Viser opslag med etiketten Køkkenskriverier. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Køkkenskriverier. Vis alle opslag

søndag den 8. maj 2011

Slikmunde i hobetal

Det er hvad vi er på matriklen... tykke som tynde har vi 'en sød tand' alle sammen ...

Vi har i dag lavet hjemmelavet is... en stor portion til gæstebud, der forhåbentlig skal løbe af staben i næste week-end, og en lille portion til 'forsmagning', for drengene blev enige om, at man bestemt ikke kunne byde gæster på noget de ikke havde godkendt....
Der skal måske tilføjes at det absolut ikke er første gang vi laver is af den opskrift, og at de har 'testsmagt' det op til flere gange før.... såe ... ;o)

Opskriften på verdens bedste is :

6 æggeblommer
150 gr. flormelis
½ l. fløde
1½ tsk. vanillesukker

Æggeblommer, vanillesukker og flormelis piskes til det er hvidt og luftigt. Flødes piskes for sig. Fløden vendes i æggemassen med en dejskraber. I en form og i fryseren. Fryses ca. 4 timer før det kan betegnes som is.

Man kan fylde mange lækre ting i isen. Hakket chokolade af forskellig art. Chokoladeis kan laves ved at smelte og piske en plade chokolade i æggemassen inden fløden kommer i. Det er sådan set kun fantasien der begrænser.

Jeg har så altid bagt kys af de overskydende æggehvider. Men jeg er bare ikke 'verdensmester' i kys (ihvertfald ikke dem fra ovnen ;o) Og jeg ærgede mig hver gang over, at det var 'spildte' kræfter, når kyssene skulle skrabes af pladen. De bliver godt nok spist, ungerne elsker dem, men de er bare ikke særlig repræsentable jo...

Så på nettet fandt jeg denne opskrift :

Sandkage af æggehvider

250 gr. sukker
250 gr. smør
250 gr. mel
6-8 æggehvider

Smør og sukker piskes. Æggehviderne tilsættes lidt af gangen og der piskes meget for hver gang. Til sidst tilsættes melet. Dejen skal i en smurt 'sandkageform' og sættes i en 250 gr. varm ovn i 15 min. så sænkes temperaturen til 150 gr. i 5 kvarter.



Nu skal vi testsmage den om lidt ;o)

fredag den 8. april 2011

Ostepakker med skinke

Da kæresten nu forkælede mig med blomster, forkælede jeg ham med lidt lækkert til aftensmaden :

Ostepakker med skinke


1 pakke frossen butterdej (6 plader pr. pakke)
1 bakke skinkestrimler a 100 gr.
ca 125 gr pikantost
1 æg




Butterdejen optøes og skæres over (12 halve plader). På halvdelen lægges en god tsk.fuld pikantost. Det smøres næsten ud til kanten. Derover lægges en spiseske skinkestrimler ovenpå osten. Kanten pensles med et sammenpisket æg og pladerne uden fyld lægges ovenpå. De to plader klemmes sammen hele vejen rundt med tænderne på en gaffel.
Pensles ovenpå med æg.


Bages v. 200 gr. i ca. 20 min.


Kan nydes med en blandet salat, ris eller pasta.


Velbekomme


NB! Pas på... osten er MEGET varm, når man tager dem ud af ovenen.

tirsdag den 7. december 2010

Julepølser


Der er spanske / portugisisk pølse i fadet... eller rettere det bliver til engang senere på dagen....

Det er Chorizo pølser jeg taler om... stærke og krydderede...

Vi har modificeret opskriften lidt. For det første ville vi ikke have grove pølser, så alt vores kød er hakket.... og for det andet kunne vi ikke nogle steder opdrive sandeltræ...
Jow, nettet havde naturligvis så vi kunne købe der, men ikke til vores pengepung, så det har vi undladt... :)
På billedet mangler de 2 dl. rødvin og mælkesyrekulturen, så er vi klar....
Ellers glæder vi os til at se om det kan lade sig gøre at tørre nogle af pølserne ude på denne årstid..

Her er opskriften vi følger. Det er såmen Camilla Plums fra udsendelserne på dr2. Du kan selv se flere opskrifter her



Chorizo


2,25 kg. Hakket svinekød af bov

150 g. Svinespæk

1,2 kg. Reelt svinekød halvdelen i store tern og halvdelen i fine tern, håndhakkes !

