Forårsforelsket

- det er jeg hvad jeg er.... forelsket i foråret....

Selv om det ikke er forår endnu, så kan en dag med solskin, alligevel give den der forårsforelskede fornemmelse i maven.

I week-enden skal der ryddes op i kolonihaven, flyttes lidt om og Anders skal have pakket noget af sit 'habengut' om, der står dernede. Glæder mig til at få mere plads dernede og dermed også mere 'Jane' hjem i lejligheden.

Og så skal der tages billeder. Det er sjovt som solskin indbyder til fotografering. Så jeg støver kameraet af og tager med i haven .... om ikke andet kan I få billeder af alt mit sne ;o)

Huuuuuuuurrrrrrrrrrraaaaaaaaaaaaaaaaaaaa

(billede fra konfirmation i 2007)

Ham her kom først.... :o)

20.16 d. 31. juli 1993

(billede fra konfirmation i 2007)

Ham her fulgte lige efter....:o)

20.18 d. 31. juli 1993

En supervarm sommerdag blev jeg MOR til et par ualmindelige skønne unger...

(billede fra 2009)

(billede fra 2011)

Nøøj som tiden render... allerede 19 år....

Næsten voksen, meget følsom, flyttet hjemmefra og prøver at stå på egne ben.... jeg misunder dem ikke den færd de er igang med...

Det er mig en gåde...

-hvor alle de år er blevet af...

Anders og Christian ( i nævnt rækkefølge) er blevet 18 år i dag...

For 18 år siden, var det mere end varmt. Man kunne sikkert have spejlet æg på min kolosale mave. Jeg kan huske det var 'pustende' varmt. Jeg havde rendt rundt i lejligheden i trusser og bh det meste af dagen, for det var noget af det eneste jeg kunne holde ud af have på...

I den lille landsby vi boede i dengang, arrageredes der engang om året en 'grisefest'. En landmand donerede en gris, til helstegt pattegris, alle byens borgere mødtes med kurve med service og hyggede en hel aften...

Vi skulle naturligvis også med, der var jo 7 uger til termin, så ingen fare på færde.

De eneste bukser jeg kunne passe dengang, var et par sorte smækbukser, som hang til tørre, så de var klar til 'grisefesten'. Da jeg skulle mærke om de var tørre, blev jeg ret forskrækket, for da gik vandet...

Og 2½ time senere var drengene født, med kejsersnit.

Der har været kampe der skulle kæmpes, der har været allerflest glæder der skulle nydes og det bliver der ved med at være... kampe og glæder...

Vi har taget de første 18 år og nu tager vi de næste 18 år :o)

Tillykke drenge, jeg elsker jer....

Weekend kolonister

Det er hvad vi var i går.... week-end kolonister....

Ihvertfald var vi i kolonihaven og sikke et vejr. Vi skulle bare slappe af, men det går som bekendt aldrig som præsten prædiker, og vi fik ordnet urtehaven, klippet roser ned og en hel bunke andre småting.

Vi fik besøg til hotdog til frokost af kærestens bror og svigerinden, der har sommerhus i nærheden. Det er nu hyggeligt med sådanne uorganiserede besøg, så må folk tage det som det kommer ....

Her kommer der lige et par billeder fra week-end...

Anders er 'hoffotografen' og den unge mand er vist lidt stiv i benene, for alle billederne er i 'fugleperspektiv'... ;o)

Christian havde vi lånt ud til kæresten, der var fødseldag i hendes familie...

Kobjælden blomstrer nu, men der venter endnu flere knopper...

Vi havde selvfølgelig droget med..... altså hunden ;o)

Og hun elsker at sidde med måsen plantet helt ude i blomsterbedet... selv om hun godt ved at hun ikke må....

Æbletræet sætter små lysegrønne skud.... og der venter de sødeste sødeste æbler...

Spørg lige om jeg glæder mig :o)

Påskeliljer i alle afskygninger vælter frem i øjeblikket.... her er nogle særdeles kønne nogle ...

En skøn blanding af påskeliljer og tulipaner.... og et par totter ukrudt, der dog senere på dagen, under rosenklipningen, blev elimineret... :o)

En helt sartgul tulipan er ved at se dagens lys.... der venter mange knopper endnu ....

De her er ikke så langt fremme vi kan ane farver endnu....

Det er det fede ved at overtage en have... der venter mange overraskelser endnu...

Dem der var i knop i sidste week-end står nu i fuld flor..

Hunden er skam også haveinteresseret....

