Til eftertanke

Jeg så udsendelsen om John i aftes.

John der ikke ville leve mere, efter at kræften havde fået tag i halsen på ham.

Han var en spradebasse, der for at muntre folk op, holdt sin egen bisættelse, for det var så kedelig at være død, når de andre skulle feste.

Hvis du har tid, så sæt dig og se denne udsendelse . Det er virkelig en der giver stof til eftertanke.

Mon ikke vi skulle feste lidt mere og få pudset de positive briller. Der er nok at hænge sig i, men kan det svare sig ?...

Jeg tager ihvertfald hatten af for John og hans familie.

Varmekasse

Har I også sådan en ? - en varmekasse.

I gamle dage, havde hvert en køkken, med respekt for sigselv en varmekasse. Det er vist gået fløjten de fleste steder.
Varmekassen var en trækasse med halm i, hvor grødgryden blev sat i, så kunne den holde sig varm, til alle karlene havde været inde at spise.

Nå, men det er nu heller ikke helt sådan en varmekasse vi har herhjemme. Det er nemlig 'kun' en skuffe i baggangen, med masser af huer, vanter, halstøjrklæder og nu altså også en halsedisse.
Af den uldne slags.

Imens jeg strikkede på trøjen, og ikke mindst på 'skalkeskjulet', der i øjeblikket er julegaven til Mie, så løb der en bestilling ind på 'noget varmt til halsen, så jeg ikke fryser når jeg kører knallert'.
Det er en af vore venner, der daglig færdes på en knallert og har problemet med at jakkens krave ikke vil slutte tæt og det trækker ned i jakken.

Ønsket var et 'rør', men jeg strikkede nu en halsedisse istedet, for garnet er for kraftig til at kunne stoppes op i en styrthjelm. Jeg ville ihvertfald nødig. Garnet er stadig en gammel traver, nemlig det islandske, hvor der er lagt en sort og brun tråd sammen, strikket på pind 5 og huhej derudaf... i løbet af kort tid var der noget færdig. Der er taget ud 6 gange pr. omgang. Det er passende synes jeg, for så bliver bullen netop vid nok til at folde sig pænt om skuldrene ...

Der blev strikket to halsedisser, og den ene ryger afsted til ejermanden indenfor kort tid. Den anden ryger i vor 'varmekasse'.

Det kunne jo være at de unge mennesker blev så kloge, at det er bedre at være varm end at se godt ud. ;o).... og så skal det ikke være på grund af manglende textiler de går kolde rundt ....

Kærestetrøje nr. 2

Så var islændertrøje nr. 2 færdig. Det vil sige, at det har den faktisk været længe, jeg har bare ikke - som sædvanlig havde jeg nær skrevet - været god til at få monteret ....

Igen er der strikket i det ganske vidunderlige uld fra island. Og nu er der faktisk næsten ikke mere.... Et par halsedisser er det blevet til og så er der små 25 gr. tilbage....

Den er utrolig varm og skal nok varme min elskede her i den kolde tid.

Jeg ved han kommer til at elske den, for han kan være kuldskær. Men han har jo heller ikke moj naturlig 'isolering'.

Jeg har overvejet nogle 'bedstefarlapper'. Altså læderlapper, der begrænser sliddet på albuerne. Og mon ikke jeg kan finde et par stykker der matcher trøjen. Og bedstefarlapper må det jo gerne være, for det passer til ham ;o)

Halsen er høj og tæt. Der er denne gang strikket 'facon' i halsen. Det vil sige, at der er lukket af til hul, ikke som første sweater, der havde 'norsk lukning', hvor man strikker lige op, for og bag, og dernæst strikker en trekant og sætter ind , til at forme halsen.

Den er strikket på pind 3, og vejer kun 319 gram.

Nu skal den lige skylles op, inden den skal pakkes ind som gave. Garnet dufter forøvrigt stadig vidunderligt af uld, på trods af det har boet her hos mig i snart et års tid.

Det er altså superdejligt, at være i god tid. Så nu mangler jeg kun 5 julegaver ud af de 16 jeg skal give i år. Og de 2 af dem har jeg allerede helt styr på, dem skal jeg bare have under tag.... Så mon ikke det kan nå at blive jul hos os igen i år ?

Ha' en herlig dag derude... og pas på digselv...

Sådan min dreng...

Jeg har i dag været til møde på efterskolen. Der skulle snakkes om hvordan Christian trives der, om undervisning og fritid. Der skulle tales om fremtidsplaner.

Christian fik udelukkende roser. Mange roser og store roser. Han er en vanvittig dejlig dreng at have på skolen og ikke nok med at han er aktiv som få i undervisningen, så var han ligefrem konfliktløsende blandt kammeraterne. Hold da op... tror nok lige jeg blev 20 cm højere. Det ka' sgu ikke være helt skævt det jeg har opdraget ham til så.... :o)

Heldigvis var vor nye sagsbehandler med, og hun kunne godt se at med den udvikling der var sket med Christian på de år, så var det godt at give ham det sidste år dernede. Men hun kunne jo ikke love noget, desværre....

