Viser opslag med etiketten Ude af huset. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Ude af huset. Vis alle opslag

tirsdag den 30. april 2013

Et elskeligt menneske


Jeg var på besøg hos en elskelig gammel kone i lørdags. Nemlig min gamle svigermor.
At Peter og jeg ikke kunne finde ud af det, gør jo ikke at jeg holder mindre af min svigermor, som hun altid vil være for mig ...


Hun runder snart et skarp hjørne, om Vorherre vil, som hun selv siger. 90 år i august. Hun er ældet rigtig meget i de 5 år jeg har kendt hende. Men er ikke blevet mindre elsket...ikke af mig og mine børn ihvert fald....
Her blev hun snuppet med et kvik foto, hun er ikke sen til at forevige vi andre når vi nærmer os ;o)
Når jeg besøger hende, er det ikke kun for hendes skyld. Jeg synes faktisk, og har altid gjort det, at det er superhyggeligt. Så total win win. :o)
Håber hun får mange gode år stadigvæk, det har hun fortjent...

mandag den 22. april 2013

Vil du med på biblioteket ?


Først tager vi turen op af Højgade. Der er jo som sådan ikke noget at sige til den kom til at hedde Højgade, ihvertfald 'nedefra' ;o)
Der er et fantastisk glimt til Haderslev Domkirke og ikke mindst de gamle huse i nabolaget....


Jeg passerer 'Vægterstuen'. Haderslev Vægter Laug har til huse i Højgade. Det er et af de få danske byer der har vægtere tilbage. De går hver aften i sommerferien og igen i December. 
Rigtig hyggelig tradition. Og så synger de jo fantastisk ....


Jeg runder Torvet. Og undrer mig stadig over hvorfor man har sat kunsten så højt, at man ikke kan beundre det. Et rigtig hyggeligt torv, hvor man kan få en bid mad, en tur i biografen og se på nogle fantastiske butikker.
Allerede i aften var der nogen der sad på 'gaden' og spiste. Dog udstyret behørigt med tæpper og jakker... men forstår godt at lysten er der.... :o)


Lidt længere ned, på Nørregade, runder jeg den ene ende af domkirken. Den smukke gamle kirke, der oprindeligt var katolsk. Sådan kan de jo gå, ikke flere messedrenge, men masser af salmesang for protestanter istedet.


En tur ned langs domkirken på de toppede brosten. Et imponerende bygningsværk. Slår tit et slag denne vej, for at komme 'på tværs' i Haderslev. 


Gad vide om det er min 'kammerat' der sidder næsten dagligt og kigger ind til mig fra min altan ?...
Den gad da knap humpe et par centimeter, da jeg passerede den tæt.


Så nåede jeg på solsiden af kirken. Apotekergade. Tænk for laaang tid siden, var jeg til bryllup her. Da min bror skulle giftes. Dengang kunne jeg ikke drømme om jeg nogensinde ville komme til at bo så tæt på. 
Denne smukke kirke forsøder mine søndage med sprødt klokkespil. Det er ikke tosset at være bybo.


De gamle huse omkring kirken, er næsten samme årgang. Men utroligt velbevaret. 


Endnu en gennemvej. Præstegade. Bestemt en by der emmer af gammel kirkeby. Til højre lidt længere nede på Jomfrugang og ender på biblioteket, ved Haderslev Dam. 

Desværre gik mit kamera tør for strøm, så jeg kunne ikke give jer den sidste del af turen i billeder. Den kommer en anden gang. Jeg skal nemlig på biblioteket igen ;o)

I aften har jeg lånt : 
Benedicte Valentiner : Præsidenternes Danske Værtinde


Julia Lahme : Sandheder fra en løgner. 



Den første varmt anbefalet, den anden en 'faldt lige over' :o)

Så vil jeg tage hjemturen modsatte vej, i solskin. Måske med et par stop og en fladklemt næse på et par fede butiksruder, undervejs. 
God aften til jer derude. 

fredag den 12. april 2013

Smukke billeder

Jeg er nogle gange på gå-ben rundt i byen. Et dejligt gode når man bor så tæt på .... og ingen p-bøder :o)

Der er jeg stødt på et galleri. De havde en lille fin udstilling i en 'glasboks' en port. Og jeg forelskede mig med det samme i hans billeder. Akvareller af den fineste slags. Og med motiver fra Haderslevs gamle gader.