Ihvertfald trasker hun lige i hælene på mig, når jeg færdes rundt i haven... nogle gange så tæt jeg næsten snubler over hende... :o)

Her er dog ubetinget havens kønneste blomst :o)

Jeg elsker ham Anders... lige som han er ...

Han er død, han er død....

Kors hvor har vi nået meget i dag...

Vi har set Christians praktissted, handlet, renset brændeovnen, støvsuget bilen, støvsuget og vasket gulv, samlet det sidste tørre tøj til svogeren, talt med min Mor, jaget 'skraldespandstrolden' ud af vaskeskabet i køkkenet, spillet med ungerne og ikke mindst lavet sylte af hele 4 hoveder...

Nå men det var nu ikke alt det det handler om....

Jeg kom i tanke om en sjov episode for mange år siden, da jeg stod ved gryden i dag....

Da vi boede i huset i midtjylland kom Anders og Christian susende hjem en dag.

Hvide i hovederne som et lagen.

'Mor, mor han er død, han er død...' Jeg var åbenbart lidt langsom i opfattelsen og forstod det først da de råbte 'der ligger en død mand herhenne'...

Jeg smed hvad jeg havde i hænderne og susede efter knægtene det bedste jeg havde lært. Det var jo ikke godt, at de havde fundet en død mand...

Da vi passerer det gamle ismejeri, kravler de ind mellem træerne og viser med æresfrygt en bunke knogler...

Det var sørme svært at finde en grimasse der kunne passe, for knoglerne var fra en gris. Det var også noget af et fund for nogle 4 år gamle knægte.

Så sig ikke der ikke sker noget i 'udkants-Danmark' ;o)

UFO'erne er landet....

Anders laver mad i aften. Faktisk et supergodt billede af ham.... det er 100 % Anders :o)

Han kokkerere i køkkenet, og vi er gået i stuen, med beskeden om at vi hellere end gerne vil være køkkenskrivere hvis behovet opstår...

I lørdags ryddede jeg op i garn i stuen. Alt blev samlet i 6 store, og jeg mener STORE kasser og sat på toppen af mit skab i soveværelset...

Det roder jo en del, når man har 100 forskellige slags garn i alle mulige farver. Alt garnet er det jeg strikker af til Regnbuen. Og det er noget jeg har fået rundt omkring når nogle har ryddet op.

Superdejligt med et godt stort lager, men det roder jo en del.... eller gjorde, for nu er det gemt væk :o)

Da jeg ryddede op, dukkede der pludselig nogle UFO'er op (UFO = UFærdige Objekter) og dem er jeg så startet på at udrydde :o)

Lige nu hækler jeg på livet løs. Der er ikke mindre end to sjaler ( det lyserøde) der lå og var halvfærdige...

Desuden har jeg et grønt sjal, som jeg har 'genfundet' mønstret til. Og det isblå halstørklæde er et gammelt levn fra sommerferien på Bornholm, for et par år siden. Det hvide er et vinterpandebånd til at varme ører med, men mon ikke jeg når det inden næste vinter ;o)

Meeeeeeeeennn.... selv om jeg har masser af UFO'er i kurven, kunne jeg ikke stå for de her sysager.

Kun 25,- kroner måtte jeg slippe hos den lokale genbrugsbutik.

Og som I kan se har jeg allerede gjort klar til endnu en pude med tekst (den anden 'kom jeg til' at give min svigermor den anden dag).

Og det ternede bliver til en 'nålemappe', for jeg har nok synåle 'over det hele' :o)

Pyyyhhhh

Lader mig lige falde ned her lidt :)

Vi startede dagen hos lægen, hvor vi fik konstateret at blodprøverne på Christian intet viste... hun kunne ikke give en forklaring på manglende appetit og trætheden hos den unge mand.... men dejligt at det intet alvorligt er, så må vi bare 'fodre' ham noget mere, så han får mere energi....

Bagefter var jeg hos Cafe Regnbuen for at aflevere den sidste bunke fra 2009. Og sørme om de ikke stak mig et 'gavekort' på en middag for to... så jeg skal have kæresten med ud at spise en aften :)

Jeg sluttede dagen af med at handle med Anders og Christian. Vi har givet dem ansvaret ( dog overvåget) for husholdningspungen i denne måned. De skal planlægge madplan, skrive indkøbsseddel og handle ind.
Jeg tror nok de blev ret flade undervejs, for der er meget man skal huske.... men det er den bedste måde at lære det på.... for på det tidspunkt de flytter hjemmefra, så skal de jo kunne... :)

Men moderen lærte at tålmodighed er en dyd... ;)

Flytte-hjemme-fra-mappe

- er hvad jeg er begyndt på til drengene...

