Viser opslag med etiketten Skriblerier. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Skriblerier. Vis alle opslag

tirsdag den 30. april 2013

Et elskeligt menneske


Jeg var på besøg hos en elskelig gammel kone i lørdags. Nemlig min gamle svigermor.
At Peter og jeg ikke kunne finde ud af det, gør jo ikke at jeg holder mindre af min svigermor, som hun altid vil være for mig ...


Hun runder snart et skarp hjørne, om Vorherre vil, som hun selv siger. 90 år i august. Hun er ældet rigtig meget i de 5 år jeg har kendt hende. Men er ikke blevet mindre elsket...ikke af mig og mine børn ihvert fald....
Her blev hun snuppet med et kvik foto, hun er ikke sen til at forevige vi andre når vi nærmer os ;o)
Når jeg besøger hende, er det ikke kun for hendes skyld. Jeg synes faktisk, og har altid gjort det, at det er superhyggeligt. Så total win win. :o)
Håber hun får mange gode år stadigvæk, det har hun fortjent...

torsdag den 25. april 2013

Kolonihave og så hjem...


Det grønnes, det grønnes.... eller lyserødes eller hvad det hedder....

En hyacint lyser op og bagved begynder 'kobjælderne' at røre på sig


Jeg er ret vild med de små tete-a-tete



Er det her mon et Pebertræ ?

Hvis ikke, kan I så hjælpe med navnet på den ?


En fin lille sag, der næsten får 'klokker' som Løjtnantshjerter.... men alligevel ikke....


Det store påskeliljer er nu også smukke...

Foran dem, er som I kan se en krukke, den er ved at blive tømt for sten, sammen med et større areal foran, der rækker ned omkring en sten med hul (fuglebad). Det var/er simpelthen vokset sammen af ukrudt. Nu tager jeg stenene op, lægger dem i en krukke og går og funderer lidt over, hvad jeg kan bruge dem til.... brugt skal de nok blive ... jeg elsker sten...
Forrest til højre, står den løvfældende azalie. Den er stadig noget 'vinter-død', men der er liv og der er håb...


Fuglene vogter over mit hjerte. Hjertet er fundet og bundet af en kær veninde. Hun er utrolig kreativ og bor om sommeren et sted hvor man kan finde lækre sten på stranden....
Tror næsten hun vidste hvor meget jeg nyder sten... :o) Ihvertfald nyder jeg hjertet der hænger liiige udenfor min dør ...


En anden lille gave jeg nyder, den står nemlig også lige udenfor døren. En lille 'paddehat' eller 'skår-hat' som mine Bedsteforældre ville have sagt. Fået af min søde nabo i kolonihaven, Karin. Hun er guld værd.
Paddehatten står og vipper kækt i vinden.


Et 'misundeligt' blik til naboens have. Jeg bliver sådan set aldrig misundelig, for det man opnår, er selvfortjent og velfortjent. Men en smule af den orden der hersker der, kunne godt blæse over til mig.... jeg kunne trænge....


Vel tilbage i midtbyen, parkerer jeg bilen. Og 'den lille grønne' har da en kongelig udsigt.


Omgivet af keeeeeeeedelig blok-byggeri. Desværre.


Til gengæld, er bagsiden af Lavgade, da noget for sig selv.


Og en gammel renoveret bygning. Der er virkelig renoveret med nænsom hånd. Ingen skade til, det giver personlighed i gadebilledet.


Sikke en smuk dør.


Og i gården hvor jeg parkere, kunne man engang blive vulkaniseret. Eller dækkene kunne.


Hjørnet ved Møllepladsen rummer et par små, men ikke uinteressante gallerier. Og sikke nogle vinduer. Det må ikke være nemt, at 'kringle' træet på den måde....


Nu er det snart 'Store Bededagsferie'. Glæder mig. Trænger til at holde fri. Der er rigtig mange og rigtig meget der trækker i mig. Det der giver energi, får jeg ikke rigtig gjort.
I næste uge, fra mandag, skal jeg være hundepasser. For Tøsen. Glæder mig. Så står det på kolonihaven, når jeg har fri. DET trænger jeg til. At være alene, altså med hund.
Hav en god St. Bededag og en kanon week-end derude.

fredag den 12. april 2013

Smukke billeder

Jeg er nogle gange på gå-ben rundt i byen. Et dejligt gode når man bor så tæt på .... og ingen p-bøder :o)

Der er jeg stødt på et galleri. De havde en lille fin udstilling i en 'glasboks' en port. Og jeg forelskede mig med det samme i hans billeder. Akvareller af den fineste slags. Og med motiver fra Haderslevs gamle gader.