I går skulle jeg så med bus, til Sommersted, for at hente bil hos mekanikeren. Da var der endeligt åbent i kunstnerens galleri. Og jeg var i god tid, så jeg forsømte ikke noget med at stikke hovedet ind.

Og jeg blev ikke skuffet. Tværtimod. Jeg forelskede mig endnu mere, da jeg var der. Sikke nogle billeder.

Jeg ville købe 8 kort, som jeg havde forelsket mig i ude i udstillingen i porten. Men ak og ve, jeg havde ikke rede penge og manden tog ikke kort. Uden at blinke foreslog han, at jeg tog kortene med hjem og vendte tilbage med betalingen engang. Sikke en tillid. Jeg takkede dog nej, jeg vil betale før jeg får varen. 

Men I skal da heller ikke snydes for de mageløse billeder. Se dem her :


Forresten ... da jeg kom til Sommersted med bussen, var bilen ikke færdig. Hmmm... må sige Allan ikke lige var min ynglingsmekaniker i aftes. Der gik nemlig først bus hjem kl. 22.45 :(

torsdag den 28. februar 2013

Taskerne er pakket...

Bare rolig... jeg forlader ikke det nylejede 'jomfrubur'.... det er for kostbar en skat, til at overlade den til andre :o)

Men week-enden skal tilbringes med et fantastisk menneske.

Jeg er nemlig så heldig, at selv om jeg i perioder af mit liv, hvor jeg ikke har været god til at 'holde hovedet over vandet', er der nogen der stadig har bekymret sig om mig, og været/er der når en redningskrans er nødvendig....

Denne kvinde, er en af de mennesker, der har smidt redningskranse .... og hende skal jeg nyde week-enden sammen med, med en talestrøm der aldrig løber tør for emner. Hendes mand er ofte forbavset over, hvor meget vi kan nå at tale i løbet af en dag...

Og så har hun lige så sort humor som jeg.... jo ikke en ringe kombination.... :o)

Så lige fra job i morgen, hente arvingerne (selv om der ikke bliver det mindste at arve) og så tøffer vi i den lille grønne, nordpå. Ungerne afsættes til faderen næsten ved målet. Og så et smut i afslapningstøj. Og en fantastisk week-end venter forude.... jeg ved det...

God week-end til jer derude, når I når så langt....

torsdag den 7. februar 2013

Og jeg glæder mig....

Selv om livet byder på kolbøtter i øjeblikket, er der stadig utroligt mange ting at glæde sig over....

I week-enden byder der sig nemlig en chance til, som har været der før, men da 'tingene' var ret så komplicerede, så chancen blev ikke taget....

Det bliver den nu. Jeg skal på veninde-week-end hos Joan.

Chancen tager jeg igen 1. marts, hvor jeg tager på veninde-week-end hos Tove.

Der er simpelthen ikke noget i øjeblikket jeg glæder mig mere til..... end at snakke og hygge.... og drikke kaffe... og snakke og hygge .... og drikke kaffe.... og og og .... en heeeeeeeeeeeeeeelll week-end ....  

onsdag den 25. juli 2012

Hvad skal du i ferien ?

Det spørgsmål er jeg blevet stillet nogle gange her de sidste par uger...

Først, skal jeg jo lige have ferie. Det bliver i uge 33, måske også 34. Så går det løs :o)

Og hvad jeg skal....


Jeg skal såmen ikke mere end en spytklat hjemmefra.....

Det her er bymuseet i Haderslev og Ehlers lertøjssamling....


Og den smukke smukke baggård på Bymuseet :o)




Jeg er ret så overbevist om, at jeg kunne finde mig til rette på bænken i baggården her :o)

Tænk vi har noget så smukt i Haderslev, som jeg aldrig har set. Men er det ikke oftest sådan, at man tager afsted for at se andre ting...




Jeg vil også en tur ud af byen.... nemlig til Tønder....
En tur på Tønder museum....
Der har samarbejde med Nolde Museet i Tyskland... og det er jo helt fantastisk....



Nolde Museet i Seebuell skulle efter sigende være en utrolig spændende oplevelse...

Nååårrhh ja, det kan være vi lige frekventerer Sky eller Fleggaard når vi er dernede ;o)


Så vil jeg tilbage igen.... til Haderslev....
Haderslev Museum rummer nogle af de ting Arkæologi Haderslev har udgravet... Det bliver spændende at se.....