Vi håber og tror at det bliver sådan igen efter sommerferien, men ellers blev der talt om EGU (Erhvervsskolernes Grund Uddannelse), der gør de unge klar til at blive uddannet. Så selv med en ADHD diagnose, og en hjerneskade, der påvirker hukommelsescentret i kraftig grad, så spåes han gode muligheder for uddannelse og et næsten almindeligt liv.

Sådan en tur, giver min ryg mere end den kan klare i øjeblikket. Og jeg måtte kapitulere resten af dagen. Der er den senere tid opstået en ret højlydt knasen i lænden. Selv på trods af fiskeolie hver dag, så kan det høre ret så højlydt, når jeg går omkring. Tror det er godt jeg skal scannes her d. 3. :o)

Nå... vi knaser videre i det fantastiske liv vi har gang i. Christian og jeg. Og forresten også de andre her på matriklen. Aldrig har vi haft det så godt :o)

Baronessen og jeg...

På min arbejdsplads, er det et par gange om ugen, hvor udsendelser med Baronessen bliver vendt...

Jeg må indrømme at jeg aldrig har set en af dem... eller det vil sige, indtil i aften havde jeg ikke set én eneste...


Da det jo ofte er det store samtaleemne, måtte det være noget der var værd at sætte sig og bruge tiden på at se.


MEN... jeg må sige, at det er og bliver mig en gåde, hvordan almindelige mennesker kan sætte sig og se noget så, for mig, så 'meningsløst' som dette...


Ikke nok med at hun endevender folks hjem. I aften ( som nemt kunne være en genudsendelse ) skiftede hun gudhjælpemig et næsten nyt køkken ud, med et højglans køkken, blot fordi hun synes det var pænere.


At manden blev sat til at rydde op i skuret, ungerne på værelserne og moderen blev forkælet på Valdemar Slot (eller hvor det nu var...) er for mig helt i orden.


Måske er jeg for meget jyde. Eller blot en kedelig jyde. Jeg kan ihvertfald ikke falde for hende og hendes udsendelser.

Jeg følte mig ret heldig, at jeg havde lidt julegavestrik at strikke på mens jeg så Baronessen med slæng. Det bliver en skøn lille 'nisserød' trøje, med raglanærmer og lynlås, så den er nem at få af og på. Den bliver strikket i det skønneste røde uld, shetlandsuld, jeg har fået engang for mange år siden (det skal jeg huske at fortælle jer om en anden dag). Så det blev hentet på fjernlageret (læs: garagen) i går og lystigt er det gået derudaf og jeg er snart klar til at skille fra til ærmer....

Nå, men nu kan jeg da sige, at jeg skam også har set 'Baronessen' næste gang jeg bliver spurgt på job. Jeg bliver nok også nødt til at sige, at hun desværre ikke har en fan i mig. Men hvem ved... det ku' jo også være omvendt ;o)

Ha' en god uge derude... og pas på jerselv....

Weehee ... endelig noget kulde...

- synes hende her at tænke....

Hun har gispet i sommervarmen og var oftest at forefinde under kastanietræet eller under spisebordet i stuen.... ihvertfald i skyggen.... og laaaaaaaaaangt væk fra vandpistolskydende unger... :o)

Hun fistrer rundt i haven nu og snuser det bedste hun har lært. Hun nyder, at være ude, uden at varmen tynger hende. Hun spakulerer rundt som en dronning og giver et bjæf til højre og venstre, blot for at gøre naboerne opmærksom på, at det altså er hende der bor og ikke mindst regerer her...

Godt hun nyder det, imens hælder vi lidt flere piller i vor nye brændeovn... og nyder varmen inde ... :o)

Varan eller drage ?

Jeg tror snart jeg udvikler mig til det ene eller det andet...

For en 'ex-kælling' gør livet ganske utålelig for en jeg elsker højt. Og det er ikke fair. Uha det er svært at have med ex'er at gøre. Det er et ømtåleligt emne, hvor der hurtig kan trædes på nogle ligtorne. Men der må sgu være grænser for hvad man finder sig i ....


Tror jeg vælger drage, de er mest spændende og uhyggelige.
Jeg tror jeg snart udvikler mig til en stor og ildsprudlende en af slagsen.

Men ellers har vi det godt allesammen. Vi er lettere underdrejet idag. Vi var til fødseldag i går, med lidt for dårlige stole og lidt for meget dans. Ualmindelig godt mad og udsøgt selskab. Så vi skal jo ikke klage.... Jeg elsker at danse, og det bøder min ryg så for idag, men bare rolig, den tager hævn på mig :o)

Ha' en herlig søndag derude :o)