I går skulle jeg så med bus, til Sommersted, for at hente bil hos mekanikeren. Da var der endeligt åbent i kunstnerens galleri. Og jeg var i god tid, så jeg forsømte ikke noget med at stikke hovedet ind.

Og jeg blev ikke skuffet. Tværtimod. Jeg forelskede mig endnu mere, da jeg var der. Sikke nogle billeder.

Jeg ville købe 8 kort, som jeg havde forelsket mig i ude i udstillingen i porten. Men ak og ve, jeg havde ikke rede penge og manden tog ikke kort. Uden at blinke foreslog han, at jeg tog kortene med hjem og vendte tilbage med betalingen engang. Sikke en tillid. Jeg takkede dog nej, jeg vil betale før jeg får varen. 

Men I skal da heller ikke snydes for de mageløse billeder. Se dem her :


Forresten ... da jeg kom til Sommersted med bussen, var bilen ikke færdig. Hmmm... må sige Allan ikke lige var min ynglingsmekaniker i aftes. Der gik nemlig først bus hjem kl. 22.45 :(

tirsdag den 9. april 2013

Hvad går du og laver ?

Det bliver jeg af og til spurgt om...

Jeg har det pragtfuldt. Jeg gør akkurart det sammen som før jeg flyttede. Sover, går på arbejde, spiser, strikker, snakker, sover igen. Der er ikke meget forandring i hverdagen.

Men må sige jeg sætter pris på den ganske almindelige 'kedelige' hverdag. Det er naturligvis dejligt når der sker noget, men det stabile i hverdagen, er nu en god følgesvend.

Kolonihaven har mistet sit køkken her i week-enden. Drengene var lige behjælpelige med at skrue de gamle skabe ned. Så der er klar til de 'nye' skabe inden længe. Der er ikke meget varme derude endnu, men man kan være heldig at finde en plet hvor der er solskin og læ.

Bilen er på værkstedet i øjeblikket. Der var jo en 'klaphat' der kørte ind i højre side af min lille grønne. Tog forskærmen, blinklyset, sidespejlet, døren, bagskærmen, pyntelisten og bagkofangeren. Damn. Og han lagde ikke engang en seddel....Så nu har jeg fået rep. begge sider, efter en anden 'klaphat' kørte ind i den sidste år. Den bliver helt fin igen den lille grønne.

Jeg bliver også spurgt, om jeg snart hopper ud i noget nyt kæresteri. Nej. Det kan jeg sige med det samme. Jeg er blevet vacineret for det næste lange stykke tid. Tosomheden kan være fristende. Men friheden er i højsædet i øjeblikket. Og som man ved 'brændt barn skyr ilden'. :o)

Glæder mig til torsdag, hvor jeg får bil igen. Og week-enden skal bruges sammen med bil og trailer på at hente de mindste af skabene til køkkenet.

Der er altid noget at glæde sig til, og ikke mindst forår. Det kan da kun gå fremad :o)


fredag den 22. marts 2013

Forårsforelsket

- det er jeg hvad jeg er.... forelsket i foråret....

Selv om det ikke er forår endnu, så kan en dag med solskin, alligevel give den der forårsforelskede fornemmelse i maven.

I week-enden skal der ryddes op i kolonihaven, flyttes lidt om og Anders skal have pakket noget af sit 'habengut' om, der står dernede. Glæder mig til at få mere plads dernede og dermed også mere 'Jane' hjem i lejligheden.

Og så skal der tages billeder. Det er sjovt som solskin indbyder til fotografering. Så jeg støver kameraet af og tager med i haven .... om ikke andet kan I få billeder af alt mit sne ;o)

tirsdag den 12. marts 2013

Stakkels roommate

Da vi spiste aftensmad i aftes, spurgte min roommate om jeg savnede Peter.

Og pludselig som lyn fra en klar himmel, sprøjtede tårerne ud. Min roommate, som er en mand, blev helt forskrækket og undskyldte mange gange.

Det er heller ikke nemt, når man er 'hård' udenpå, at vide at man er som smør i solen, indeni.

Ja, jeg savner Peter. Og er meget mere tyndhudet end jeg vil være ved.
Og nej, jeg flytter ikke hjem til ham igen, for det vil være 'same procedure as last time'. Nogle ting forandrer sig ikke. Desværre.

tirsdag den 5. marts 2013

Endelig et indlæg med billeder




 Lidt billeder fra 'jomfruburet'. Jeg blev i week-enden opfordret til at vise lidt billeder af 'jomfruburet' her på siden. Lige nu ser her sådan ud. Men så snart jeg bliver alene på adressen, altså uden room'maten, så skal der nok lidt mere 'Jane' ind....




