Viser opslag med etiketten Syning. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Syning. Vis alle opslag

mandag den 14. februar 2011

Sofapudesjov


Christian har lige færdiggjort denne sofapude...

Selve broderiet var det jeg nævnte den anden dag, som kærestens bror havde lavet under militærtjeneste for mange år siden...

Vi klippede de istykker kanter af. Christian rullede nye kanter og syede det hele sammen.... og pressede mellem hver syning... helt efter bogen ;o)

Han mangler dog at sy nogle trykknapper i den ene side af puden, men jeg synes den er så flot, at den allerede skulle på bloggen i dag :o)

Han kunne dog ikke forstå, at man skulle klippe trevler af på indersiden af betrækket, for det var der jo ingen der kunne se. Jeg prøvede at lære ham, at selv om ingen kunne se det, så var det vigtig man selv viste at det var 100 % i orden....

Man skal gøre som kineserne. De gør én ting af gangen, til gengæld gør de det 100 % ...

lørdag den 12. februar 2011

Endnu mere pudesjov


Så var der sørme hele to puder færdige...

Det er nu hundens skyld... den prikkede til mig første gang kl. 4.20 i morges... og om jeg kunne sove igen .... nope...

Så jeg stod op og skar endnu flere små firkantede lapper til puden jeg begyndte på i går... der er 13 x 13 lapper, altså 169 stk af 2 x 2 inch (ca. 10 cm) - det der så går til sømrum, hvilket er forbavsende meget ...


Da jeg var igang, begyndte en ny ide at rumstere i hovedet... jeg havde set en pude med denne tekst et sted i 'blogland', men kunne naturligvis ikke huske hvor...

Jeg tegnede på en kvadreret blog, hvordan teksten skulle stå og kastede mig så hovedløst ud i at brodere... det skal lige siges, at det er grov lagenlærred det er broderet på, så hver sting er 'vurderet' til at skulle gå fra der til der, for det var umuligt at tælle sig frem til noget somhelst...

Så på 'lurenkig', er det vel ikke helt ved siden af broderet...
Resten af puden er syet i det der hedder 'log cabin'... en patchwork-metode... og bagsiden er af ensfarvet lyseblå stof...

Jeg er selv ret glad og stolt over resultatet :)


Lige et nærbillede af den ternede pude. Helt i øjet er den ikke, der kommer controlfreaken, pernittegrynet eller hvad man nu skal kalde det op i mig... gids ikke når det ikke stemmer ( er vel ikke økonomipige for ingenting ;o)

Nå men da det er første forsøg, kommer den til ære og værdighed på vores slagbænk i køkkenet ...

Jeg har nu afmonteret et gammelt og meget beskidt betræk af en sofapude, som kæresten ejer. Den har hans storebror broderet nogle kæmpe gule roser på, da broderen var soldat hos garderhusarene...

Der blev grinet godt og grundig, når gutterne tog i byen om aftenen og brormand A sad og broderede 'stra-pude-maj' ;o)

Nå, men da roserne er smukke, om end noget snavsede og med et itu betræk, så kommer de til ære og værdighed igen...
Så morgenen byder på lidt grønt lærred, der skal reparere og forny indtrykket af A's anstrengelser for snart 50 år siden ...

fredag den 11. februar 2011

Pudesjov


Man tager et stk. gammel pude, der ikke er for køn i betrækket...

(det skal jo passe til ejerkvinden ;o)


En skæreplade og en stofskærer (pizzahjul), nogle stumper stof, en gammel symaskine og en god portion tålmodighed...

Og det begynder at ligne nyt betræk til puden...

Slagbænken i køkkenet mangler lidt komfort, så jeg skal have syet lidt forskellige mønstre til forskellige puder, så komforten kommer i top :o)



onsdag den 21. juli 2010

Finito....




Anders Anno 1210
Munk af Guds nåde. Fransiskanermunk.
Prøver at overbevise det trosforladte danske folk, under kong Valdemar Sejr, at aser ikke mere er 'in'. :o)

Anders anno 2010.
En ganske almindelig dreng :o)

Såmen det vi har makket i det sidste 3 dage.
En munkedragt til Anders.
Han skal være med til middelaldermarked, og dermed levendegørelse,  på Spøttrup Borg i uge 30.
Han har selv tegnet mønster af. Han har klippet stoffet. Han har zig-zagget det rundt langs alle kanter og han har syet de indvendige sømme sammen på maskinen.
Han har kantet det synlige med hånd, da man jo ikke havde symaskine i middelalderen.
Alt i alt er det begrænset hvad jeg har lavet på det, ud over at 'være der'.
Han kan med rette være stolt af sit værk, jeg er sgu stolt af ham :o)

Håber han får nogle kanon dage i næste uge.
Det har han fortjent med det arbejde han har lagt for dagen :o)

tirsdag den 20. juli 2010

Koncentration....

kræves der....
Og vi viser snart hvad det bliver til :)

søndag den 2. september 2007

Zebra striber...

- absolut vinterens hotteste mode ifølge min søn.... han har syet sig en hue i zebra fleece... Og så har han syet en fiiiner bamse til sin kæreste... jow jow den unge mand har skam fået sig en kæreste på efterskolen... allerede inden den første uge var gået... *ss*
Han blomstrer... han har det som en fisk i vand... altid er der gang i noget, der er altid nogen at snakke med, altid nogle der trænger til et knus eller vil give et knus...
C er mindst blevet "en meter højere" på de 3 uger han har været på efterskolen... og han har allerede bestemt at han vil være der hver anden week-end han er hos mig og hver anden week-end han er hos sin far...

tirsdag den 17. juli 2007

Nederdelen fik indhold

Jow jow ... nederdelen blev godkendt... med blåt stempel og blækklat...


her lige et billede af ejerinden iført "vidunderet"....
men modellen gør jo heller ikke nederdelen værre... ;o)


lørdag den 14. juli 2007

Ta daaaa - 1 styks nederdel...

En lille billedserie,der viser hvordan et slipsenederdel bliver til....
Først klippes slipsene i passende længde...
så syes de sammen på bagsiden....

Der laves slids... fræk skal det være ;o)
Og lynlåsen sættes i ...

Den fik linning på

Og her mangler den kun en knap... jeg har også af et slips lavet en lille lomme, men jeg synes næsten det er synd at sætte den på... jeg sms'er lige brugeren så må hun bestemme... :o)


Finito ... finale...







fredag den 13. juli 2007

Hvad har konen nu gang i ???

Ja hvorfor pokker har hun investeret i så mange slips ???...

Er hun endelig sprunget ud med sin slipse-fetish ?

Nope... jeg har gang i et projekt sammen med Karin fra job...

Hun skal have et "slipse-profil-tøjs-nederdel".... inspirationen kommer fra en udsendelse hvor en designer købte tonsvis af gamle ugly slips, syede dem sammen som en nederdel og solgte den til en tårnhøj pris i en eller andet fancy butik i "Kjøwenhawnstrup"...

Meeeenn hvorfor skulle folk fra Wojens stå tilbage for det da...*gg*...så Karin får mandag morgen en nederdel syet af slips fra vores arbejdsplads... :o) ... jow jow...*gg*
Jeg skal sørge for at knipse undervejs når jeg laver nederdelen i morgen... :o)