I går var det beslutningernes dag.
Jeg besluttede mig. Både på egne og sønnen vegne. Der skal kilo af sidebenene.
Anders er 'lige til den gode side' og skal smide 10 kg. Og jeg skal smide 'lidt' mere. ;o)
Vi besluttede i går, at fremover bliver aftensmaden portionsanrettet. Det kan forhindre han (og jeg) tager 2. portion ris, pasta eller lignende. For 2. portion her i huset vil fremover være salat eller grøntsager....
Og så skal der cykles på kondicyklen. Jeg gør det allerede for at styrke knæ og ryg. Anders startede i går. Min. 20 min. pr. dag og så sætter vi antallet af minutter op løbende....
Vi fik en snak om sukker. Og hvor svært det er at undvære....
Han var ikke glad for hverken beslutning eller moderen i går. Men det får være, han bliver glad når han er slank igen... :o)
3 kommentarer:
Flot beslutning. Jeg arbejdede på et tidspunkt sammen med en stor kok. I en periode arbejdede vi ikke på samme tid, så der gik et stykke tid, hvor jeg ikke så ham. Så kom han en dag - en hel del kilo lettere og jeg måtte selvfølgelig vide, hvad han havde gjort. Ganske enkelt havde han spist en skive god rugbrød med magert pålæg, mens han lavede aftensmaden, hvilket gjorde, at han ikke var videre sulten, når maden var klar. Smart!
Supergod ide...
Måske skulle vi gøre det, eller måske noget gulerod...
Tak for tippet :)
Gulerødder er også en rigtig god ide. Begge dele mætter mere end salat og hvis man ikke er så sulten, når man sætter sig til bordet, føler man sig heller ikke så snydt, når man kun får én gang :-)
Send en kommentar