Yeeeeesssss

- så er jeg på vej igen....

Onsdag skal jeg til 'samtale' omkring praktik på 'Regnbuen' .... desværre ikke som 'hjemme-hosser' som jeg jo gerne ville, men i administrationen ... men det lugter da lidt af fisk ;o)

Jeg glæder mig, for jeg skal ud og være 'noget' igen ....

Nyt kapitel i dag

I dag er jeg startet hos Hartmanns i Haderslev.... jeg skal afklares.... det har min familie prøvet i mange år, men det er ikke lykkedes dem endnu, så mon Hartmann kan gør det i løbet af en uges tid ;o)


Jeg er jo sygemeldt, slidgigt i ryggen, der er ikke noget at gøre ved det.... jow smertestillende og aktivivtet....


Nå, men kommunene modtager fra min læge, i august måned, en skrivelse, hvor hun, altså lægen, foreslår at jeg kommer i jobtræning.... men intet sker fra kommunenes side.... i september får jeg så tilbuddet (trussel) om at jeg skal deltage i et træningsforløb på Gram FitnessCenter....


Turen på Gram FitnessCenter, eller Dansk FitnessCenter Gram, som det rigtig hedder, er super. Supergode instruktører og supergod undervisning. Det er virkelig noget der løfter 'stemningen' at komme der.


I den periode, hvor jeg går til fitness i Gram, taler jeg med min sagsbehandler hos kommunen, der foreslår jeg kommer på Kompetencecentret efter jul og dernæst kommer i jobtræning.... jeg finder selv praktikplads og er mere end parat da julen er overstået....
Men intet sker og lidt hen i januar får jeg brev fra samme sagsbehandler på kommunen, at deres lægekonsulent har vurderet at jeg efter min tur på fitnesscentret kan anses som rask... æhhhh.... rask... okay... hmmmm.... tja....

Jeg tygger lidt på den en dags tid og skriver en pæn, men bestemt, mail tilbage, at jeg ikke er rask og jeg aldrig bliver det, for slidgigt bliver blot værre... og at de i øvrigt ikke havde læst det min læge havde skrevet, men at de havde konkluderet på én linie ud af en hel side.... og at jeg ikke ville finde mig i at en lægekonsulent, der aldrig har set mig, fejer det min egen læge har skrevet af bordet....

I mellemtiden kontakter jeg min egen læge og beder hende hjælpe mig, for jeg bliver smidt ud af dagpengesystemet, hvis jeg ikke bider fra mig. Hun kontakter kommunen gentagende gange både på skrift og pr. telefon...

Efter et stykke tid, bliver jeg kontaktet af kommunen igen, nu kan det pludselig lade sig gøre at jeg får tilbudt et afklaringsforløb.... og det er så her jeg er nu....

Men de mener bestemt jeg er rask d. 31. marts.... så jeg kan melde mig hos a-kassen igen ... ellers kan kommunen tilbyde kontanthjælp....

Helt ærlig, hvis de nu havde taget fat i afklaringen lidt før, så kunne det være jeg kunne være kommet igang noget før.... det har jo ikke været lysten der har manglet fra min side.... eller det at rende kommunen på dørene....

Nå men på med 'ja-hatten' ... det kan ikke laves om, så nu er jeg på vej igen ...

Et længerevarende stop

Det blev til en længere 'storm'.... eller nærmere en længere stilhed...

Der er sket meget i den forgangne tid....

Ungerne er flyttet hjemmefra og er ved at finde benene de nye steder. Og Moderen er ved at finde benene herhjemme efter ungernes frafald.... damn der er blevet tomt...

Min Mor valgte at sætte os en skræk i livet i starten af vinteren. November blev for hendes vedkommende tilbragt på sygehuset og godt for det, for ellers havde vi ikke haft hende i dag.... det har givet noget stof til eftertanke...

Min Svigerfar på 91 døde 15. januar. Ikke noget som sådan i det, når man er 91 år og har levet et langt liv. Han ønskede at sove og det fik han lov til. Men alligevel sætter det sig spor i familien... vi har talt og talt og talt hjemme om de ting det sætter igang med dødsfald.... måske man skulle sikre sine efterladte lidt bedre ....

Og så kom de store dage... 40 år d. 27. januar.... og gift den 28.

Det kan ikke blive bedre.... jeg har ikke så meget 'alders-panik' omkring de 40, som jeg havde omkring de 30.... måske man kommer til at hvile mere i sigselv med alderen.... Og så blev jeg fru igen.... og endda til den mand jeg elsker.... kan det blive bedre....

Jeg lover at der igen kommer noget aktivitet her på siden... det har sgu da været kedeligt længe....

Håber  stadig hænger på derude...

Stilhed før storm

Der er stilhed på bloggen i øjeblikket.... et teknisk problem har tvunget husstanden i knæ...

Vi er snart oppe at køre igen, men indtil da, må computerene på biblioteket holde for :o)

Ikke mere af den slags .... tak !!

Min elskede søster ringede her til aften, og fortalte at de ikke kunne komme til Anders og Christians fødselsdag lørdag.