17 år, er hvad de rundede her i sommers og om et godt halvt års tid, er de i deres fulde ret til at forlade reden. (Og ingen spørger om moderen er klar til det ... ;)

Jeg laver en mappe til hver, der indeholder praktiske oplysninger. Ting der kan sætte deres hverdag lidt i system.
Det kommer til at berøre emnerne personligt hygiejne, rengøring og oprydning, budget, mad og andet praktisk.

Jeg er ret sikker på at nogle vil 'himle' med øjnene. Men jeg er ligeglad, hvis det bare kan løse 1 lille problem for dem, så har det haft sin berettigelse...

Jeg flytter IKKE med. Og jeg vil ikke, som andre mødre, farte til og rydde op og gøre rent hos voksne sønner. NIKS... nope, nein, njet... ikke tale om...

Håber I får en fantastisk aften derude :)

Hønemor

- det er mig....

Arvingerne skal til fest i aften. For første gang.

Ja ja, tænker nogen, så er det da heller ikke værrer....

Næææh, det er det vel ikke.

De skal slippes løs i det Haderslevske natteliv. Godt nok til en privatfest. Og forhåbentlig med en flok ansvarsfulde unge mennesker....

Men vil da nok sige, at jeg ikke sover meget inden kl. 2 i nat hvor jeg skal hente dem igen...

Update : de havde haft en feeeeeeeeed fest, som de selv sagde, og kom hjem i god behold. Lettere beruset, så snakken gik over stok og sten på vejen hjem, og mange små grin gjorde nattekørslen til en fornøjelse.... :)

Beslutninger er taget....

I går var det beslutningernes dag.

Jeg besluttede mig. Både på egne og sønnen vegne. Der skal kilo af sidebenene.

Anders er 'lige til den gode side' og skal smide 10 kg. Og jeg skal smide 'lidt' mere. ;o)

Vi besluttede i går, at fremover bliver aftensmaden portionsanrettet. Det kan forhindre han (og jeg) tager 2. portion ris, pasta eller lignende. For 2. portion her i huset vil fremover være salat eller grøntsager....
Og så skal der cykles på kondicyklen. Jeg gør det allerede for at styrke knæ og ryg. Anders startede i går. Min. 20 min. pr. dag og så sætter vi antallet af minutter op løbende....
Vi fik en snak om sukker. Og hvor svært det er at undvære....

Han var ikke glad for hverken beslutning eller moderen i går. Men det får være, han bliver glad når han er slank igen... :o)

Hiiiip Huuuuuurrrrrraaaa

I dag er det 17 år siden at arvingerne kom til verdenen...

Det er utroligt at det er så mange år siden....

Eller rettere, så kom de til verden 20.16 og 20.18. Det gik stærkt. 17.30 gik vandet og kort tid efter var de født... med kejsersnit....

Et par små pjevse på hhv. 47 cm og 2075 gr. Og på 48 cm og 2445 gr. Født 7 uger for tidlig. Vi havde først ventet dem omkring 20. september.

Men de er da kommet efter det... i dag er de to flotte høje fyre....

Der er på behørig vis hejst flag, sunget fødselsdagsang og om lidt er vi klar til det store morgenbord.

Som I kan se så beskytter storebror stadig lillebror, selv om der kun er to minutters forskel, er det en kæmpeforskel i deres øjne...

Hav en fantastisk dag derude.... vi vil ihvertfald....

Finito....

Anders Anno 1210

Munk af Guds nåde. Fransiskanermunk.

Prøver at overbevise det trosforladte danske folk, under kong Valdemar Sejr, at aser ikke mere er 'in'. :o)

Anders anno 2010.

En ganske almindelig dreng :o)

Såmen det vi har makket i det sidste 3 dage.

En munkedragt til Anders.

Han skal være med til middelaldermarked, og dermed levendegørelse,  på Spøttrup Borg i uge 30.

Han har selv tegnet mønster af. Han har klippet stoffet. Han har zig-zagget det rundt langs alle kanter og han har syet de indvendige sømme sammen på maskinen.

Han har kantet det synlige med hånd, da man jo ikke havde symaskine i middelalderen.

Alt i alt er det begrænset hvad jeg har lavet på det, ud over at 'være der'.

