gang jeg bliver spurgt på job. Jeg bliver nok også nødt til at sige, at hun desværre ikke har en fan i mig. Men hvem ved... det ku' jo også være omvendt ;o)

Ha' en god uge derude... og pas på jerselv....

Skalkeskjul

Fordi kæresten ikke har fundet ud af det med hans sweater, skyldes det nok skalkeskjulet ...

Skalkeskjulet er en sweater til migselv... af egen komposition... og med tålmodighedsarbejde...

Garnet er købt hos hende her og er læææææææææææææækkkert....
Rundtspundet, superblødt, råhvid uld. Det smyger sig gennemfingrene og på pind nr. 6, går det rimelig til, når man strikker....

Jeg glæder mig allerede til den er færdig.... ikke fordi den ikke er skøn at have på pindene, men jeg tror den er skønnere at have på kroppen... :o)

Snoningen er med inspiration fra vikingesokkerne, jeg har strikket tidligere.
Og det er hurtig memoreret og derfor næsten tv-strik...

Det eneste er, at min hjælpepind, ofte er uhjælpelig forsvundet når jeg igen skal bruge den. Det er åbenbart til almen underholdning for hele familien, når jeg endevender sofaen for at finde den pind, der enten sidder i strikketøjet eller i munden....

Men okay... de må gerne grine. De skal jo have 5 minutters grin om dagen. Det er sundt :o)

Garnet er i fed og det er til moro for hunden, når jeg over en stoleryg står og vinder garn op. Så sætter hun sig trofast ved siden af mig og følger med hovedbevægelser rundt og rundt når jeg vinder op. Gad vide om hun ikke er rundtosset når jeg har vundet de der 4-5 fed op af gangen, som jeg gør ???....

Snoningerne løber hele vejen ned af armen og fra ærmegabet og ned af siden på kroppen.

Jeg har fået mod på at strikke større ting ingen. Det er skønt, det tager tid, da armene ikke altid er samarbejdsvillige, men det gør intet, det er jo ikke ligefrem sådan at jeg render rundt med enden bar og uden en trævl.

Når kærestens sweater er færdig, vil jeg hellige mig lidt varmestuestrikkeri igen. Jeg har forsømt og der er endnu kun to halstørklæder færdig... de skulle jo allerede nu havde haft en posefuld.
Det må der rådes bod på.

Måske jeg skulle strikke lidt snoninger på varmestuestrikkeriet. Jeg elsker at strikke snoninger, for det er pillearbejde og det er ikke noget man kan skynde sig med, det er ren terapi.

Jeg tror jeg vil smutte hen og foretage lidt mere terapi.

Ha' en god aften derude og pas på jerselv :o)

Hov... den har ærmer...

- eller det vil sige, det har den ihvertfald snart....

Jeg var ellers sikker på, at der ikke var garn nok til, at der kunne blive ærmer i kærestens slipover... Men forsøgte mig lidt frem... og jow jow, det bliver ikke meget galt, at der er nok til grå ærmer, men skulle der være en lidt bredere sort stribe foroven, gør det vist heller ikke noget....

Sweateren, som det jo så bliver, er igen strikket i det islandske garn, som min søster var så sød, at få plads til i kufferten fra Island dengang i sommer...
Det sorte er overordentlig porøst, og kan næsten ikke strikkes normalt med... Derfor kun de små striber, jeg orker ikke større stykker, for garnet bliver brudt for hver ½ meter ca. .... det er virkelig en prøvelse for tålmodigheden...
MEN... ud over det, er det det mest fantastiske lækre garn, der forøvrigt stadig dufter af uld... Hunden er også helt fjollet med det....

Kroppen er færdig, mangler lige den høje krave i halsen. Og første ærmer mangler vel et par omgange eller 3, så er det også færdig...

Og han ved slet ikke noget om det... jeg strikker kun på det når han ikke er i nærheden og ellers kigger han ALDRIG i min strikkekurv....såe.. Og så havde han jo prøvet første sweater, så målene var jo tilgængelige....