Og sidst men ikke mindst vil jeg se 'Slesviske vognsamling' i Haderslev....

Det er nok mest for gemalens skyld.... men mon ikke jeg bliver overrasket... det kunne gå hen og blive helt spændende... :o)

Så var min uge vist også brugt...der skal jo også være plads til sol, afslapning og madkurv....



tirsdag den 28. juni 2011

Udflugt med kolonihaveforeningen - 8


Fra selve forretningen var det svært at tage billeder. Alting var tæt og kompakt og ikke mindst fyldt med glade turister :o)

Men ingen tvivl om, at der er mange forskellige skønne dåser af forskellig art...




Sjov nok, havde vi nogle af dem hjemme hos min Bedsteforældre


En købmandsforretning fra dengang kaffemøllen snurrede og hvor man betjente kunderne. De skulle ikke selv samle sammen. Og så fik man jo den sidste nye sladder vendt, mens købmanden sørgede for at man fik fornødenhederne med hjem...


Naturligvis have købmanden telefon. Og disken var jo til når folk skulle 'skrives'.


Man kunne bl.a. købe blæk og pen, gammeldags skurebørster og Rix kaffeerstatning,  i den gamle købmandsgård.

Det var et sjovt møde med 'gamle dage'. Og billederne her kan slet ikke retfærdiggøre at det skønne der var der. Hvis I skulle komme forbi, så giv jerselv oplevelsen. Den er virkelig det hele værd :o)

Adressen er :

Bindeballe Købmandsgård
Bindeballevej 100
7183 Randbøl

Og deres hjemmeside er :


mandag den 27. juni 2011

Udflugt med kolonihaveforeningen - 7

Efter haven i Vostrup, gik turen over Sdr. Omme og til Egtved. Fra Egtved, gennem det smukke Randbøldal og til Bindeballe. Hvor vi skulle se Bindeballe Gl. Købmandsgård....

Det var virkelig kræs for øjnene... der var gammel overalt....lige noget for mig ;o)



Flere af de gråhårede 'knægte' vi havde med, faldt i svime over benzinstanderne, som var et levn fra dengang man skulle pumpe sin knallertbenzin op selv.... eller måske var man så heldig, at man boede i en by, hvor købmanden kom susende og gjorde det for en, når man skulle have 4 liter til 3 kr. :o)

Det var tider dengang ...



De smukke gamle benzindunke og oliekander var samlet udenfor indgangen...



Madam blå og de andre blå køkkenting pryder vinduet til købmandsforretningen. I vinduet ligger også et par opskrifter, der viser hvordan man spiste dengang. Der var opskriften på tvebaksbudding, smækvælling og brødbudding. Opskrifterne lægger jeg ud herinde en af dagene...



I gårdhaven fik vi kaffe... der var en utrolig hyggelig stemning...



Vi kunne sidde og beundre kornloftet over gården, samt alle de gamle emaljeskilte, der pryder væggene...



En gammel budcykel havde også fundet vej....



Kæresten står og beundrer de gamle værktøjer, der var udstillet på væggen. Godt man er lidt mere fremskredet i udviklingen i dag ;o)

tirsdag den 30. juni 2009

Vi blev zooooooo - ficeret...

Jow i går, var vi skam i zoo. Ungerne synes stadig at dyr er skøre, ulækre, skønne, kære og nuttede alt efter race og udseende.

De fik taget nogle skønne billeder.... se selv her....
Først et billede fra tropehuset. En sumpskildpadde ligger på en sten og tager solbad. Fuldstændig uforstyrret af ænder der snadrede lige omkring ørerne på den. Den lå bare der og lå. Vi talte om, om den mon ikke kunne komme derfra og om den skulle have assistance, men valgte at lade dyrepasserne tage hånd om det bette kræ.

Og så var der latterfuglen :o). Et pletskud synes jeg. Jeg klukker lidt hver gang jeg ser billedet... tålmodigheden gav pote for Anders. Jeg har da aldrig set en latterfugl, se så latterlig ud... :o)
En skøn lille fyr. Jeg kan ikke huske racen, men han holdt vagt for flokken. Den midste lyd og vupti var han op i fuld højde, hvorefter han spejdede til højre og venstre for at se om der skulle være fare på færde...
Hr. Bæver. En sumpbæver fra et sted i den store vide verden. Han tøffede rundt langs kanten. Passede godt på afkommet og hunnen. Ikke noget med at komme for tæt på, for et par skarpe tænder sad godt placeret i overmunden.


