Misundelse

- er en grim ting...

Det har jeg altid ment, og jeg mener det stadig.
Der må være noget galt i ens eget liv, hvis det er nødvendig at være misundelig på andres !

Der er begyndt at ske 'mystiske' ting her på matriklen. Ja... mystiske og mystiske, er måske så meget sagt, for det er ganske jordnær det der sker... mystikken breder sig når vi står med spørgsmålet : hvorfor ?

Vi har sat krukker i forhaven til glæde for os, og for dem der skulle passere huset. Lidt kønt at kigge på.

MEN... Inden vi fik krukkerne plantet til, var den første smadret en nat for lidt siden. Hmmm... træls... vi puslede med teorier om en sten der var 'kommet i klemme' i kanten af et dæk og derfor var skudt i krukkens retning... men nej, vi måtte erkende det var hærværk.

Næste morgen flyttede vi krukkerne væk fra de forreste fliser, så man ikke kunne nå dem fra fortorvet, men skulle træde ind på fliser og grus, hvis man ville noget.

Igen i nat har hærværksfolkene været på spil. Denne gang gik det igen ud over krukker. To styks. Men denne gang har de været langt inde i forhaven og hente krukkerne, hvorefter de har smadret dem med granitholderene til havelysene.

Jeg er forundret. Meget forundret. Jeg har en meget god fornemmelse af hvem der har gjort det og jeg ved hvem der står bag. Og jeg ved han læser med her. Men hvorfor.

Få dig dog et liv ! Og lad være at være misundeligt på mit !