Hvordan i alverden ...

 - griber jeg det an ?

Det kunne meget vel være mig der stod på tegningen ovenover...

Jeg synes det er lidt op ad bakke i øjeblikket. Måske sandheden er ved at gå op for mig.

• Jeg er 40 'om et øjeblik'
• Jeg skal tabe min. 50 kg
• Jeg har en rygskade
• Jeg har en extrem sød tand
• Jeg har ingen træningsveninder i området

Lad os tage dem en af gangen...

40 år : Ja, det kan jeg jo ikke løbe fra. Og det vil jeg såmen heller ikke. Jeg tænker blot, at når jeg runder de 40, går jeg snart i overgangsalderen og så bliver det endnu sværere at lave livsstilen om...

50 kg : Ja, mindst. Og det skræmmer mig at det er blevet SÅ meget. Og jeg skammer mig. En fedmeoperation er ikke løsningen, det har jeg indset. Og hvordan pokker får man startet på hele 50 kg. Det er mere end de fleste normale kvinder vejer. Tænk jeg skal tabe en hel kvinde, for at blive en hel kvinde.

Og så ville jeg så gerne være her, hvis jeg engang skulle være heldig at blive Farmor. :o)

Rygskade: Det har jeg, jeg er slidt ned i de nederste ryghvirvler. Brusken er ved at være slidt væk, men endnu er det for tidlig med en operation. Og en operation kommer sikkert heller ikke på tale, det er jeg for overvægtig til.

Jeg vil gerne træne, men desværre forhindrer den mig i at 'danse for meget tango' ...

Sød tand : Om. Det er voldsomt belastende, nærmest at være afhængig af sødt. Og igen en af de ting jeg skammer mig meget over... det er jo ikke et under at der er kommet kg efter kg på, det er jo ikke ligefrem efter kostvejledningerne... Hvordan tager man fat på at slippe for den søde tand ? ... jeg ville hellere end gerne....

Træningsveninde : Ohhhh...ville så gerne finde en pige i området her, der er af samme støbning som jeg. Nej, mig findes der heldigvis kun én af, men en pige, der trænger til at tabe sig en del kg. En pige, der kunne være med til at fastholde aftaler der indgåes med sigselv...

Kan man være bekendt at sætte en seddel op i Rema 1000 ? 

Jeg skal giftes d. 28. januar og ville SÅ gerne have smidt blot nogle af kg....

Kender du til kampen?  Har du erfaringen ?

Hvad gjorde du, for at blive 'Mike Tyson' i den her diciplin ?

Jeg kan nemt starte, men hvad så når de første par uger er gået.... hvordan holdt du dampen oppe og kamplysten intakt ?

Beslutninger er taget....

I går var det beslutningernes dag.

Jeg besluttede mig. Både på egne og sønnen vegne. Der skal kilo af sidebenene.

Anders er 'lige til den gode side' og skal smide 10 kg. Og jeg skal smide 'lidt' mere. ;o)

Vi besluttede i går, at fremover bliver aftensmaden portionsanrettet. Det kan forhindre han (og jeg) tager 2. portion ris, pasta eller lignende. For 2. portion her i huset vil fremover være salat eller grøntsager....
Og så skal der cykles på kondicyklen. Jeg gør det allerede for at styrke knæ og ryg. Anders startede i går. Min. 20 min. pr. dag og så sætter vi antallet af minutter op løbende....
Vi fik en snak om sukker. Og hvor svært det er at undvære....

Han var ikke glad for hverken beslutning eller moderen i går. Men det får være, han bliver glad når han er slank igen... :o)

Bodybuilding eller teambuilding ?

Jeg tror det er lidt af begge dele.

Og så skal ordet building IKKE kun forståes som noget der bliver større. Bodybuilding, skulle gerne gøre kroppen mindre og tembuilding skulle gerne gøre teamet mere sammentømret.

Jeg har i dag være på Kolding Sygehus, for at høre om mulighederne om en Gastric Bypass. Det er ikke bare lige, bare lige....