Han kan med rette være stolt af sit værk, jeg er sgu stolt af ham :o)

Håber han får nogle kanon dage i næste uge.

Det har han fortjent med det arbejde han har lagt for dagen :o)

Koncentration....

kræves der....

Og vi viser snart hvad det bliver til :)

Arrrrhhh

- hvor jeg nyder livet i dag :o)... i fulde drag...

Den sidste tid har der være stormfulde højder herhjemme. Der har været sygdom og frustrationer over manglede plan efter sommerferien.

Medicinering har taget toppen af sygdommen og vi har igen fået en glad Anders herhjemme. Lige så svært det er at være Mor når det går ned af bakke, lige så meget fryder det når det går opad igen og livet bliver lettere.

Skolegangen blev jo afbrudt for Anders tidligere. Skolen magtede ikke at have ham mere. Det var sikkert også det bedste for både skole, Anders og sygdommen. Men hva' så ?
Nu er den fremtidige plan på plads. Planen er STU og er vist lige det vi har ledt efter. Der tilrettelægges 3 års 'uddannelse' af det unge menneske på det niveau de er på. Der tages udgangspunkt i de styrker de har og svaghederne lader man være svagheder. For nogle er det blot det at lære at sætte vasketøj på, at gå i bad eller lignende der er 'uddannelsen', mens det for bl.a. Anders indebær Dansk, Engelsk og matematik, der blandes med en veltilrettelagt praktik.

Anders glæder sig, jeg glæder mig og skolen får ihvertfald et ungt, videbegærlig menneske. :o)

Stille jubel

- allerhelst havde jeg lyst at løbe rundt udenfor med hænderne over hovedet og huje som jeg var betalt for det...

- men nu er det jo sådan jeg er opdraget til at tænke på hvad naboerne tænker, så jeg lader være...

Anders har været på Ungdomspsyk. i dag... arrrhhh... jeg har svært ved at få fingrene til at skrive Ungdomspsykriatisk Ambulatorium, så derfor Ungdomspsyk....

Endelig blev der lyttet. Det var ren smør for sjælen. De sad der, lægen Birgith og psykologen Thomas, og lyttede til min storgrædende søn.... Der blev taget hånd om usikkerhed, smertende hjerte, livstræthed og selvmordstanker...

Anders var mere end kvæstet da vi kørte fra Ungdomspsyk.

Lægen var i tvivl. Det er jo svært med autister, de fortæller absolut intet mere end allerhøjest nødvendig, og helst end ikke så meget. Og hun havde svært ved at skelne det ene fra det andet.

Anders har depression. Og skal på medicin hver dag i foreløbig 9 måneder. Med opfølgning efter 3 måneder, for at tjekke bivirkninger osv. For at tjekke om det har nogen virkning.

Allerede d. 23. har vi møde igen med Ungdomspsyk. Denne gang på efterskolen, hvor rammerne omkring Anders skal 'pudses af' igen.... Spørg lige om jeg glæder mig til at få ham tilbage på skolen...

Anders har måske også 'noget andet'. Depressionen kunne få ham til blive 'livstræt' og ville herfra. Den gjorde ham ked af det. Men der er jo stadig hans ønske om at ville skade andre og stemmerne der siger han skal. Det troede hun ikke var depressionen. Hun ville dog give det 3 måneder og se hvor mange 'stemmer' der var tilbage.

Lad os håbe at det 'bare' er depression, og ikke Skizofreni, som katagorien hedder hvis stemmerne bliver ved.

Jeg er næsten helt 'høj' overpå hjælpen. Bare det at blive taget alvorlig og ikke banke panden i den der berømte madras der er i sundhedssystemet i øjeblikket. At blive taget alvorlig og lyttet til.... :o)

Vi er her endnu...

Omend lidt vingeskudt er vi her endnu...

Anders har stadig dage hvor det ramler. Der skal yderst lidt påvirkning til, inden det hælder slemt til den ene side. Han græder og føler sig intet værd. Han kan 'lige så godt forsvinde herfra' som han siger...
Alle stikbare og skærbare genstande i huset, det vil sige stegegafler, sakse og køkkenknive er inddraget og ligger i en kasse i ... hmmm... ja, soveværelset....
Så håber vi på at det er nok til at 'forvirre' i gerningsøjeblikket, hvis det skulle blive aktuelt, hvilket vi ikke håber det bliver...
Det er yderst frustrerende at stå på sidelinien til en søn, der ikke kan 'klare livet mere'... han er tyndhudet af helvede til... og vi andre også.... og han skal på samme tid både behandles som og ikke behandles som 'et råddent æg'...

