Igen igen....

Okay okay.... I må godt grine nu.... men nu nåede jeg heromkring..... og hånden på hjertet så elsker jeg dem....

På pigeværelset hang den ene store, som i fodboldbanestørrelse store, plakat ved siden af den anden, og jeg var kæmpefan....Wham var gud på Papsø Prærie dengang....

Godt nok er jeg langt forbi de 17 år, men synes stadig det holder max.... som mine unger ville sige, der forøvrigt nok ville synes den slags musik er pinlig, som alt andet hos moderen i øjeblikket... ;)

A pro pro...Wham....

For en del år siden boede jeg alene med ungerne.
De var lagt i seng en aften.
Jeg sad med ørebøffer i stuen nedenunder og hørte Wham.
Ganske ubevist har jeg pludselig sunget med. 
Jeg synger selvfølgelig fuuuuldstændig klokkerent med ørebøffer, hvad tror I ellers ???... :)
Pludselig klapper Christian min på skulderen, ikke et ord om hjertestop her, selv om det mere end tæt på, jeg havde nemlig ikke hørt den unge mand komme....
Han kigger bekymret på mig og siger :" Er du syg Mor, du siger så underligt....."
Hvad pokker siger man så ?.... det var med at finde en grimasse der kunne passe....;)

Det skal måske tilføjes, jeg IKKE har sunget ret meget med ørebøffer på siden, det skulle nødig hedde sig at naboerne tror jeg er syg eller noget ;)