mandag den 5. januar 2009

Et forsinket

Men alligevel lige så velment...



Godt nytår




Det er utroligt at der allerede er gået et år igen. På privatfronten og på jobfronten er fremskridtet sket med syvmileskridt...
En kollegas farvel til firmaet i sommer, betød at jeg pludselig følte mig som en fisk i vandet. Det er utroligt, som en kollega, ubevidst for både ham og mig, kan ødelægge et arbejdsdag ved sin blotte tilstedeværelse.
Godt han kom godt på vej i et andet job, og jeg kunne vise mit værd i firmaet her....
Ungerne er stadig på efterskolen. Et valg jeg på ingen måde fortryder, selv om det var mere en hårdt at skulle sende dem afsted sidste sommer i august. De blomsterer som aldrig før. De er blevet store. Ikke bare af skind, men bestemt også af sind. Det glæder mig at se deres glade ansigter når de kommer hjem og fortæller hvad ugen har budt på af forskellige opgaver.
Forelskelsen ramte mig i 2008. Hold da op. Fejet helt af banen. Glæder mig utroligt til mange gode timer i 2009, sammen med ham.
2008 var året hvor jeg kom på facebook. Hvor har jeg smilet mange gange, til billeder af gamle skolekammerater fra både folkeskolen, gymnasiet og handelskolen og til både nuværend og tidligere arbejdskolleger. Og til venner helt uden for skole/arbejds-regi.... I både ind- og udland.....
Der har været mange hyggelige stunder med at læse hvad de laver og har bedrevet tiden med. Lad os håbe, at 2009 viser sig som året hvor der kommer kaffesnak ud af nogle af kontakterne.
Økonomisk, er jeg sådan cirka på niveau med Roskilde Bank ;o). Og jeg har dårlig samvittighed over ikke at kunne betale det jeg skylder privatpersoner, specielt en bestemt. Du ved selv hvem du er. En der hjalp mig umådeligt i midten af juni, da jeg havde allermest brug for det. Det er ikke af uvilje, men ren og skær umulighed, indtil nu. Håber jeg som noget af det første her i 2009 har mulighed for at blive den økonomiske gæld kvit. Den menneskelige i form af et kanon godt venskab bliver jeg aldrig kvit.
2009 skal bruges på at lave nogle ting om. Der er folk der ikke skal forvente så meget mere, og der er folk der skal forvente noget mere. Der bliver en rokade af resourcer, og det glæder jeg mig til. Der er folk der har været forsømt. Det er udelukkende mig der ikke har formået at holde det på et acceptabelt niveau. Håber blot de mennesker er der, når jeg igen tager kontakten.
Nytårsfortsætter .... hmm... tja.... Det skulle jo ikke gerne kun være i nytåret at fortsættet skulle være, men gerne som langtidsvirkning. Tror jeg som det første nytår i mange år, ikke vil lave nogle fortsætter.
Jeg håber 2009 tilsmiler dig. Jeg håber du derude, får et fantastisk år.

3 kommentarer:

nbalike sagde ...
Denne kommentar er fjernet af en blogadministrator.
nbalike sagde ...
Denne kommentar er fjernet af en blogadministrator.
NightSoul sagde ...

Hej Jane.

Ja... 2008 har været et omtumlet år. 2009 er startet travlt..

Og.. Jeg har - som dig - forsømt nogle skønne personer. Ikke af lyst. Men mere pga. andre presserende ting..Men håber at kunne gøre det godt igen i løbet af året.

Ønsker dig et super år.. Året 2009. Må lykken tilsmile dig på alle fronter!

Knus du skønne kvinde...