Ville du kunne se dig selv i øjenene, hver morgen, foran spejlet ?

- sådan blev jeg spurgt i dag...

Jeg var jo startet i praktik hos Cafe Regnbuen. Desværre var der ikke noget administration, men ren cafe arbejde. Løft af tunge, tunge gryder med mad og vand. Handle ind, i rå mængder, til noget der minder om en mindre borgerkrig. Av, sagde ryggen. Av, sagde Jane. Og så var det slut med den praktik.

Min 'mentor' hos Hartmanns, Charlotte, var ret bøs i stemmen, da hun sukkende fortalte mig, at hvis jeg ikke 'tog mig sammen', så ville jeg altså stå uden indtægt, ud over kontanthjælp her d. 31. marts.

Som om jeg ikke ved det.... men det bliver ryggen sgu ikke mere samarbejdsvillig af... næsten tværtimod.

Nå... men en ny praktikplads skal der jo til. Så jeg greb knoglen, og ringede lidt på må og få. Allerede tirsdag var jeg til samtale. De ville rigtig gerne have mig, men om 1½ måned. Og så kunne jeg jo stå der med mine små 2 uger. Som jeg så kunne få forlænget 4 uger, hvis jeg kunne fremvise en praktikplads.

Nå på den igen.

Efter en del :"Nej eller tak, vi kan ikke lige nu, men efter sommerferien"... :o)... så var jeg til samtale igen i dag. Men 'same procedure' .... ikke før d. 10 april.....

Jeg måtte igen krybe til korset hos Charlotte. Denne gang valgte jeg at troppe op på kontoret i Haderslev. Og så... mødte jeg Søren.
Søren havde stået for undervisningen i den tid jeg var hos Hartmanns.
Han var med til samtalen hos Cafe Regnbuen.
Og han er det mest rolige og positive menneske jeg kender.
Egentlig er han ikke tilknyttet kontoret i Haderslev, men i øjeblikket 'ansat' der som chef 3 dage om ugen.

Efter at have talt med Charlotte, der sagde jeg skulle raskmelde mig på 37 timer, og så se om jeg ikke kunne klare det (sig mig... har hun overhovedet ikke opdaget at jeg faktisk er slidt i stykker ????), slog jeg et smut ind omkring Sørens kontor.

Jeg fortalte ham, at Charlotte havde foreslået at jeg skulle raskmelde mig til 37 timers arbejde om ugen, og at jeg faktisk ikke kunne arbejde 37 timer om ugen. Jeg talte selv om at raskmelde mig på 25 timer om ugen, for det er realistisk. Og jeg ville simpelthen ikke kunne snyde på den måde... jeg tror det bider mig i haserne en gang senere, hvis jeg ikke er ærlig. Og så siger Søren :" Ville du kunne se dig selv i øjenene, hver morgen, når du står foran spejlet ?" ... Nej, det ville jeg nemlig ikke. Og så må jeg hellere være lidt fattigere, men kan se migselv i spejlet hver morgen.... uden at skulle slå blikket ned...

Nå jeg slår ikke blikket ned, og jeg knokler videre med at finde en praktikplads.

Og jeg har lige nu vidtåbne øjne, for jeg er blevet forelsket. I denne 'Mustang'. Nok også det nærmeste jeg nogensinde kommer en Mustang. Men for pokker hvor er det en fed cykel. Normalpris : 2695,- ikke en bondegård. Men mange penge når man ikke har dem ;o).... godt nok sat ned til 2195,- i øjeblikket, men stadig en bondegård...

Måske skulle jeg skrive den på ønskesedlen ;o)

Det er ganske vist....

- at jeg skal starte i praktik d. 27. februar på 'Regnbuen' ...

Og jeg glæder mig. Det bliver en fin balance mellem min faglighed (økonomi) og socialpsykiatrien (caféen).

Der bliver administrative opgaver, hvor der bliver trukket nogle økonomifunktioner fra kommunen og ud på caféen. Der bliver socialpsykatriske opgaver, hvor jeg skal være 'cafémedarbejder' hvor man taler med folk, hjælper brugerne på caféen med forskelligt.

Det bliver supergodt. En vekselvirkning mellem det jeg kan og det jeg gerne vil lære.

Arrrrghhhh puha

Da jeg kørte på kursus i morges, kørte jeg pludselig igennem en sø af 'vand' på Simmerstedvej.... hmmm... det kunne vist ikke være rigtig, for alt andet var ret frossen...


Da jeg kommer igennem 'søen' kommer der en dunst af gylle op fra varmeapparatet. Jeg ringer resolut til 112 og straks rykker indsatslederen fra Haderslev ud ( jeg ved det, for han havde nær kørt mig ned ;o))....


Og jeg kan senere se denne arktikel i avisen...  er faktisk glad for jeg gjorde noget ....

