Viser opslag med etiketten Christian. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Christian. Vis alle opslag

tirsdag den 31. juli 2012

Huuuuuuuurrrrrrrrrrraaaaaaaaaaaaaaaaaaaa


(billede fra konfirmation i 2007)

Ham her kom først.... :o)
20.16 d. 31. juli 1993

(billede fra konfirmation i 2007)

Ham her fulgte lige efter....:o)
20.18 d. 31. juli 1993

En supervarm sommerdag blev jeg MOR til et par ualmindelige skønne unger...

(billede fra 2009)

(billede fra 2011)

Nøøj som tiden render... allerede 19 år....

Næsten voksen, meget følsom, flyttet hjemmefra og prøver at stå på egne ben.... jeg misunder dem ikke den færd de er igang med...



søndag den 31. juli 2011

Det er mig en gåde...

-hvor alle de år er blevet af...


Anders og Christian ( i nævnt rækkefølge) er blevet 18 år i dag...

For 18 år siden, var det mere end varmt. Man kunne sikkert have spejlet æg på min kolosale mave. Jeg kan huske det var 'pustende' varmt. Jeg havde rendt rundt i lejligheden i trusser og bh det meste af dagen, for det var noget af det eneste jeg kunne holde ud af have på...
I den lille landsby vi boede i dengang, arrageredes der engang om året en 'grisefest'. En landmand donerede en gris, til helstegt pattegris, alle byens borgere mødtes med kurve med service og hyggede en hel aften...
Vi skulle naturligvis også med, der var jo 7 uger til termin, så ingen fare på færde.
De eneste bukser jeg kunne passe dengang, var et par sorte smækbukser, som hang til tørre, så de var klar til 'grisefesten'. Da jeg skulle mærke om de var tørre, blev jeg ret forskrækket, for da gik vandet...
Og 2½ time senere var drengene født, med kejsersnit.

Der har været kampe der skulle kæmpes, der har været allerflest glæder der skulle nydes og det bliver der ved med at være... kampe og glæder...

Vi har taget de første 18 år og nu tager vi de næste 18 år :o)

Tillykke drenge, jeg elsker jer....

onsdag den 16. marts 2011

Jeg er stolt...


Nøglemærkede varer er sundere og lever op til sundhedsstyrelsens anbefalinger af daglig kost....


Og i Kvickly i Haderslev er der et stor et af slagsen. Et kæmpe nøglehul man kan gå igennem på vej ind i frugt- og grøntafdelingen....




Det er de her 5 gutter der står for at lave nøglehullet, sammen med læreren Per. Det er min hr. søn Christian der står lige i midten...

Tro mig... jeg er skide stolt... :o)

torsdag den 10. marts 2011

Han er død, han er død....

Kors hvor har vi nået meget i dag...

Vi har set Christians praktissted, handlet, renset brændeovnen, støvsuget bilen, støvsuget og vasket gulv, samlet det sidste tørre tøj til svogeren, talt med min Mor, jaget 'skraldespandstrolden' ud af vaskeskabet i køkkenet, spillet med ungerne og ikke mindst lavet sylte af hele 4 hoveder...

Nå men det var nu ikke alt det det handler om....

Jeg kom i tanke om en sjov episode for mange år siden, da jeg stod ved gryden i dag....

Da vi boede i huset i midtjylland kom Anders og Christian susende hjem en dag.

Hvide i hovederne som et lagen.

'Mor, mor han er død, han er død...' Jeg var åbenbart lidt langsom i opfattelsen og forstod det først da de råbte 'der ligger en død mand herhenne'...

Jeg smed hvad jeg havde i hænderne og susede efter knægtene det bedste jeg havde lært. Det var jo ikke godt, at de havde fundet en død mand...

Da vi passerer det gamle ismejeri, kravler de ind mellem træerne og viser med æresfrygt en bunke knogler...

Det var sørme svært at finde en grimasse der kunne passe, for knoglerne var fra en gris. Det var også noget af et fund for nogle 4 år gamle knægte.

Så sig ikke der ikke sker noget i 'udkants-Danmark' ;o)

mandag den 14. februar 2011

Sofapudesjov


Christian har lige færdiggjort denne sofapude...

Selve broderiet var det jeg nævnte den anden dag, som kærestens bror havde lavet under militærtjeneste for mange år siden...