To sweatre til jul, er vel ikke at kimse af....

Jeg tror det bliver sådan nogle man skal hive af ham, når de skal vaskes. Så mon ikke jeg skal købe sårn et par 'bedstefar-lapper' til albuerne, så de ikke bliver slidt op med det samme....

Mønstret er ganske simpelt....

To rækker mørk, to rækker lys
To rækker mørk, fire rækker lys
To rækker mørk, otte rækker lys
To rækker mørk, seksten rækker lys
og så forfra igen....

Simpelt mønster, men det giver egentlig en sjov effekt.... lidt stribet, men alligevel ikke overvældende... :o)

Efterårsting

- for det er næsten ikke vejr til andet i dag... vi havde godt nok planlagt gåtur med hund og unger, men det har endnu ikke været muligt, at snige sig udenfor inden vi fik et sjat vand i hovedet... og det er vi ikke meget for....

Som jeg har skrevet et par gange før, så pusler jeg med en sweater til kæresten i julegave. Og nu kan jeg endelig vise resultatet frem. Den har været strikket færdig de sidste 3 uger, men det der med at få stoppet ender ind, hmmm... ja.... det har altså aldrig rigtig været mig...

Jeg har ikke strikket sweater i maaaange år. Sidst jeg strikkede en var vist dengang jeg gik på gymnasiet, og det må siges at være en pæn del år siden. Så det var med lidt bæven, at jeg satte mig for at omdanne det garn, min søster havde slæbt sig en pukkel til, for at tage med hjem til mig fra Island, til en sweater til kæresten.

Han ville allerhelst have haft en 'rigtig' islænder, i ved sårn en småmønstret en, men jeg var bange for at der ikke var garn nok, så jeg valgte altså en lidt anden model. Læg mærke til halsen. Den er strikket efter gl. norsk opskrift. Der strikkes lige langt op for og bag, og så strikkes en trekant, der sættes ind i halsudskæringen for at give faconen.

Garnet var nærmest håbløs at strikke med, det gik fra hinanden blot man kiggede på det. Og det har været en tålmodighedsprøve af de helt store. Jeg valgte derfor dengang jeg strikkede krop og ærmer, at bryde garnet hver gang en stribe var færdig, for ellers kunne jeg ikke være sikker på en god ende at stoppe ind med, så blev det blot sådan nogle små tjavser. Og med alle de striber, så kan I da nok se, at der har været mere end mange ender at stoppe ind på trøjen. :o)

En af 'overspringshandlingerne' på ende-stopperiet, var at færdiggøre denne sweater til migselv.

Det har også blot været et årstid siden jeg startede på den. Såe.... to sweatere færdig indenfor en fjorten dages tid, tja... det må siges at være 'rekorden'... :o)

Trøjen her, er lun og blød. Den er strikket i det flamégarn der er meget op i tiden i øjeblikket.

Og den har trekvart ærmer. Og hvorfor nu trekvart ærmer. Jow... hvis man er kontoransat, og skal arbejde med forholdsvis mange bilag, så skal der ikke meget ærme til at rode rundt i stakkene. Såe.... trekvartærme, gør at jeg ikke skal passe helt så meget på :o).... og så har jeg alligevel altid ærmerne strøget op til albuerne....

Så nu har jeg fået blod på tanden og er allerede startet på endnu en sweater til migselv og en slipover til kæresten... endnu en julegave...

Ha' en fantastisk søndag derude :o)

Misundelig ???

Narrh haajj...næsten ikke... eller måske lidt....

Ihvertfald ville jeg gerne være en del af dette her .

Jeg ville så gerne have mødt hende der er kvinden bag dette skønne sjal. Christel Seyfarth.

Hun er kreativ som få og laver nogle faaaantastiske ting...

Hva' jeg gør i øjeblikket...

I øjeblikket strikker jeg på trøjen til kæresten til julegaven.