Et kig fra gangen og ind i stuen. Terrassedøren er ud til altanen. 

I vindueskarmene står årets høst, eller ihvertfald hvad jeg håber bliver årets høst. Rødbeder, agurker og forårsløg spirer allerede, så venter spændt på alle de andre ting....

Virker det ikke, så er jeg sikker på at Netto vil sælge mig nogle flere frø :o)


Nyindkøbt skab til mit kongelige 'pistelin' ... 

Det bliver hentet i kolonihaven her i week-enden og flytter ind i skabet. Sammen med duge, glas og hvad der ellers kan stoppes ind :o)

Glæder mig til at få hele lejligheden, for jeg gider ikke rigtig have mit tøj liggende i hylder i stuen, men sådan er det lige nu....


Udsigten fra min altan, eller rettere fra gaden lige under altanen. Ikke den værste udsigt i Haderslev. 



Nu må I undskylde at billedet er noget 'ulige'.... men jeg sidder på biblioteket og det er absolut ikke pc'ere som jeg er vant til.... 

Lejligheden med altan er min. Det er tre vinduer til venstre og en til højre for altanen, der også er mine. 

Måske giver det en fornemmelse af hvor skrå og skæve gaderne omkring mig er, og fuld af brosten. 

Men supercentralt. Og med en cykel er det noget nemmere at komme omkring, end at skulle finde p-plads til bilen hele tiden. Når man alligevel skal gå fra p-pladsen, så kan jeg lige så godt gå hjemmefra :o)

torsdag den 28. februar 2013

Taskerne er pakket...

Bare rolig... jeg forlader ikke det nylejede 'jomfrubur'.... det er for kostbar en skat, til at overlade den til andre :o)

Men week-enden skal tilbringes med et fantastisk menneske.

Jeg er nemlig så heldig, at selv om jeg i perioder af mit liv, hvor jeg ikke har været god til at 'holde hovedet over vandet', er der nogen der stadig har bekymret sig om mig, og været/er der når en redningskrans er nødvendig....

Denne kvinde, er en af de mennesker, der har smidt redningskranse .... og hende skal jeg nyde week-enden sammen med, med en talestrøm der aldrig løber tør for emner. Hendes mand er ofte forbavset over, hvor meget vi kan nå at tale i løbet af en dag...

Og så har hun lige så sort humor som jeg.... jo ikke en ringe kombination.... :o)

Så lige fra job i morgen, hente arvingerne (selv om der ikke bliver det mindste at arve) og så tøffer vi i den lille grønne, nordpå. Ungerne afsættes til faderen næsten ved målet. Og så et smut i afslapningstøj. Og en fantastisk week-end venter forude.... jeg ved det...

God week-end til jer derude, når I når så langt....

mandag den 25. februar 2013

Freegan wannabee

Hvad i himlens navn har konen nu gang i, tænker I nok....

Og ikke sært... men det er nu ikke så langt fra min nuværende tankegang. Måske er jeg allerede en semi-freeganer :o)

Hvad er en 'freegan' ? Det er én (eller flere) der ikke ønsker at deltage i forbrugersamfundet. Altså, der ikke går ind og køber en ny dims, fordi han/hun ikke har brug for den (prestige), eller fordi der er kommet en ny og smartere på markedet....

Hvis man googler 'Freegan'. Kommer der en del op med dumpster diving ( skraldespandsdykning ), som også er en del af Freegan livsstilen. Det samme er 'guerilla gardning', hvor man dyrker grøntsager i små jordpletter i storbyerne, fx. parker, rundkørsler og steder hvor der er en smule bar jord. En del byer har også såkaldte 'Freezones', hvor man kan bytte ting eller tjenester. Dvs. en reol er stillet op, så man kan lægge sit overskud og andre med underskud kan hente.

En 'hårdkogt' Freegan, forbruger overhovedet ikke.  Spiser og ejer hvad andre smider ud, lever som 'bz'er', altså uden lejemål og husleje. Har tøj, andre ikke ønsker. Forbruger fx. heller ikke strøm til at tilberede mad. Er ikke med på 'nettet' af forbrug.

Så hårdkogt bliver jeg så aldrig. MEN... synes at vi gør for lidt mod overforbruget. Det er da tosset, et en enlig, kun kan købe en hvidkål på 2 kg, istedet for de små hvidkål, man også kan dyrke. Det er fjollet at man skal købe en ny skål, selv om den gamle jo rent faktisk virker. Og ikke mindst, at vi ikke deles mere om ting, end vi gør.