Vi klippede de istykker kanter af. Christian rullede nye kanter og syede det hele sammen.... og pressede mellem hver syning... helt efter bogen ;o)

Han mangler dog at sy nogle trykknapper i den ene side af puden, men jeg synes den er så flot, at den allerede skulle på bloggen i dag :o)

Han kunne dog ikke forstå, at man skulle klippe trevler af på indersiden af betrækket, for det var der jo ingen der kunne se. Jeg prøvede at lære ham, at selv om ingen kunne se det, så var det vigtig man selv viste at det var 100 % i orden....

Man skal gøre som kineserne. De gør én ting af gangen, til gengæld gør de det 100 % ...

tirsdag den 4. januar 2011

Pyyyhhhh

Lader mig lige falde ned her lidt :)

Vi startede dagen hos lægen, hvor vi fik konstateret at blodprøverne på Christian intet viste... hun kunne ikke give en forklaring på manglende appetit og trætheden hos den unge mand.... men dejligt at det intet alvorligt er, så må vi bare 'fodre' ham noget mere, så han får mere energi....

Bagefter var jeg hos Cafe Regnbuen for at aflevere den sidste bunke fra 2009. Og sørme om de ikke stak mig et 'gavekort' på en middag for to... så jeg skal have kæresten med ud at spise en aften :)

Jeg sluttede dagen af med at handle med Anders og Christian. Vi har givet dem ansvaret ( dog overvåget) for husholdningspungen i denne måned. De skal planlægge madplan, skrive indkøbsseddel og handle ind.
Jeg tror nok de blev ret flade undervejs, for der er meget man skal huske.... men det er den bedste måde at lære det på.... for på det tidspunkt de flytter hjemmefra, så skal de jo kunne... :)

Men moderen lærte at tålmodighed er en dyd... ;)

mandag den 22. november 2010

Flytte-hjemme-fra-mappe

- er hvad jeg er begyndt på til drengene...

17 år, er hvad de rundede her i sommers og om et godt halvt års tid, er de i deres fulde ret til at forlade reden. (Og ingen spørger om moderen er klar til det ... ;)

Jeg laver en mappe til hver, der indeholder praktiske oplysninger. Ting der kan sætte deres hverdag lidt i system.
Det kommer til at berøre emnerne personligt hygiejne, rengøring og oprydning, budget, mad og andet praktisk.

Jeg er ret sikker på at nogle vil 'himle' med øjnene. Men jeg er ligeglad, hvis det bare kan løse 1 lille problem for dem, så har det haft sin berettigelse...

Jeg flytter IKKE med. Og jeg vil ikke, som andre mødre, farte til og rydde op og gøre rent hos voksne sønner. NIKS... nope, nein, njet... ikke tale om...

Håber I får en fantastisk aften derude :)

lørdag den 28. august 2010

Igen igen....


Okay okay.... I må godt grine nu.... men nu nåede jeg heromkring..... og hånden på hjertet så elsker jeg dem....

På pigeværelset hang den ene store, som i fodboldbanestørrelse store, plakat ved siden af den anden, og jeg var kæmpefan....Wham var gud på Papsø Prærie dengang....

Godt nok er jeg langt forbi de 17 år, men synes stadig det holder max.... som mine unger ville sige, der forøvrigt nok ville synes den slags musik er pinlig, som alt andet hos moderen i øjeblikket... ;)

A pro pro...Wham....

For en del år siden boede jeg alene med ungerne.
De var lagt i seng en aften.
Jeg sad med ørebøffer i stuen nedenunder og hørte Wham.
Ganske ubevist har jeg pludselig sunget med. 
Jeg synger selvfølgelig fuuuuldstændig klokkerent med ørebøffer, hvad tror I ellers ???... :)
Pludselig klapper Christian min på skulderen, ikke et ord om hjertestop her, selv om det mere end tæt på, jeg havde nemlig ikke hørt den unge mand komme....
Han kigger bekymret på mig og siger :" Er du syg Mor, du siger så underligt....."
Hvad pokker siger man så ?.... det var med at finde en grimasse der kunne passe....;)

Det skal måske tilføjes, jeg IKKE har sunget ret meget med ørebøffer på siden, det skulle nødig hedde sig at naboerne tror jeg er syg eller noget ;)

lørdag den 21. august 2010

Hønemor

- det er mig....


Arvingerne skal til fest i aften. For første gang.