Turbulente tider

Hold da op hvor er jeg glad for at være blevet gift.... og have et fast holdepunkt i de turbulente tider vi er igennem i øjeblikket :o)

Yeeeeesssss

- så er jeg på vej igen....

Onsdag skal jeg til 'samtale' omkring praktik på 'Regnbuen' .... desværre ikke som 'hjemme-hosser' som jeg jo gerne ville, men i administrationen ... men det lugter da lidt af fisk ;o)

Jeg glæder mig, for jeg skal ud og være 'noget' igen ....

Nyt kapitel i dag

I dag er jeg startet hos Hartmanns i Haderslev.... jeg skal afklares.... det har min familie prøvet i mange år, men det er ikke lykkedes dem endnu, så mon Hartmann kan gør det i løbet af en uges tid ;o)


Jeg er jo sygemeldt, slidgigt i ryggen, der er ikke noget at gøre ved det.... jow smertestillende og aktivivtet....


Nå, men kommunene modtager fra min læge, i august måned, en skrivelse, hvor hun, altså lægen, foreslår at jeg kommer i jobtræning.... men intet sker fra kommunenes side.... i september får jeg så tilbuddet (trussel) om at jeg skal deltage i et træningsforløb på Gram FitnessCenter....


Turen på Gram FitnessCenter, eller Dansk FitnessCenter Gram, som det rigtig hedder, er super. Supergode instruktører og supergod undervisning. Det er virkelig noget der løfter 'stemningen' at komme der.


I den periode, hvor jeg går til fitness i Gram, taler jeg med min sagsbehandler hos kommunen, der foreslår jeg kommer på Kompetencecentret efter jul og dernæst kommer i jobtræning.... jeg finder selv praktikplads og er mere end parat da julen er overstået....
Men intet sker og lidt hen i januar får jeg brev fra samme sagsbehandler på kommunen, at deres lægekonsulent har vurderet at jeg efter min tur på fitnesscentret kan anses som rask... æhhhh.... rask... okay... hmmmm.... tja....

Jeg tygger lidt på den en dags tid og skriver en pæn, men bestemt, mail tilbage, at jeg ikke er rask og jeg aldrig bliver det, for slidgigt bliver blot værre... og at de i øvrigt ikke havde læst det min læge havde skrevet, men at de havde konkluderet på én linie ud af en hel side.... og at jeg ikke ville finde mig i at en lægekonsulent, der aldrig har set mig, fejer det min egen læge har skrevet af bordet....

I mellemtiden kontakter jeg min egen læge og beder hende hjælpe mig, for jeg bliver smidt ud af dagpengesystemet, hvis jeg ikke bider fra mig. Hun kontakter kommunen gentagende gange både på skrift og pr. telefon...

Efter et stykke tid, bliver jeg kontaktet af kommunen igen, nu kan det pludselig lade sig gøre at jeg får tilbudt et afklaringsforløb.... og det er så her jeg er nu....

Men de mener bestemt jeg er rask d. 31. marts.... så jeg kan melde mig hos a-kassen igen ... ellers kan kommunen tilbyde kontanthjælp....

Helt ærlig, hvis de nu havde taget fat i afklaringen lidt før, så kunne det være jeg kunne være kommet igang noget før.... det har jo ikke været lysten der har manglet fra min side.... eller det at rende kommunen på dørene....

Nå men på med 'ja-hatten' ... det kan ikke laves om, så nu er jeg på vej igen ...

Et længerevarende stop

Det blev til en længere 'storm'.... eller nærmere en længere stilhed...

Der er sket meget i den forgangne tid....

Ungerne er flyttet hjemmefra og er ved at finde benene de nye steder. Og Moderen er ved at finde benene herhjemme efter ungernes frafald.... damn der er blevet tomt...

Min Mor valgte at sætte os en skræk i livet i starten af vinteren. November blev for hendes vedkommende tilbragt på sygehuset og godt for det, for ellers havde vi ikke haft hende i dag.... det har givet noget stof til eftertanke...

Min Svigerfar på 91 døde 15. januar. Ikke noget som sådan i det, når man er 91 år og har levet et langt liv. Han ønskede at sove og det fik han lov til. Men alligevel sætter det sig spor i familien... vi har talt og talt og talt hjemme om de ting det sætter igang med dødsfald.... måske man skulle sikre sine efterladte lidt bedre ....

Og så kom de store dage... 40 år d. 27. januar.... og gift den 28.

Det kan ikke blive bedre.... jeg har ikke så meget 'alders-panik' omkring de 40, som jeg havde omkring de 30.... måske man kommer til at hvile mere i sigselv med alderen.... Og så blev jeg fru igen.... og endda til den mand jeg elsker.... kan det blive bedre....

Jeg lover at der igen kommer noget aktivitet her på siden... det har sgu da været kedeligt længe....

Håber  stadig hænger på derude...