Racen her må jeg nok tage ansvaret for... og det var ikke helt så halsbrækkende som det så ud.... det endte godt....
Det er sjovt som en hoppepude stadig har tiltrækningskraft på tre teen-agere.... :o)

Hold da op en god dag, med glade teenagere... og glade forældre.... jamen kan det blive meget bedre ?

Det kunne det så godt, for da vi kørte fra Lintrup, tog vi en tur omkring Haderslev. Og endte ved Haderslev Dam. Et udsøgt sted at parkere et par timer. Ingen tvivl om det. Selv om jeg har boet i omegnen i næsten tre år, var det første gang nogen har vist mig 'Dammen'. Godt nok vidste jeg den lå der, men ikke hvor skønt der var omkring den.
Den skal udforskes mere, og vi skal afsted en dag på gåben, ud mod Møllestrømmen. Det glæder jeg mig til.
En halv times tid blev brugt på unger der var på vandcykel på dammen. Hold op hvor de hyggede sig :o)... og cyklede og cyklede.... så de var klar til dynerne tidligt i går...
Hvis I kommer forbi Haderslev, er det en plet som I bør se... det er besøget værd... og den er meget oppe i medierne i øjeblikket hernede, da det er 50 år siden der var en katastrofe på dammen.
Det er bestemt ikke sidste gang vi kommer der :o)




Pyha

Nu er temperaturen ved at være i et leje hvor jeg også kan være med.... tidligere i dag har sveden rendt som var den betalt for det, selv om man sad rolig...

Men det afskrækker os nu ikke... hmmm....

Nu har vi været på udflugt ikke mindre end to dage i træk. Ungerne har ferie og vi har jo ligesom heller ikke så meget at rende efter i øjeblikket. Det er skønt og så med det vejr....

Vi har travet Åtte bjerg tynd i dag... det har virkelig været et besøg værd. Bjerg og bjerg... tror altså de Sønderjyder har lidt 'storhedsvandvid' for så meget bjerg var der ikke over det.... men må en midtjyde så bede om 'Himmelbjerget', så tager vi samme sprog ;o)

Nå med altså vi travede op og ned og rundt og rundt, igennem eng, mark, bøgeskov og bregnefyldt skovbund. Det var sveden værd, sikke en tur og vi indtog sluttelig de medbragte klemmer i de mest idyliske omgivelser.

Dem med muskler og energi i behold, måtte naturligvis kravle op i træerne. Jeg siger blot at vi to gamle forblev jordbundne og lod 'ungdommen' om de fornøjelser.


Tredie barn var lige hoppet af gyngen inden jeg fik knipset. Selv om de er så store, er det altså ikke nemt at holde styr på hele tre med et kameralinse... specielt når man ikke er hurtigere med sådan en end jeg... :o)


Når nu vi var i den ende af landet, vidste kæresten min, at der var royale omgivelser i nærheden. Sønderskov Hovedgård. Virkelig et besøg værd. Hold da op. Det var blevet restaureret siden 1993 og fremstår utrolig flot. Vi listede os indenfor, det lignede en million og vi forventede at billetter også ville koste os rundt regnet det samme. Men nej, de var skam gratis.

Vi så gamle dragter, væve, garn og spinderokke. Vi så våbenskjold, arbejdsredskaber og en 264 år gammel eg. Vi så brændeovne fra starten af 1700- tallet. Vi så den gamle dame der måtte støbe lys, for at have lidt til dagen og vejen. Vi så haven, der var blevet genetableret, og opdelt i lodder bliver hver lod passet af lokale, der har dannet Sønderskov Havelaug (mener jeg det hedder).