1 kg. Svinespæk i fine tern, håndhakkes

35 g. Tørret ancho-chili (mild chili)

25 g. tørret cascabel (Mellemstærk chili - ca. 70.000 sco.)

3 spsk. Røget stærk paprika (3x15ml.)

8 spsk. Alm. Paprika

1 spsk. Fennikelfrø

100 g. Groft salt

100 g. rørsukker

3 hele hvidløg

4 spsk. Sandeltræ

2 dl. Rødvin

Evt 2 spsk mælkesyrekultur

100 g rørsukker


Bland alle krydderierne sammen. Kør kød og krydderier gennem kødhakkemaskinen, eller køb evt farskødet hakket, så det bare skal røres sammen med krydderier og kød og spæktern.



Farsen skal røres rigtig sej sammen med krydderblandingen. Tilsæt kød- og flæsketern, steg en prøvedele på panden og juster evt krydringen. Kom i tarm.


Pølserne skal drejes af til små pølser undervejs. Kan steges som de er, koges med i enhver sydeuropæisk ret med bønner, linser, grøntsager osv, eller hænges op til tørre et tørt og luftigt sted. Hvis de skal tørres, skal de tilsættes 2 spsk. mælkesyrekultur, og 100 g ekstra sukker.



Dette her er en stor portion, pølserne holder sig fremragende i fryseren i op til et halvt år.


Tarme kan købes hos slagteren, specielt hvis man bestiller dem i forvejen.



onsdag den 3. november 2010

Mumse mumse

Aftensmaden i dag var 'cowboymad' som vi kalder det herhjemme.

Da ungerne var små, ville de ikke have chili con carne, men da vi kaldte det 'cowboymad' gled det ned uden brok :)

Jeg nyder gerne chili con carne, dog med moderat chili.... gider ikke brænde op i mund og mave... :) ... aftenens var lige tilpas...

Nu sluger jeg så lige igen en tv-avis, eller nyhederne, som de hedder i dag.
Jeg starter tidlig om morgenen med Jyske Vestkysten, Børsen, Midtjyllands Avis og Viborg Stift på nettet. Derefter tænder jeg for tv2 news eller dr update. Jeg tjekker flere gange om dagen, nogle gange til stor irritation herhjemme, for det er jo ikke 'nødvendig' at vide så meget.

Er jeg sær, eller tjekker I andre også nyhederne flere gange ?

lørdag den 28. august 2010

Hvad er det ?

Kan I huske udsendelsen ? Det var med Piet Van Deurs og noget af det mest spændende man kunne se i tv da jeg var barn... synes jeg ihvertfald :)

Kan huske det samlede familien og vi gættede på livet løs, dog havde mine bedsteforældre en fordel, for mange af tingene havde de set før...

Vi legede det også i skolen kan jeg huske. Vi skulle hver især have noget med som vi ikke troede de andre viste hvad var.

Jeg havde en 'lås'/hægte med til et hofteholder, I ved den hvor strømpen sidder fast. Ingen af mine klassekammerater vidste hvad det var... måske ikke så underligt... ingen af dem gik med hofteholder jo ;)

Nå... men det var nu ikke det jeg ville sige....

Kan du gætte hvad det her er ?

Kan afsløre at det er grød, men hvilken slags ?


tirsdag den 10. august 2010

Aiiii.... jeg føler mig heldig....


Dels har jeg en familie der næsten er med på den værste, sådan rent smagsmæssigt...

Dels har jeg været så heldig at finde denne bog hos Kvickly på tilbud i denne uge....

Sikke mange gode opskrifter og sikke mange timer der skal syltes i....        

Jeg glæder mig allerede til Lemon Curd, Pickles, Chutney og Relisher...

Jeg elsker både det søde og det mere sure/stærkt syltede. Der er da ikke noget bedre end jordbær/rabarbermarmelade eller ribsgele for den sags skyld (ihvertfald min søsters er kanon). Der er så mange muligheder, hvis bare man tør ... :o)

søndag den 27. september 2009

Morgenfrue


Det kan jeg vist med rette kaldes i dag...