Ja ja, tænker nogen, så er det da heller ikke værrer....

Næææh, det er det vel ikke.

De skal slippes løs i det Haderslevske natteliv. Godt nok til en privatfest. Og forhåbentlig med en flok ansvarsfulde unge mennesker....

Men vil da nok sige, at jeg ikke sover meget inden kl. 2 i nat hvor jeg skal hente dem igen...

Update : de havde haft en feeeeeeeeed fest, som de selv sagde, og kom hjem i god behold. Lettere beruset, så snakken gik over stok og sten på vejen hjem, og mange små grin gjorde nattekørslen til en fornøjelse.... :)

lørdag den 31. juli 2010

Hiiiip Huuuuuurrrrrraaaa

I dag er det 17 år siden at arvingerne kom til verdenen...


Det er utroligt at det er så mange år siden....

Eller rettere, så kom de til verden 20.16 og 20.18. Det gik stærkt. 17.30 gik vandet og kort tid efter var de født... med kejsersnit....

Et par små pjevse på hhv. 47 cm og 2075 gr. Og på 48 cm og 2445 gr. Født 7 uger for tidlig. Vi havde først ventet dem omkring 20. september.

Men de er da kommet efter det... i dag er de to flotte høje fyre....

Der er på behørig vis hejst flag, sunget fødselsdagsang og om lidt er vi klar til det store morgenbord.

Som I kan se så beskytter storebror stadig lillebror, selv om der kun er to minutters forskel, er det en kæmpeforskel i deres øjne...

Hav en fantastisk dag derude.... vi vil ihvertfald....

søndag den 31. januar 2010

Sygdom og held...

Så tog Christian fat på influenzaen i dag. Han plejer ellers ikke at tage imod, men han har feber og hænger med hovedet. Han gik frivillig i seng i eftermiddag, så det er slemt... Vi plejer ham lidt herhjemme og lader ham få fred for efterskolen et par dage.

- jeg var på udsalg i dag. Klokken 10 sharp. Hos Bøger og Papir.

De havde sat mange gode ting ned til ingenting. Og det var da for fristende. Det var der nok næsten halvdelen af Vojens by der også syntes, så heldigvis vidste jeg hvad jeg ville have og det blev hurtig ind og hurtig ud igen...

Så nu 'bugner' hylderne endnu mere af ting jeg skal nå... ting jeg skal prøve... noget der lige skal forsøges...

Kan da nævne jeg købte :

Romantisk Country Strik af Inge Pantzar og Ditte Larsen

Strikkede Tøser af Claire Garland

Gardiner i lange baner af Hege Barnholt

Nyt liv i gamle klude af Hanne Matthiesen

Akrylmaling for begyndere af Markus Hederer og Ilse Diehl

Desuden blev det til en fuglebog til manden...

Det eneste der ikke er til at opdrive i Vojens og omegn er tøsalt. Men det er vist problemet de fleste steder. Aber dan haben wir anderen metoden. Eller noget i nærheden af tysk. Vi finder en løsning, så vi plejer. Isfjerner. Sprayflaske og vupti, som Pede ville sige, så var der ikke mere is i indkørslen.

Tag jer i agt for både for is og sne, hvilket jo ville komme i rigelige mængder i den kommende uge. Vi har 'motofler', gær, mel, kød i fryseren og strøm på komfuret, så der skal mere end en snestorm til at tage os af dage.

Ha' en fantastisk uge derude og pas på jerselv.




onsdag den 28. oktober 2009

Sådan min dreng...

Jeg har i dag været til møde på efterskolen. Der skulle snakkes om hvordan Christian trives der, om undervisning og fritid. Der skulle tales om fremtidsplaner.

Christian fik udelukkende roser. Mange roser og store roser. Han er en vanvittig dejlig dreng at have på skolen og ikke nok med at han er aktiv som få i undervisningen, så var han ligefrem konfliktløsende blandt kammeraterne. Hold da op... tror nok lige jeg blev 20 cm højere. Det ka' sgu ikke være helt skævt det jeg har opdraget ham til så.... :o)

Heldigvis var vor nye sagsbehandler med, og hun kunne godt se at med den udvikling der var sket med Christian på de år, så var det godt at give ham det sidste år dernede. Men hun kunne jo ikke love noget, desværre....