I morgen skal vi til samtale på Ungdompsyk. Vi håber så inderligt, at det bliver taget alvorligt denne gang. Jeg kan se hvor meget det slider på sønnike, at have det sådan, det er ikke godt.
Jeg er kommet til den konklusion, at det er lige meget om han skal være medicineret resten af livet, hvis blot han bliver mental stabil igen. Blot at han bliver Anders igen.

Lige nu har vinterfeiren, og ja vintervejret, gjort sit indtog i Vojens. Der holdes ferie hos det skolesøgende folk, mens jeg må arbejde. Det er okay. Jeg tager revance senere. Der slåses i sne og der hygges gevaldig. Selv om der skal laves noget, bliver der ingen sure miner. Det er det fede med store børn.

Anders glæder sig til, som aftalen lyder lige nu, at skulle tilbage til skolen efter ferien. Han savner dem og ifølge brormand Christian savner de også ham. Det forstår jeg godt, han er sgu osse en herlig knægt.

Christian savner ham også. Selv om han ikke vil 'hænge' på Anders, så er der alligevel noget trygt og godt i at han er der. Bare lige der på skolen. Christian er tryghedsnarkoman. Det er okay. Han har også brug for trygheden i øjeblikket. Han kommer og giver knus konstant. Han skal bare lige se om vi er der stadig. Og det er vi, vi svigter ikke.

Det gjorde faderen til gengæld. Han er flyttet fra kæreste og bor nu på egen hånd. Han svigter og ville ikke som aftalt have børn i vinterferien. Det er svært at se skuffelsen i øjnene på ungerne, der jo havde glædet sig til at komme på ferie hos far. Lad os håbe han snart får styr på sine ting og tanker, så der igen er overskud til ungerne. De fortjener sgu osse en far.

Midt i det hele står vi. Tulle, kærsten og jeg. Vi håber remmer og tøj kan holde til de mentale udskejelser der sker i øjeblikket. Vi håber alt ender lykkeligt og med skindet på næsen.

Tror vi har det som katte. Vi lander altid på benene. Det gør vi også denne gang.

Der skal være tro på noget godt, i det knap så gode. Vi tror vi kommer styrket ud af det her. :o)

There's no mountain high enough

Der siges, at der ikke er højere bjerge end de kan bestiges...

Well... det er måske rigtig, men synes i øjeblikket at min bjergbestigertur, er ret uoverskuelig... troede det var ved at lysne, men det var åbenbart 'kun' en pukkel på bjerget og endnu mere tinde dukkede op bag puklen...

Anders var hos lægen i går, han sad og græd, mens han fortalte lægen om alle de 'forbudte' tanker han har om at ville skade sigselv og andre...

Den 'lille dreng' sad der og var fuuuuldstændig hjælpeløs, mens tårerne strømmede ned af kinderne og han skulle fortælle hvor dårligt han har det...

Jeg blev voldsomt meget mere tyndhudet imens... det er svært frustrerende at stå på sidelinien og ikke kunne gøre andet end at trøste... Det gør ikke kampen sværere at skulle kæmpe blot for at få hjælpen til drengen. At når han er så tyndhudet som han er i øjeblikket, skal man næsten ligge på knæ for at få blot en smule hjælp, blot for at blive hørt en smule....

Lægen blev dog enig med sigselv om, at han skulle have en henvisning til Ungdomspsyk. TAK !

Men måske skal det så lige bemærkes, at på trods af henvisning, kan der gå laaang tid inden Ungdomspyk. reagerer og skolen vil ikke have Anders før han er mere stabil.

I dag skal Christian hjem fra lejrskole i Sverige. Da vi af rent tidsmæssige årsager, var nødt til at hente ham før de normale kl. 14.00, så skrev jeg til 'stander', som forøvrigt hedder Thomas, og spurgte om det var i orden.
Thomas ringede til mig og bekræftede, at naturligvis kunne vi hente ham noget før. Han fortalte så, at der havde været en episode i Sverige med Christian.

Christian havde fået medicin med til ugen og det havde den unge mand så valgt at indtage én aften deroppe, presset af en af de andre unge, til at fylde dem alle i munden på engang. Christian får Ritalin og det er bestemt ikke 'slik', det er der intet medicin der er, men Ritalin er et præperat forsynet med røde trekanter.