Oddsene var gode, da jeg både har for højt blodtryk, for mange kilo og diabetes. Det er da positiv, selv om det er negativ.

Kravet var præcist. 10 kg af vægten, inden der kommer operation på tale.

Man er i dag gået fra en undersøgelse af mavesækken med kikkert og i dag bliver man spytprøvet, så kan de undersøge det samme.

Det må siges at være et stort plus, for det har været det, som også har været med til at jeg ikke har turdet melde mig til det her. Tøsedreng... tænker nogen... jow... men vi har alle vore Damoklessværd ...

Sygeplejersken jeg talte med, var umådelig god. Hun orienterede på en god og saglig måde, og jeg følte jeg var i de allerbedste hænder da jeg gik derfra....

Jeg har fået tilbudt samtaler med diætist og jeg vil benytte mig af det. For det er der jeg skal hente de 10 kg. Jeg spiser ikke ovenud usundt i dag, tværtimod. Aftensmaden vil blive suppleret med grønsager og så må jeg forsøge med kondicykel eller gåture, for at få lidt mere forbrændt...

Og så støtter familien herhjemme op om det. Det betyder alverden. Uden dem kan jeg ikke.

Hvis det har interesse for dig der læser, så har jeg tilføjet et tricker i højre side af skærmen, lige under garnpusherne. Hvor jeg vil lade jer vide, og ikke mindst holde migselv fast på at huske at tabe det jeg skal. Et halvt år har jeg til projektet, det må siges at være overskueligt....

Telefonsnak

- det var hvad jeg måtte aflyse i aftes... min ryg kunne simpelthen ikke holde sig oprejst....

spørg lige om jeg var ærgelig...

Godt jeg skal til MR scanning i dag...

OG ... så fik jeg et kærligt puf af selvsamme person som jeg skulle have talt med i telefonen i aftes.... så om en halv time kører jeg afsted mon Kolding, for at få forundersøgelsen til en gastric bypass....

Jeg er nervøs, og ved det kommer til at koste blod, sved og tårer... nok specielt det sidste, men det er den eneste løsning ....

En diskusprolaps gør ikke at motion er en løsning på vægttab. Og med en baggage der indeholder PCO, så er det endnu sværer at tabe sig.

Ellers ved jeg simpelthen ikke hvad jeg skal gribe og gøre i ...

Gult kort

Hmmm... troede ellers kun det var fodboldspillere der fik det... men jeg fik et i dag...

Var på sygehuset med en 'knude'/'boble' på maven, lige til venstre for min navle... det skulle scannes for at udrydde al tvivl om den var ond- eller godartet...

Ganske uskadelig 'fedtknude' fik jeg at vide. De ville dog gerne se mig igen om et halvt års tid, blot for at tjekke den ikke var vokset...

MEN... så var det at lægen sagde, at leveren ikke var i den bedste form. Der var fedt om leveren. Og sikkert også omkring nyrerne, som han dog ikke kunne se.

Det var det gule kort han hev af lommen. Tæt på det røde kort, som han sagde, for leveren kan ikke holde til at være dækket af fedt i længere tid, så strejker den og dermed er 'kroppens kemiske fabrik' brudt ned, med store følger...

Det er kostomlægning nu ! Ingen tvivl. Jeg har vidst længe, at jeg har haft for meget fedt på kroppen (kan ses... selv uden briller ;o), men at jeg også havde det omkring vitale organer er jo noget ganske andet. Det er farligt.

Jah jah jah ... jubiii....yes...

Ja som overskriften antyder, så er dette et 'jubel-indlæg'....

Jeg kan næsten ikke få armene ned....

Der har altid været en 'magisk' grænse på 5 kg i mit hoved, at hvis jeg tabte mig mere end 5 kg, så ville 'alting' ramle ned over mig... folk vil trampe på mig....

Jeg har... uden jeg næsten har bemærket det overskredet de 5 kg.... helt præcist 5,1 kg har jeg tabt siden jeg startede....