Jeg var imponeret og selv ungerne kunne imponeres, der skal ellers en del til....
Inden vi kom ud af gårdspladsen, mødte vi en af de ansatte, der godt nok var på vej hjem, da han havde fri. Han tog sig tiden til at fortælle lidt om de historier der tilhører Hovedgården.
Der fortælles, at greven og grevinden der boede på hovedgården, en dag skulle skynde sig ud af gården, og de væltede med hestevognen i et sving en lille kilometers penge fra Hovedgården. De kørte ud i mosen, da de ikke kunne kontrollere hestene mere og druknede. Der fortælles at på den dato, hvor de kørte i mosen og mistede livet, kan man høre en hestevogn køre i fuld fart over de toppede brosten. Og enkelte siger endda at de har set dem.
En anden fortælling er, er at der juleaften hvert år, bliver tændt et stearinlys i et af tårnenes vinduer. Kort efter lyder der et skrig fra en ung pige og en lille hund gør. Pigen der tjente på slottet, blev slået ihjel i smedien juleaften af smeden selv, da hun ikke ville lukke op for hans nattebesøg.
Ak ja. Så kan man jo vælge at tro på det eller lade være. ;o)

søndag den 13. juli 2008

Mit elskede westerhaw

Helt fra vi kunne gå selv, som børn, er vi blevet trukket med til Westerhawet hver sommer... flere gange.

I min familie har man i generationer været bidt af en gal fiskestang, og derfor var vi børn jo selvskrevet til at skulle med på tur. Vi legede på molen og på stranden, mens de voksne fiskede igennem.

Når vi blev lidt større, måtte vi også være med til at fange fisk, men kun hvis vi selv satte orm på. Det klarede vi også uden at kny.

Som halvstore børn kunne vi godt få tjansen med at rense fisk. Hornfisken var det store hit. De blevet hevet i land, og lå på stranden. Så måtte vi tøser tage dem, skære hovederne af og gøre dem rene.

Jow det var en ren svir at være med på fisketur ;o)

I fredags var jeg igen ved Vesterhavet. Og med det samme jeg steg ud af bilen på parkeringspladsen, havde jeg samme gode mavefornemmelse. Jeg kunne dufte havet og elsker blæsten.


Klokken var vel næsten 21, inden jeg 'ramte' havet. Skoene blev smidt i strandkanten og så på gåben til havet. Men østenvinden gjorde det til en blandet fornøjelse. Vandet og sandet var koldt, skyerne drev og inden længe klaprede tænderne. Så der blev hurtig fortrukket til bilen igen.


For mange år siden, foreslog jeg børnenes far, at vi skulle flytte til Vesterhavet. Jeg ville trives som få derude. Men bundet til det Midtjyske var han, så vi blev der. Inden jeg bliver gammel, er jo allerede en halvgammel krage, men inden jeg bliver gammel, så vil jeg bo ved Vesterhavet.


Lidt sjovt at der på samme himmel er både resterne af solnedgangen og den nyeligt opståede måne.






tirsdag den 16. oktober 2007

Don Quixote ??

Hvor er der skønt derude...
....når der er højt til himlen, og rødmen vidner om en dag med svunden sol.
"Maleren" har svunget penslen endnu en aften, og fornøjet os med de med fantastiske farver.
Der er talt meget om vindmøller. Der er for og imod. Faktisk er jeg lidt facineret af vindmøller. De er høje, slanke og elegante synes jeg. Står der snehvide i landskabet, og svinger med de lange graciøse arme. Jeg har det ikke som Don Quixote, der var nødt til at kæmpe med møllerne, jeg lader dem roligt stå....


Der er mange skønne ting her i sønderjylland, og disse "skønheder" på række hører blandt dem...



lørdag den 13. oktober 2007

Avs ... siger jeg bare...

Christian væltede på cykel i går. Og man må sige han gør det grundigt når først han gør det. Skolernes motionsdag. Cykeltur som tilvalg. Afsted det gik. Mange drenge i den gruppe, som gerne ville køre stærkt. Efterårsblade på vejen, cyklens dæk skrider i de fedtede blade på vej ned af bakken. En kantsten kommer for tæt på. Og bang. Christian flyver i en "elefantisk" bue over cykel og kantsten. Og ender på Åbenrå Sygehus.Et døgn til observation for hjernerystelse. Intet alvorligt galt, kun huden der er gået i stykker... heldigvis. En flænge i øjebrynet, en flænge i hagen og huden skrabt af på kind, hofte, hænder og knæer. En rystet dreng, der om nogen trængte til et knus. Og det fik han, og mange flere end det. Nu har vi fået ham hjem. Jeg kan mærke det er godt for både Christian og mig, at han er hjemme igen. Nu hviler den unge mand, og forbereder sig på at efterårsferien kan afholdes hos faderen. Jeg vil blot sige ... "du er sej Christian"...