Bl.a. er der en dansk bevægelse igang, der hedder 'Stop spild af mad'. Mange mennesker smider lige så meget mad ud, som de spiser. Det vil sige, det mad der bliver produceret, kunne brødføde dobbelt så mange. Så behøver der vel egentlig ikke være sult i verdenen. Hvis du vil læse mere så klik her

Er du god til engelsk, kan du snuse lige her

Der dukker sikkert også mere op på siden her....

søndag den 10. februar 2013

DJ Ötzi


Hey Baby, Anton aus Tyrol .... han er da bare for god.

Og for charmerende.


Det kunne være fedt at komme til koncert med ham engang.... og jeg kender en jeg nemt kunne lokke med :o)


torsdag den 7. februar 2013

Og jeg glæder mig....

Selv om livet byder på kolbøtter i øjeblikket, er der stadig utroligt mange ting at glæde sig over....

I week-enden byder der sig nemlig en chance til, som har været der før, men da 'tingene' var ret så komplicerede, så chancen blev ikke taget....

Det bliver den nu. Jeg skal på veninde-week-end hos Joan.

Chancen tager jeg igen 1. marts, hvor jeg tager på veninde-week-end hos Tove.

Der er simpelthen ikke noget i øjeblikket jeg glæder mig mere til..... end at snakke og hygge.... og drikke kaffe... og snakke og hygge .... og drikke kaffe.... og og og .... en heeeeeeeeeeeeeeelll week-end ....  

mandag den 4. februar 2013

Tålmodighed, tålmodighed, tålmodighed

I denne tid, sidder følelserne udenpå tøjet og der skal ikke meget til før lunten er brændt.

Så nu er jeg begyndt at brodere. Jeg fik et kæmpe broderi af en kineser for et års tid siden, men er aldrig rigtig kommet igang. Før nu.

Jeg tager en firkant af gangen. Koncentrerer mig ikke om andet. Så stress nå da forsvinde på sigt.

Der er tid nok. Broderiet er 440 * 225 sting, altså 99.000 sting ialt. Så mon ikke der er tid til at stress forsvinder. Hvis man da ikke bliver det af at det ikke flytter noget på broderiet ;o)

Snupper lige et billede af det, så kan I se hvor godt det kommer til at se ud.....engang .... :o)

tirsdag den 22. januar 2013

Vi er helt vilde...

Med at gå i biografen nu....

I fredags bestilte jeg nye billetter til biografen. Til filmen der har premiere på torsdag, vi skal dog først se den på fredag, hvis alt går vel...

Så fredag er vi vilde, efter det vilde vesten, og en tur i biografen....


mandag den 21. januar 2013

Fødselsdagsgave til migselv - sagde hunden...

Jeg har nemlig foræret Jane en bog.... en helt speciel bog....nemlig en bog om Leonard Cohen. Dette fantastiske nuancerede menneske er beskrevet lige så nuanceret. 




Jeg vil sige det... at hvis man blot er lidt Cohen-nørded, så er det absolut et must... :o)

Naturligvis sammen med drømmen om at besøge Montreal, for at se hans fødeby....






torsdag den 27. september 2012

Nyt fra blomsterfronten


Der er stadig gang i roserne, men vi kan se at de kolde nætter er begyndt at sætte ind...


Havefuchiaen blev flyttet sidste efterår, da den næsten blev kvalt af en større en af slagsen. Gik og 'pirkede' lidt til den i foråret, for den var da mere end langsom til at komme i sving med at sætte blade, men heldigvis ville den og kunne den, også nå at sætte de smukkeste blomster i år...
så gro lille ven.... gro...


Hmmm... mener de hedder 'soløje' men kan nemt huske galt...


Igen et par roser, der stadig er liv i ...


Vi plukker efterårshindbær i øjeblikket.... håber vi får samlet lidt...
Vi flyttede nemlig buskene i juni, rimelig sent og vi var spændte på om de overhovedet ville gro det nye sted, men det ville de og bære bær ville de også...


Lige udenfor min 'fordør' i kolonhaven, står en pæl, hvor stauden ærteblomst klatrer op ad... på pælen hænger en sten, jeg har fået af en jeg holder enormt meget af, en hjerteformet sten med to 'småsten' ... et venskab mellem to der er klippefast... hvad kan man ønske mere....  


Da den nye beklædning skulle på, var det nødvendig at klippe rosen her ned. Den var gammel og vi var ikke sikker på at den ville komme sig over 'klippet'... men hold da op hvor har den skudt siden....


Og den bærer på de sarteste lysegule roser og et væld af knopper...

Det var slut for rundturen i denne omgang... der kommer mere en af dagene...