Garnet er som tidligere nævnt fra Island. Og det går i stykker for et godt ord. Glæder mig til jeg er færdig med trøjen, må jeg indrømme.

Bullen bliver stribet, efter et 'mønster' dannet i en 'stribe-generator'. Og ærmerne bliver grå. Der skal være høj krave på den. Det bliver en rigtig 'vintervams'.

Under strikketøjet, ses snippen af et dameblad. Hendes Verden, er det foretrukne. Og i denne uge, er der de mest fantastiske strikketing - og så til store piger... lige noget for mig :o).

Der er et par modeller, jeg glæder mig til at gå igang med.

Welcome to 'sokkeland'

Her er hvad jeg har lavet de sidste par måneder....

12 par sokker i str. 44
1 par sokker i str. 39
1 par sokker i str. 43
1 par sokker i str. 41

De 12 par skal Anders og Christian have i julegave. Det ene par skal Tulle have i julegave. Det andet par skal kæresten have i julegave og det sidste par, skal jeg have i julegave... eller noget... :o)

Nu tror jeg nok jeg holder en sokkepause. Jeg har lovet at strikke nogle flere til 'pap-børns-familien'... men det bliver også til julegave... så det står jo på en god hånd...

Og så tager jeg igen fat på resten af kærestens julegave. Han skal have en sweater i ægte islands uld. Uld min søster havde med fra Island, dengang hun var på uddannelse deroppe. Min Mor og familie skal til Island her i efteråret, måske skulle jeg komme til at bestille lidt mere uld... for pokker hvor er det lækkert :o)

Jeg har set, at flere og flere har et indlæg i både engelsk og dansk.... jeg vil forsøge... lover ikke det bliver alle mine indlæg...

Det er helt tilladt at smile af mit engelske... men giv mig et puf i siden, hvis det er helt hen i vejret... :o)... Håber dog at øvelsen gør 'mester'...

- - - - - - - - - - -

And now I'll try to write some letters in English. Please ... have a smileand then tell me if I'm not doing well ... ;o)

Here is what I've been doing for the last two month.

12 pair of socks in number 44
1 pair of socks in number 39
1 pair of socks in number 43
1 pair of socks in number 41

The 12 pair is for my twins at Christmas. The first single pair is for my bonus-daughter at Christmas. The second single pair is for my boyfriend at Christmas. And the last pair is for me... also at Christmas :o)
And now I'll take at break, before knitting anymore socks. I've promised my bonus-son's family som homemade socks ... but they'll have to wait for Christmas... like the rest of us... :o)

Now I'll finish my boyfriend's sweater. It's made in pure wool from Iceland. My sister brought it home for me, when she was at education in Iceland. It's so wonderful wool, and I'm thinking of asking my Mom to bring home some more, when she's visiting Iceland this autumn.

Stuuur stuuuur nummer

Jeg har det store strikketøj fremme i tiden.... jaaahh altså lige sammen med 4-5 andre strikketøj, der bliver strikket lidt på på skift...

Jeg er ved at strikke badeværelsesmåtte... af gamle dynebetræk... der er rykket i strimler på ca. 1,5 cm....

Den er strikket i retriller, og jeg glæder mig til at få den på badeværelset, for den er ved at være alvorlig tung at sidde med... Der skal 'blot' strikkes 10-12 cm mere, så stryger den af pinden.

Det smallere blå stykke, bliver trukket ud nu når den bliver vasket, så bliver det lige så bredt som resten... :o)

Lidt fedt at lave sine egne ting... der er ingen der har en måtte magen til... jeg garanterer... :o)

Næsten projekt er en måtte til baggangen. Der skal bruges et par lange måtter. Tror jeg vil prøve at hækle den næste :o)

En lille glæde ...

En dag før jul var jeg på Cafe Regnbuen, i Vojens, med den første portion strik....
De blev glade, da jeg afleverede :

11 huer
9 halstørklæder
2 par halvvanter
2 par sokker

Håber det kan give lidt hjertevarme ....