Anders har det skidt. Han græder utrøstelig og har det mere end svært. Og efterskolen valgte at sende bud til mig kl. 21.30 i aftes, at de ikke synes det var forsvarligt at have ham der lige nu. Både for hamselv og for de andre elever.
Tanker om at ville skære sig selv dukker op med mellemrum, men denne gang var der også tanker om at ville skade andre. Først skade en elev og så tage sit eget liv.
Sidst vi havde fat i Børnepsyk. Augustenborg, blev vi nærmest 'fejet af'med kommentaren "Jamen, han har jo ikke skåret endnu". Nu sidder jeg igen med en søn, der kæmper en indre kamp. Han siger ikke meget, det gør Anders aldrig, men øjnene fortæller hvor store slag han må igennem på den indre front.
Samtidig med han kæmper, undskylder han for at være til besvær, når han vil hentes. Og man kan ikke overbevise ham om, at han rent faktisk ikke er til besvær.
Hold da op, hvor er det svært at være Mor her. Der sker noget i min søns liv, som han ikke kan styre og kontrollere. Og jeg kan, uanset hvor meget jeg ønsker og kæmper for det, heller ikke gøre noget. Tanker kan ikke tæmmes.
Denne gang får Børnepsyk. ikke lov at 'slippe så billigt', jeg lader mig simpelthen ikke spise af med en halvkvædet vise. Min Anders har ret til mere. Kampen må kæmpes for ham, han fortjener det.
2 kommentarer:
Puhha det gør så ondt, når børnene har det skidt. Gå til dem på børnepsyk. Det kan altså ikke passe, at man ikke kan få hjælp, når man har brug for det!
Ja det er svært, specielt når man føler magtesløsheden ...
Hvis jeg kunne, ville jeg tage alle hans tanker, så han ikke skulle bøvle...
Kan vist kun være 'bagland' med hjælp til de værste stunder...
Send en kommentar