Det ligner ellers ikke hende og Kasper (hendes kæreste).

Men... desværre var den 'god nok'... Kasper ligger i øjeblikket indlagt på sygehuset i Randers, efter et stykke tid med kramper i det ene ben og efter et rigtig stort krampeanfald i går formiddag....

Desværre viste scanningerne, at der er en tumor i forreste del af hjernen. Om det er en 'fast tumor' eller en 'flydende' ved de ikke endnu, men lægerne gav ham gode chancer for at blive rask. Da tumoren sad 'et godt sted'.... hmmm.... synes altså ikke hjernen er et godt sted...

Kære Gud. Vi vil gerne, om du kunne lade være, at 'teste' vor familie næste gang. Der må være grænser for hvor meget en familie skal igennem.... og jow, vi elsker hinanden... endda endnu mere nu...

Lad Kaspers tumor være ufarlig. Han har, om nogen, ikke fortjent det...

Her er de snuppet under et kortspil i kolonihaven i påsken i år....

Det er mig en gåde...

-hvor alle de år er blevet af...

Anders og Christian ( i nævnt rækkefølge) er blevet 18 år i dag...

For 18 år siden, var det mere end varmt. Man kunne sikkert have spejlet æg på min kolosale mave. Jeg kan huske det var 'pustende' varmt. Jeg havde rendt rundt i lejligheden i trusser og bh det meste af dagen, for det var noget af det eneste jeg kunne holde ud af have på...

I den lille landsby vi boede i dengang, arrageredes der engang om året en 'grisefest'. En landmand donerede en gris, til helstegt pattegris, alle byens borgere mødtes med kurve med service og hyggede en hel aften...

Vi skulle naturligvis også med, der var jo 7 uger til termin, så ingen fare på færde.

De eneste bukser jeg kunne passe dengang, var et par sorte smækbukser, som hang til tørre, så de var klar til 'grisefesten'. Da jeg skulle mærke om de var tørre, blev jeg ret forskrækket, for da gik vandet...

Og 2½ time senere var drengene født, med kejsersnit.

Der har været kampe der skulle kæmpes, der har været allerflest glæder der skulle nydes og det bliver der ved med at være... kampe og glæder...

Vi har taget de første 18 år og nu tager vi de næste 18 år :o)

Tillykke drenge, jeg elsker jer....

Hvordan i alverden ...

 - griber jeg det an ?

Det kunne meget vel være mig der stod på tegningen ovenover...

Jeg synes det er lidt op ad bakke i øjeblikket. Måske sandheden er ved at gå op for mig.

• Jeg er 40 'om et øjeblik'
• Jeg skal tabe min. 50 kg
• Jeg har en rygskade
• Jeg har en extrem sød tand
• Jeg har ingen træningsveninder i området

Lad os tage dem en af gangen...

40 år : Ja, det kan jeg jo ikke løbe fra. Og det vil jeg såmen heller ikke. Jeg tænker blot, at når jeg runder de 40, går jeg snart i overgangsalderen og så bliver det endnu sværere at lave livsstilen om...

50 kg : Ja, mindst. Og det skræmmer mig at det er blevet SÅ meget. Og jeg skammer mig. En fedmeoperation er ikke løsningen, det har jeg indset. Og hvordan pokker får man startet på hele 50 kg. Det er mere end de fleste normale kvinder vejer. Tænk jeg skal tabe en hel kvinde, for at blive en hel kvinde.

Og så ville jeg så gerne være her, hvis jeg engang skulle være heldig at blive Farmor. :o)

Rygskade: Det har jeg, jeg er slidt ned i de nederste ryghvirvler. Brusken er ved at være slidt væk, men endnu er det for tidlig med en operation. Og en operation kommer sikkert heller ikke på tale, det er jeg for overvægtig til.

Jeg vil gerne træne, men desværre forhindrer den mig i at 'danse for meget tango' ...

Sød tand : Om. Det er voldsomt belastende, nærmest at være afhængig af sødt. Og igen en af de ting jeg skammer mig meget over... det er jo ikke et under at der er kommet kg efter kg på, det er jo ikke ligefrem efter kostvejledningerne... Hvordan tager man fat på at slippe for den søde tand ? ... jeg ville hellere end gerne....

Træningsveninde : Ohhhh...ville så gerne finde en pige i området her, der er af samme støbning som jeg. Nej, mig findes der heldigvis kun én af, men en pige, der trænger til at tabe sig en del kg. En pige, der kunne være med til at fastholde aftaler der indgåes med sigselv...

Kan man være bekendt at sætte en seddel op i Rema 1000 ? 

Jeg skal giftes d. 28. januar og ville SÅ gerne have smidt blot nogle af kg....

Kender du til kampen?  Har du erfaringen ?

Hvad gjorde du, for at blive 'Mike Tyson' i den her diciplin ?

Jeg kan nemt starte, men hvad så når de første par uger er gået.... hvordan holdt du dampen oppe og kamplysten intakt ?