Thomas, Christian og en af de andre lærer Kim, var efter at have talt med 'giftlinien' taget på skadestuen, hvor Christian fik noget aktivt kul, der skulle drikkes og som ville opsuge Ritalinen inden den fik lov at virke.

Jeg tog en snak med Thomas om Christian evt. har samme tankegang som Anders, altså at ville skade sigselv, men han mente ikke at det var der skoen trykkede. Så der venter Christian en laaang snak her i week-end om tankegangen bag og at der gerne skulle være langt fra tanke til handling.

Hvor fanden er det jeg har svigtet som Mor ?

Eller er det den hjerneskade, de begge fik i forbindelse med fødslen, der dukker op ?

Er det autismen og ADHD'en der ikke kan indstænges i en teen-age-krop ?

Er det det hele ?

På arbejde skal der årsafsluttes og vi (læs : jeg) har kun til tirsdag med at få fundet differencerne, og der blev først lukket for år 2008 i går.

Det er håbløst og det kan jeg simpelthen ikke nå... og skal arbejde både lørdag og søndag i denne week-end. Starter tidligt og kører hjem tidligt...

Det presser mig alvorligt i øjeblikket, og jeg ved ikke om jeg bliver ved at holde skruen i vandet.... jeg håber og beder til at det hele snart vender... og håber og beder til at kæresten, på trods af voldsomt meget arbejde og børn der bøvler, stadig gider holde ved...

Jeg håber at bjergbestigningen snart er til ende og vi kan plante et flag på toppen og sige 'vi klarede sgu osse dette bjerg' :o)

Ha' en go' week-end derude folkens...

Hjertebarnet...

Det ene, har det svært...

Anders har det skidt. Han græder utrøstelig og har det mere end svært. Og efterskolen valgte at sende bud til mig kl. 21.30 i aftes, at de ikke synes det var forsvarligt at have ham der lige nu. Både for hamselv og for de andre elever.

Tanker om at ville skære sig selv dukker op med mellemrum, men denne gang var der også tanker om at ville skade andre. Først skade en elev og så tage sit eget liv.

Sidst vi havde fat i Børnepsyk. Augustenborg, blev vi nærmest 'fejet af'med kommentaren "Jamen, han har jo ikke skåret endnu". Nu sidder jeg igen med en søn, der kæmper en indre kamp. Han siger ikke meget, det gør Anders aldrig, men øjnene fortæller hvor store slag han må igennem på den indre front.

Samtidig med han kæmper, undskylder han for at være til besvær, når han vil hentes. Og man kan ikke overbevise ham om, at han rent faktisk ikke er til besvær.

Hold da op, hvor er det svært at være Mor her. Der sker noget i min søns liv, som han ikke kan styre og kontrollere. Og jeg kan, uanset hvor meget jeg ønsker og kæmper for det, heller ikke gøre noget. Tanker kan ikke tæmmes.

Denne gang får Børnepsyk. ikke lov at 'slippe så billigt', jeg lader mig simpelthen ikke spise af med en halvkvædet vise. Min Anders har ret til mere. Kampen må kæmpes for ham, han fortjener det.

Tve

Arvingerne blev undersøgt i en landsdækkende tvillingeundersøgelse der udspringer fra OUH (Odense Universitets Hospital). Undersøgelsen skulle bl.a. kortlægge om der var nogen sammenhæng med det at man er tvilling og adfærdsmønster fx. autismespekter...

I forbindelse med undersøgelsen blev der bl.a. foretaget en intelligenstest, en test på forskellige færdigheder og en børsteprøve der skulle vise om det drejede sig om enæggede eller tveæggede tvillinger.

Vi fik svar på prøven i går. Og det viser sig, ikke overraskende for hverken arvingernes far eller mig, at det er tveæggede tvillinger.
Piiistt... kom lige her.... jeg skal lige hviske noget .... hmm... host... hmmm... jeg må indrømme jeg næsten hader de frisurer de har i øjeblikket... men praktisk i sommervarmen og nem, når tiden til frisør ikke var at finde....;o)

Øv osse....

Øv osse...

Begge 'høns' her på matriklen er nu blevet syge.

Anders havde ved den sidste måling i aftes 39,4 i feber. Jeg har ikke nænnet at vække ham for at måle hans feber endnu.

I aftes kunne jeg godt mærke det 'trak til' og halsen begyndte at være usmart....
Her til morgen trækker det specielt i halsen og venstre øre.

Øv osse.

Jeg gider sgu ikke være syg :o(