Vi håber og tror at det bliver sådan igen efter sommerferien, men ellers blev der talt om EGU (Erhvervsskolernes Grund Uddannelse), der gør de unge klar til at blive uddannet. Så selv med en ADHD diagnose, og en hjerneskade, der påvirker hukommelsescentret i kraftig grad, så spåes han gode muligheder for uddannelse og et næsten almindeligt liv.

Sådan en tur, giver min ryg mere end den kan klare i øjeblikket. Og jeg måtte kapitulere resten af dagen. Der er den senere tid opstået en ret højlydt knasen i lænden. Selv på trods af fiskeolie hver dag, så kan det høre ret så højlydt, når jeg går omkring. Tror det er godt jeg skal scannes her d. 3. :o)

Nå... vi knaser videre i det fantastiske liv vi har gang i. Christian og jeg. Og forresten også de andre her på matriklen. Aldrig har vi haft det så godt :o)

søndag den 19. juli 2009

Lavpristider....

Ja... i disse lavpristider, er det da intet under at Christian sidder ved køkkenbordet for et øjeblik siden og synger med på Kim Larsens 'Will den fromme'...

I en linie i sangen lyder det fra Kim Larsen ...Luk op, luk op i Neptuns navn, sa' sømanden Will den fromme..


Og Christian synger frejdigt... Luk op, luk op i Netto's navn, sa' sømanden Will den fromme....


Jeg måtte lige rette den lille fejltagelse, med en forklaring om hvem ham der Neptun egentlig var... :o)
Forøvrigt en skøn sang... go' sangsmag han har ham Christian ...
God søndag til jer derude ... :o)

tirsdag den 10. februar 2009

Vi er her endnu...

Omend lidt vingeskudt er vi her endnu...

Anders har stadig dage hvor det ramler. Der skal yderst lidt påvirkning til, inden det hælder slemt til den ene side. Han græder og føler sig intet værd. Han kan 'lige så godt forsvinde herfra' som han siger...
Alle stikbare og skærbare genstande i huset, det vil sige stegegafler, sakse og køkkenknive er inddraget og ligger i en kasse i ... hmmm... ja, soveværelset....
Så håber vi på at det er nok til at 'forvirre' i gerningsøjeblikket, hvis det skulle blive aktuelt, hvilket vi ikke håber det bliver...
Det er yderst frustrerende at stå på sidelinien til en søn, der ikke kan 'klare livet mere'... han er tyndhudet af helvede til... og vi andre også.... og han skal på samme tid både behandles som og ikke behandles som 'et råddent æg'...

I morgen skal vi til samtale på Ungdompsyk. Vi håber så inderligt, at det bliver taget alvorligt denne gang. Jeg kan se hvor meget det slider på sønnike, at have det sådan, det er ikke godt.
Jeg er kommet til den konklusion, at det er lige meget om han skal være medicineret resten af livet, hvis blot han bliver mental stabil igen. Blot at han bliver Anders igen.

Lige nu har vinterfeiren, og ja vintervejret, gjort sit indtog i Vojens. Der holdes ferie hos det skolesøgende folk, mens jeg må arbejde. Det er okay. Jeg tager revance senere. Der slåses i sne og der hygges gevaldig. Selv om der skal laves noget, bliver der ingen sure miner. Det er det fede med store børn.

Anders glæder sig til, som aftalen lyder lige nu, at skulle tilbage til skolen efter ferien. Han savner dem og ifølge brormand Christian savner de også ham. Det forstår jeg godt, han er sgu osse en herlig knægt.

Christian savner ham også. Selv om han ikke vil 'hænge' på Anders, så er der alligevel noget trygt og godt i at han er der. Bare lige der på skolen. Christian er tryghedsnarkoman. Det er okay. Han har også brug for trygheden i øjeblikket. Han kommer og giver knus konstant. Han skal bare lige se om vi er der stadig. Og det er vi, vi svigter ikke.

Det gjorde faderen til gengæld. Han er flyttet fra kæreste og bor nu på egen hånd. Han svigter og ville ikke som aftalt have børn i vinterferien. Det er svært at se skuffelsen i øjnene på ungerne, der jo havde glædet sig til at komme på ferie hos far. Lad os håbe han snart får styr på sine ting og tanker, så der igen er overskud til ungerne. De fortjener sgu osse en far.

Midt i det hele står vi. Tulle, kærsten og jeg. Vi håber remmer og tøj kan holde til de mentale udskejelser der sker i øjeblikket. Vi håber alt ender lykkeligt og med skindet på næsen.