Lige nu er kl. 6.10 og det er halvanden time siden jeg stod op.
Jeg vågnede allerede kl. 3.30. Mit højre ben gjorde ondt og ville ikke falde til ro. Jeg asede og masede rundt til gene for kæreste og ikke mindst det trælse ben.
Ergo kl. 4.30 gav jeg op. Jeg stod op. Der var ikke søvn at spore overhovedet og jeg kunne lige så godt slå gluggerne rigtig op og finde på noget andet at lave end at rotere rundt i sengen.
Som tænkt, så gjort. Der er nu blevet hæklet på tæppet her i et godt stykke tid.
Tæppet er et rigtig 'krise-tids-tæppe', da den bliver hæklet af resterne fra strømpestrikning. Ikke at der er 'krise-tid' på matriklen, men der skulle være så moderne at være ramt af krisen, så vil da ikke stå tilbage ;o)
Og der ligger dej og putter sig i køkkenet, for der skal brød i fryseren i dag. Måske skulle jeg lave et par morgenboller til os når kærsten får øjne. Han må da gerne forkæles :o)
Med en sengetid i aftes der sneg sig halv et og en opstanden igen kl. halv fire, så skulle der senere i dag, måske være behov for en 'morfar'. Det lader jeg tiden vise....
Hav en helt fantastisk dag derude :o)

søndag den 6. september 2009

Uhmm... kagebager

Jeg har altid hadet at bage småkager. SÅ meget arbejde, for SÅ lidt kage. Det var holdningen.
Jeg ved ikke hvorfor holdningen er blevet ændret. Alderen måske...

Men jeg tilbød faktisk selv at bage småkager til Lillepigens forestående dåb. Moderen var helt opløst ved tanken om at skulle bage, brase, stege osv osv....

Og som sædvanlig, havde jeg nær sagt, så hopper vi til og hjælper. Vi bager småkager og flutes. Vi steger frikadeller til 'ta-selv-bord' og mon ikke det ender med en kage til kaffen.


Hvorfor er det nu vi ikke kan sige nej. Tja... det har undret mig lidt idag.... måske fordi vi er dem vi er....

Nå.. men når jeg skal sige det, så har jeg faktisk nydt at bage småkager.

Her følger lige et par opskrifter :
Syltetøjstyve :
2½ dl. mel, 175 gr. margarine, 1 dl. flormelis.
Det æltes sammen, deles i fire, rulles til stænger og skæres i skiver. Skiverne rulles til boller, der sættes på pladen. Med en finger prikkes der et hul (ikke gennemgående) i kagen og der puttes syltetøj (helst hindbær) i hullet.
Bages i 10-12 min. ved 200 gr. Kagen skal være lysebrun i kanten.
Kokosmakroner :
75 gr. margarine, 200 gr. sukker, 250 gr. kokosmel, 2 æg.
Margarinen smeltes i en gryde og det øvrige tilsættes. Det hele blandes godt.
Sættes på pladen med 2 skeer og bages til de er let gyldne vd 175 gr. i ca. 15 min.
Velbekomme :o)




tirsdag den 28. juli 2009

Tirsdagssyslerier

Tirsdagssyslerne i dag gik ud på at få snittet 6 agurker til vinteren agurkesalat...

Desværre er agurkerne ikke af egen avl, da vore agurkefrø ikke ville spire. Så vi lod supermarkederne 'avle' de agurker vi skulle have i fryseren.

Ved siden af står gårsdagens fremstilling af saft, jeg synes selv det har en fantastisk farve :o)

I den lille retroskål, ovenpå brødkassen, er der en 'Herman' i. Kan I huske kagen, der blev dyrket, delt og bagt. Jeg kan huske ham fra dengang jeg var barn, hvilket jo immervæk er en del år siden efterhånden. Tulle havde ham med hjem for et par måneder siden, og hun mener vi skal dyrke, dele og bage den ene del og dyrke den anden del. Så hver 10. dag ca. er der en ny Herman klar. Og ungerne elsker det :o)

Desuden fik jeg også lige presset appelsinerne, som ingen rigtig gad spise. Presset saften ud, skilt kernene fra og hakket skallen. Så nu skal der om lidt koges appelsinmarmelade. Skal bare lige i byen efter geleteringsmiddel.