Nyt fra fronten

Så er der igen lidt nyt fra fronten....

Vi har været et smut i kolonihaven i dag, det var egentlig meningen, at vi skulle have været der hele ugen, men regn, regn, regn.... überalles.... og ærligt, så 'gider' jeg ikke gå rundt i regnvejr....



Men jeg fik snuppet et par billeder af det færdige kolonihavehus...
Her kan I se tilbygningen, vi har lavet...


Her er hovedhuset, der har fået ny beklædning ..


Her kan man rigtig se tilbygningen. Det er suveræn med de store vinduer, så kan man nemlig sidde i sofaen og se ud på alle blomsterne, når der ikke er vejr til at være ude at nyde dem...
Næste år skal det hele males gråt, som det gamle hus var....


Et blik ind i stuen... det gamle komfur der står mellem de to stole, er fra svigerforældrene ... min svigerfar har, så vidt jeg ved, købt den på marked engang....
Sofabordet blev købt i kolonhavens loppemarked i sommer, og vi synes den er rigtig charmerende...
Et smukt stykke håndværk hænger på væggen. Det er en tallerkenrække fra min veninde, hvor jeg i dag opbevarer alle mine havebøger....

Komfuret i forgrunden, skal flyttes, så den ikke står i indgangen til stuen ... men det bliver næste år, hvor køkkenet skal have en omgang.

torsdag den 20. september 2012

Min dejlige søster

 
Fandt lige dette billede af min skønne søster og hendes lige så skønne mand.
De blev gift Sct. Hansaften.
Holdt et fantastisk bryllup med præludium til 'Baby Elephant Walk' og postludium til teammelodien til 'Indiana Jones'. På vej ud i nye eventyr.
En sjov skattejagt mellem kirke og fest.
Efterfølgende en fantastisk fest. Med masser af sjov og personlig underholdning.

tirsdag den 18. september 2012

Seler og meget andet...

 
Sådan nogle har jeg været i selskab med de sidste 6 måneder + aaaaaaaaaaaalt det andet man kan få til sine kæledyr, og jeg siger jer... det er ikke småting :o)
 
.Jeg har været med til at opbygge webshop hos en stor dansk virksomhed indenfor dyreartikler.
Det har bestemt været 6 lærerige månder. Både på det rent tekniske i billedbehandlinger, opbygning af webshop og hvad der ellers er røget på 'lystavlen' i de måneder.
 
Det har også været lærerigt på krop. Jeg kan mærke at 30 timer alligevel er for meget for sådan en 'gammel' en som mig. Jeg kan ikke holde ... ihvertfald ikke med en fornuftig livskvalitet i fritiden ...
 
NU mener virksomheden at jeg ikke skal hjælpe mere fra fredag. Det blev jeg naturligvis ked af, men samtidig lettet, for det kunne være jeg kunne få en hverdag et stykke tid igen med lidt tid til at være Jane....
 
Nu må vi se om de kan 'flyve' i virksomheden med webshoppen, ellers må jeg jo tilbyde min hjælp på mindre timeantal :o)
 
I næste uge tager jeg ihvertfald en uge med gemalen i kolonihaven ...

fredag den 7. september 2012

Lidt 'gammelt' fra Kolonihaven...

Lidt gamle billeder bliver det til ... jeg har lige fået dem ud af kameraet ...


Tilbygning til kolonien.... nu er den beklædt med fine friske nye brædder....


Fasanerne spankulerer rundt i haven.... se er meget svære at se ...


Tulipaner og 'buksemænd'


Gemalen lægger flisegang 


Og endnu flere fliser.... hold op hvor er den gang dejlig, så skal man ikke bøvle med at komme omkring drivhuset med trillebøren...


Det hele er ikke sprunget ud endnu...


Æbletræet blomstrer og nu bærer den de saftigste æbler du kan tænke...


Stakittet omkring bedene er fjernet, det giver et super udsyn


Hvor er vi glad for haven :o)





Hunden ligger 'i vejen' ofte.... så man næsten falder over hende, for hun skal være så tæt på som muligt....

Hmmm... synes nok alligevel hun er lidt hyggelig...


De nye kasser til grøntsager. Gemalen har banket kanter på, så sneglene ikke har en chance.
Vi har dyrket gulerødder, løg, rødbeder og purløg i år, men vi kommer stærkt igen...


Et glimt mere til æbletræet


Sådan kom stuen til at se ud.. og vi har allerede brugt den flittig...
Måsen placeret i sofaen efter en aktiv dag, og så sidde lige så stille med en kop kaffe og nyde udsigten over haven....

Jeg lover, at der snart kommer friske billeder fra haven...