Og jeg har aldrig følt mig stærkere....

Tør - tør ikke ...

Jeg tror ikke jeg tør....

Det frister at blive opereret. Det kunne blive så godt at blive slank.

Slank så mine led ikke mere var så belastet. Slank så jeg kunne passe det smarte tøj til piger på min alder, ikke til dem på 76. Slank så jeg ikke skal bøvle så meget med blodtrykke og blodsukkeret. Slank så jeg bedre kunne holde til at lave noget sjovt med mine børn. Slank så jeg ikke altid føler at folk stirrer eller endnu værre, ser den anden vej. Slank så jeg kunne gå i svømmehal med min børn uden at de skulle skamme sig over at følges med 'hvalen'. Slank så selvtilliden kunne få et hak opad istedet for altid nedad. Slank så jeg med rejst pande kunne konfrontere de mennesker der har gjort mig ondt, med deres tankeløshed.

Jeg har ikke et fornuftigt forhold til mad. Jeg bruger mad som en alkoholiker bruger alkohol, en ludoman bruger spillemaskinen eller en stofmisbruger bruger sit kokain.

Jeg belønner eller trøster migselv med maden.

Hvis man trøstespiser, som det kaldes, sætter kroppen en kemisk reaktion igang, en kemisk reaktion der udløses af det søde, bløde og fede, som jo oftest er trøsten. Dopamin er hele hemmeligheden. Det er et 'velbehagsstof' der udløses i hjernen og som 'fylder op' ligesom når normale mennesker får gaver eller dyrker sex. Virkningen i hjernen kan faktisk ses i en MR-scanner.

Jaaaaarrrrmmmmeennn søde ven... hvad er det så du tuder over.... ta' en tudekiks Jane og kom videre i dit liv....

Tro mig... der var fandme ikke noget jeg heller ville...

Jow... hvis bare operationen ville kunne 'operere' hangen til belønning væk, så var jeg den første til at melde mig under kniven... jeg skulle være ambassadør for at andre kunne blive glad og slank.... hvis blot de kunne give mig en garanti...

Blot to ord, to små ord, skal jeg have lægen, psykologen og diætisten til at sige : "det lykkes"....

Tør jeg blive opereret, så længe jeg ikke har fået 'repareret' mekanismen der får mig til at spise for meget og forkert ?

Det ville vel svare til at bilen skulle til syn, og den kom til mekaniker, der skiftede sæder, gulvmåtter og lakerede skidtet, men 'glemte' at reparere den rust der boblede under overfladen, og som fik bilen kasseret....

'Reparationen' af mekanismen slås jeg for nu....

Jeg konsulterer en psykolog, der kan grave dybt i mine 'gemmer' ... et kvindeligt bette nips, der sidder der smart i tøjet, og håret.... men som ikke peger fingre at mig store quinde der sidder der og fortæller at jeg ikke kan lade være....

Hun ser på mig med kloge øjne, åbner mine øjne for at der er nogle tråde der kan trækkes i uden at jeg kommer 'under pres'...

Jeg ser tiden an 14 dage endnu, inden jeg siger operationen fra, men mærker vindene blæser i den retning...

Men må man overhovedet være utaknemlig og sige nej ????

Tid til tanker

Jeg så en udsendelse fra TVSyd i aftes....

Jeg troede at en operation var lykken, så var det 100 % sikker, at man ville blive helt fit....

Nu behøver jeg vist lige noget tid til at vende tanker igen...

Er det det værd, hvis det alligevel går galt ?

Merete eller Jane's mave ?

Tja... det kommer snart ud på et.... jeg har fået 'mit livs chance'. Gastric Bypass. Så 11 kg. skal smides inden 30. maj, hvor jeg skal til prøvevejning hos overlægen på Aabenraa sygehus. Jeg er klar. Kampklar. Chefen har endda tilbud privathospital, hvis der går for lang tid i det offentlige system. Jeg er klar. Kampklar. Nu skal det ha' en på frakken :o).