mandag den 28. maj 2007

Pot maker

Jow jow... sådan en har Camilla Plum og sådan en har jeg... ikke dårligt af en almindelig dødelig fra Vojens...

Så der er blevet skåret avis. Det er Anders i færd med her. Det ser lidt drabelig ud, men det havde en lykkelig udgang. Ingen døde og ingen sårede.

Christian har fået stukket det første par stykker papir og er fuldstændig opslugt af rulleriet. Nååårh man kan dog drive et lidt skævt smil ud af den unge mand.

Potterne her skal bruges til stiklinger af vores ligusterhæk, vi skal nemlig have ca. 15 meter hæk mere end i dig, men vi prøver selv og lykkes det ikke, så køber vi. :o)

Nøj vi har knoklet



Anders har gravet til den store guldmedalje. Tidligere ejere har gravet en tønde ned til pumpe m.v. i guldfiskebassinet. Vi fjerner det hele og laver én stor terasse. Tønden er ca. 1 meter høj og var fuld af vand.... så der er spruget sved frem på de dovne pander...


Christian og jeg har gravet fliser op og flyttet dem. Der skal jo lægges ny belægning. Sikke et arbejde.






søndag den 27. maj 2007

En forsinket fødselsdagsgave

Så kom jeg endelig igang med en ny gave til Tove.

Jeg havde sendt en gave til hende med "Postmand Per" men det forsvandt :o(.

Desværre er det ikke første gang det er sket, så denne gang tager jeg selv op med den, så burde den ikke kunne blive væk.

Den er lavet i kærlighedsknuder og i supertyndt mohair. Farven er petrolblå og hvid.

Håber virkelig du kan lide den på lørdag når vi mødes.

Og føøøøj hvor jeg glæder mig til en hel dag med snak.. der er ikke det vi ikke kan nå at vende og kommentere på sådan en dag.

Det går i kage for os ;o)

Christian blev udstyret med kurv, kniv og så håbede jeg bare på tålmodighed til han havde fået plukket de 600 gr. rabarber der skal bruges til Liselottes rabarberkage.



Sørme så det lykkedes. Hele 1100 gr. havde den unge mand plukket. Lidt en pragtpræstation af en ADHD'er hvis tålmodighed kan skrives på bagsiden af et frimærke.



Han fik rabarberne skyllet og skåret i tern uden den store krise.



Her er han ved at måle margarinen af til "kagebunden".



Han målte, vejede og rørte selv hele kagen (med "kyndig" vejledning fra min side).



Han vil så gerne hjælpe og det skal han naturligvis have lov til. For det er ikke mange drenge på 13 der gider være med til at bage.





Mon det er det at bage, eller mon det er hyggen.



Eller er det mon den søde tand, der gør man frivillig melder sig til at bage.


Jeg håber på hyggen med har mistanke om den søde tand.




Her er det færdige resultat i min


Mormors gamle Amo franskbrødsform, så vi krydser fingre for at den er stor nok. :o).



Selvfølgelig skal brormand også hjælpe. Anders ville bage en banankage, han havde bagt med klassen en dag.


Som Christian har han jo også sine vanskeligheder som autist og alt skal afmåles og stilles i skåle/tallerkner foran ham inden han starter, for hvis der mangles noget, kan det være nok til at ødelægge hele bageriet.


Her er han ved at mose bananerne til kagen.


I kampens hede nåede jeg ikke lige at få taget et billede af Anders kage på vej i ovnen, så den må I nøjes med bagt.


Ville ønske jeg kunne sende lidt duft til jer, for pokker en himmelsk duft der breder sig her i dag :o).









lørdag den 26. maj 2007

Den blomstrer

Se lige min orkidé .. er den ikke smuk.
Fik den da jeg havde forsvaret specialet i 2005, men den har ikke været så villig til at blomstre siden. Men nu...
Ja, ved ikke om det var mig eller orkideen der var fuld, men billedet blev ihvertfald sløret...

tirsdag den 22. maj 2007

Min "snowdrop"

Her er så "vidunderet" . Min udgave af "Snowdrop".

Da jeg jo ikke lige er en str. "Snowdrop", ja, så må jeg jo selv.


Har strikket rib øverst, så den slutter til omkring skuldrerne og regner med at slutte af med en løs rib forneden...


Den er strikket i "Play it" fra Hjertegarn, med hele 62 % mohair. Jeg byttede mig til 3 ngl. af dette vidunderlige garn, og faldt pladask for det. Så der blev investeret i lidt mere, og så igang med "addi'en".


Som det nok fornemmes, er den ret "ulden" og garnet er lidt svært at strikke... og ihvertfald når man skal strikke lidt "baglæns" ;o)
Det er noget dejligt "anti-stress" for der skal overhovedet ikke tænkes i øjeblikket. Der skal bare strikkes ret. :o)



mandag den 21. maj 2007

Jeg er forelsket


Man siger, at man ofte kan blive forelsket, men man kun kan elske én. Elsker min dejlige mand, men så er jeg også blevet forelsket i ham her, Michael Bublé... eller rettere hans musik. "Knægten" ser som sådan ikke ud af meget... men sikke en stemme... blød, mørk og jazzet...

Og så synger han "gamle" jazz / blues... og han gør det godt...

"Du får 5 stjerner af mig" :o)