Det glæder jeg mig til, altså marmeladen, for den slags marmelade har jeg ikke prøvet at lave før.

Bemærk også lige 'retro-hakkemaskinen'. Det er et arvestykke fra min Mormor. Den har hakket mange, mange grise. Det er blevet lavet uendelige mange kilometer medisterpølse på den. Og jeg bruger den rigtig tit. Hakker gulerødder, skiver agurker til agurkesalat og nu altså også appelsiner. Jeg føler mig heldig hver gang jeg finder den frem og kan nogle af de ting jeg har lært for mange år siden. For hold da op, hvor er der mange i min alder, der hverken kan håndarbejde eller lidt i et køkken.

Hav en fantastisk tirsdag :o).... det har jeg planer om ;o)




lørdag den 8. september 2007

Æblelækkerier

Skrællede æbler i tern
Lidt vand
Kanel
og slutteligt lidt sødemiddel
½ time på komfuret
Muuuuums siger jeg bare.... bon appetit...

Aftensmaden simrer...

Ja... kæresten min er fuuuuldstændig pjattet med tomatsuppe... så opstartet har simret på komfuret de sidste 3 timer....
Der er nu noget over en hjemmekogt suppe... duften der breder sig i huset og glæden ved at selv have lavet det...
Om lidt skal suppen laves færdig og suppestjernerne skal koges og tilsættes...
Mon ikke vi går i seng med en smule mavepine i aften... suppe er jo ikke at foragte når halsen gør ondt...

søndag den 19. august 2007

Muuummsss :o)

Vi har syndet idag... rigtig syndet... vi har spist pandekager...
"Kravet" blev stillet i aftes kl. mange, og der havde jeg altså ikke rigtig lyst til at lave pandekager, så jeg måtte hellere kompensere lidt i dag...

De blev nydt...

Selv katten nød... han dristede sig til at slikke lidt sukker fra bordet... har da aldrig mødt en kat før der kunne lide sukker... *ss*






fredag den 1. juni 2007

Synd på ...æhhh italiensk ??

Hmm... måske ikke så meget italiensk over noget købt i aldi..:o)
men sikke en smag...

Jeg har prøvet disse to modeller indtil nu... citron og stracciatella...
citronen's smag giver jo næsten sig selv og stracciatella'ens er med bitte små chokoladestykker i...
Absolut et forsøg værd... hvis man er til youghurt...
Og ligesom fru murermester Hansen i Matador "trænger" jeg sådan... ;o)

søndag den 27. maj 2007

Det går i kage for os ;o)

Christian blev udstyret med kurv, kniv og så håbede jeg bare på tålmodighed til han havde fået plukket de 600 gr. rabarber der skal bruges til Liselottes rabarberkage.



Sørme så det lykkedes. Hele 1100 gr. havde den unge mand plukket. Lidt en pragtpræstation af en ADHD'er hvis tålmodighed kan skrives på bagsiden af et frimærke.



Han fik rabarberne skyllet og skåret i tern uden den store krise.



Her er han ved at måle margarinen af til "kagebunden".



Han målte, vejede og rørte selv hele kagen (med "kyndig" vejledning fra min side).



Han vil så gerne hjælpe og det skal han naturligvis have lov til. For det er ikke mange drenge på 13 der gider være med til at bage.





Mon det er det at bage, eller mon det er hyggen.



Eller er det mon den søde tand, der gør man frivillig melder sig til at bage.


Jeg håber på hyggen med har mistanke om den søde tand.




Her er det færdige resultat i min


Mormors gamle Amo franskbrødsform, så vi krydser fingre for at den er stor nok. :o).



Selvfølgelig skal brormand også hjælpe. Anders ville bage en banankage, han havde bagt med klassen en dag.


Som Christian har han jo også sine vanskeligheder som autist og alt skal afmåles og stilles i skåle/tallerkner foran ham inden han starter, for hvis der mangles noget, kan det være nok til at ødelægge hele bageriet.


Her er han ved at mose bananerne til kagen.


I kampens hede nåede jeg ikke lige at få taget et billede af Anders kage på vej i ovnen, så den må I nøjes med bagt.


Ville ønske jeg kunne sende lidt duft til jer, for pokker en himmelsk duft der breder sig her i dag :o).