Tror vi har det som katte. Vi lander altid på benene. Det gør vi også denne gang.

Der skal være tro på noget godt, i det knap så gode. Vi tror vi kommer styrket ud af det her. :o)

fredag den 23. januar 2009

There's no mountain high enough

Der siges, at der ikke er højere bjerge end de kan bestiges...

Well... det er måske rigtig, men synes i øjeblikket at min bjergbestigertur, er ret uoverskuelig... troede det var ved at lysne, men det var åbenbart 'kun' en pukkel på bjerget og endnu mere tinde dukkede op bag puklen...

Anders var hos lægen i går, han sad og græd, mens han fortalte lægen om alle de 'forbudte' tanker han har om at ville skade sigselv og andre...

Den 'lille dreng' sad der og var fuuuuldstændig hjælpeløs, mens tårerne strømmede ned af kinderne og han skulle fortælle hvor dårligt han har det...

Jeg blev voldsomt meget mere tyndhudet imens... det er svært frustrerende at stå på sidelinien og ikke kunne gøre andet end at trøste... Det gør ikke kampen sværere at skulle kæmpe blot for at få hjælpen til drengen. At når han er så tyndhudet som han er i øjeblikket, skal man næsten ligge på knæ for at få blot en smule hjælp, blot for at blive hørt en smule....

Lægen blev dog enig med sigselv om, at han skulle have en henvisning til Ungdomspsyk. TAK !

Men måske skal det så lige bemærkes, at på trods af henvisning, kan der gå laaang tid inden Ungdomspyk. reagerer og skolen vil ikke have Anders før han er mere stabil.

I dag skal Christian hjem fra lejrskole i Sverige. Da vi af rent tidsmæssige årsager, var nødt til at hente ham før de normale kl. 14.00, så skrev jeg til 'stander', som forøvrigt hedder Thomas, og spurgte om det var i orden.
Thomas ringede til mig og bekræftede, at naturligvis kunne vi hente ham noget før. Han fortalte så, at der havde været en episode i Sverige med Christian.

Christian havde fået medicin med til ugen og det havde den unge mand så valgt at indtage én aften deroppe, presset af en af de andre unge, til at fylde dem alle i munden på engang. Christian får Ritalin og det er bestemt ikke 'slik', det er der intet medicin der er, men Ritalin er et præperat forsynet med røde trekanter.

Thomas, Christian og en af de andre lærer Kim, var efter at have talt med 'giftlinien' taget på skadestuen, hvor Christian fik noget aktivt kul, der skulle drikkes og som ville opsuge Ritalinen inden den fik lov at virke.

Jeg tog en snak med Thomas om Christian evt. har samme tankegang som Anders, altså at ville skade sigselv, men han mente ikke at det var der skoen trykkede. Så der venter Christian en laaang snak her i week-end om tankegangen bag og at der gerne skulle være langt fra tanke til handling.

Hvor fanden er det jeg har svigtet som Mor ?

Eller er det den hjerneskade, de begge fik i forbindelse med fødslen, der dukker op ?

Er det autismen og ADHD'en der ikke kan indstænges i en teen-age-krop ?

Er det det hele ?

På arbejde skal der årsafsluttes og vi (læs : jeg) har kun til tirsdag med at få fundet differencerne, og der blev først lukket for år 2008 i går.

Det er håbløst og det kan jeg simpelthen ikke nå... og skal arbejde både lørdag og søndag i denne week-end. Starter tidligt og kører hjem tidligt...

Det presser mig alvorligt i øjeblikket, og jeg ved ikke om jeg bliver ved at holde skruen i vandet.... jeg håber og beder til at det hele snart vender... og håber og beder til at kæresten, på trods af voldsomt meget arbejde og børn der bøvler, stadig gider holde ved...

Jeg håber at bjergbestigningen snart er til ende og vi kan plante et flag på toppen og sige 'vi klarede sgu osse dette bjerg' :o)

Ha' en go' week-end derude folkens...

mandag den 17. november 2008

Årrrhh hvor jeg savner....

Charmetrolden her....
Han er ved at blive stor. Og efterskolen er det helt rigtige sted for ham, der sker nemlig noget hvert minut, 24 timer i døgnet, og alle dage i ugen....
Christian trives som en fisk i vandet. Og det kunne ikke være bedre.
Nu er det så, at efterskoletid = teenagetid = kærestetid.
Ergo er familie kørt på et sidespor.
Der er week-ender, hvor kæresten trækker mere end moderen gør. Og hvis det ikke er kæresten, så er det kammi'erne fra skolen. I denne week-end var Christian i Vejle hos en Kammi. Dejligt, at han er en 'eftertragtet' ung mand, for hellere det end ingen kammerater.
Men må sige jeg savner ham og hans glade smil. Og når der så går en måned imellem vi ses, faderen skal jo også se afkommet engang imellem, så synes jeg næsten han er vokset fra gang til gang.
Aiiiii føj jeg savner ham.... har næsten lyst at ønske, han blev en lille dreng igen ;o)

lørdag den 26. juli 2008

Tve

Arvingerne blev undersøgt i en landsdækkende tvillingeundersøgelse der udspringer fra OUH (Odense Universitets Hospital). Undersøgelsen skulle bl.a. kortlægge om der var nogen sammenhæng med det at man er tvilling og adfærdsmønster fx. autismespekter...


I forbindelse med undersøgelsen blev der bl.a. foretaget en intelligenstest, en test på forskellige færdigheder og en børsteprøve der skulle vise om det drejede sig om enæggede eller tveæggede tvillinger.
Vi fik svar på prøven i går. Og det viser sig, ikke overraskende for hverken arvingernes far eller mig, at det er tveæggede tvillinger.
Piiistt... kom lige her.... jeg skal lige hviske noget .... hmm... host... hmmm... jeg må indrømme jeg næsten hader de frisurer de har i øjeblikket... men praktisk i sommervarmen og nem, når tiden til frisør ikke var at finde....;o)

tirsdag den 15. april 2008

Tiden går...


Anders i det fineste skrud



Christian med vest og det hele...

Det er snart et år siden Anders og Christian blev konfirmeret...


Sikke en dag... de var så glade og søde og voksne og og og...*snøft*
Vejret var kanon.. solen skinnede og dagen var fantastisk... de taler begge ofte om den stadigvæk...


fredag den 23. november 2007

Provokatør

Ja, provokatøren var mig. Den provokerede var Christian. Jeg "pralede" med at jeg havde kørt 12 læs stabilgrus til haven, og mente bestemt ikke Christian kunne slå min rekord. Så som skidt ud af en kanin er der snart kørt 13 læs grus, bare fordi han skal være bedre end sin mor. Hurra for at omvendt psykologi er brugbar stadigvæk.

torsdag den 22. november 2007

Kæft jeg er flaaaad

Jeg er bare kørt flad nu ....

  • kl. 8.00 hos lægen, med blodtryksapperatet, (er I klar over hvor lidt man sover når man får målt blodtryk for hver 30 min. ??? - meget lidt) fik indlæst mine "data" og dommen var klar. Frk. Kusk, du skal på blodtrykssænkende medikamenter. Øv osse. Synes sgu lige det gik så fint... :o(
  • kl. 10.30 hos fitness. Min træner ville "bare" lige sige farvel. Han holder nu her d. 1. december. What ??... skal jeg nu til at vænne mig til en ny ??... det kan jeg faktisk ikke rigtig overskue lige nu. Jeg vil helst ikke have Ole som er medejer, hans og min kemi vil helt sikkert slå gnister. Så må have mig indyndet hos Sandie.
  • kl. 11 træning i 1½ time
  • kl. 13 tilbagemelding af psykologen. Det er en hård og sej omgang at skulle tale så nuanceret om sine børn. Konklusionen er vist, at jeg har en atypisk autist (Anders) og en noget typisk ADHD'er (Christian). Christian ville de dog anbefale kom på børnepsyk igen for at blive udredt for Tourette-syndrom også. Hmm... nu kan vi skisme da snart ikke samle mere til huse. Troede det ville tage en times tid, at give sådan en tilbagemelding. Psykologen kørte for 10 min. siden.
  • kl. 16 sidder lige og "sumper" ovenpå dagens oplevelser. Om et øjeblik vil jeg tage migselv i nakken og køre ned til efterskolen og hente mit elskede afkom, uanset diverse skavanker.

Har lidt på fornemmelsen, at dagen ikke som sådan bliver lang, jeg tror en tur tidligt i seng, ville gøre underværker....