Jeg er for ung ....

Billedet er Thorvaldsens 'ungdom'....

Det er ikke 'ungdom' der præger billedet her på matriklen i dag... slet ikke....

Jeg er for ung til at have det, som jeg har i dag. Gigten plager som sjældent før. Hænderne er hævede og fødderne ligeså. Håndled værker, så hverken arbejde ved pc'eren eller strikketøj er attraktiv i dag. Fodleddene værker, specielt venstre ankel, så jeg lister rundt i samme tempo, som min ikke helt nye svigermor.

Piller der er stærke nok til at slå en hest omkuld hjælper ikke nok mere. De er blot blevet stærkere og stærkere igennem en årrække. Og effekten er blevet svagere og svagere. Næste skridt er morfin. Hmm... jeg smager nogle gange på ordet og gyser lidt ved tanken. Morfin. Hold da op.

Hmm... sådan en dag, er jeg bange for, at jeg ikke holder på arbejdsmarkedet i mange år endnu... og det gør mig ked og vred. Frustreret.

Frustrerende at sidde med et hoved, der gerne vil og kan. Læse HD. Være en 'skarp kniv i skuffen' og ikke kunne bruge hænder eller fødder i nødvendig grad.

Jeg er for ung til det her.... alt for ung. Men måske skulle man holde mens legen er god, og få nogle år, hvor man ikke altid havde ondt i en grad der krævede smertestillende medicin....

Synes bare det er utænkelig i øjeblikket. Tror jeg hænger på lidt endnu :o)

Hvem er du ?

Når jeg møder et menneske, jeg ikke har været så heldig at møde før, så er jeg pr. natur nysgerrig på at lære det menneske at kende.....

Spørger oftest 'hvem er du ?'.... og lader folk bestemme hvad de ønsker at fortælle mig.... nogle mennesker bliver næsten fornærmet over mit spørgsmål, for de føler det går for tæt på deres personlige sfære, men det er jo reelt set ikke det jeg ønsker....

Når jeg møder mennesker, har jeg lagt mærke til at de oftest spørger mig 'HVAD er du' og når jeg så svarer 'jamen først og fremmest er jeg Jane, så Mor og kæreste', så flakker blikket hos dem der spørger, for det var jo ikke det de ville vide.... Og sikkert som Amen i kirken, spørger de så .... 'Jamen hvad laver du så ?' ...... ja, for vi har i vores verden vor identitet igennem arbejdet....

En skam, at vi måler vor verden i identiteten gennem arbejdet. Jeg har en omgangskreds, hvor der er personer, der ikke har job. Sygdom, både fysisk og psykisk, har gjort det umuligt at arbejde. Men jeg synes netop ikke deres liv er ringere end mit, selv om jeg dagligt har en titel i forbindelse med job. Jeg nyder de har et drive i livet, og fylder deres liv med noget meningsfyldt, for dem.
Jeg vil meget hellere 'måles' på og accepteres for de ting og ikke mindst de personer, jeg har fyldt mit liv med, end på min uddannelse....

Jeg bliver ved at spørge folk jeg møder 'hvem er du ?' for jeg er mere interesseret i at vide hvem de er frem for hvad de er.... det er ikke det der er afgørende i min verden....

Måske kommer jeg forbi dig en dag og spørger 'hvem er du' ;o)

Efterår

Det er snart kastanjetid. Og vi glæder os herhjemme.

Der er nemlig spået 'ristede kastanjer' når de først er klar. Ristede kastanjer over bål.

Jamen... æhhh... bål ? Jane for pokker du har da ingen bålplads i haven. Joooooh, det har jeg snart....

Terassen bliver etableret i de her dage og i terassen er der luftet tanken om etableringen af en bålplads. Spørg lige om vi allerede glæder os til ristede kastanjer og snobrød med pølser :o)

Og det er ikke mig der er ophavsmand til terassen. Slet ikke. Mine led bøvler og brokker på trods af fede fiskeolier og smertestillede så stærk, at selv en hest ville dejse om.

Men... jeg kunne bruges til at lave havregrynskugler sammen med 'lillepigen' i går. Hold da op det var hyggeligt. Vi æltede og prøvesmagte. Vi grinede og rullede. Vi hyggede i arm, mens de blev kolde igen. Og så blev 'farmand' inviteret på kaffe og 'hemmelighed'. Det er længe siden jeg har hygget mig i den grad som jeg gør i øjeblikket.

Og en opringning fra Anders indikerede at han har accepteret 'lillepigen'. "Æhhh hej Mor det er Anders. Jeg skal lige høre om Tulle er hjemme i week-enden når vi er hjemme fra efterskolen." Jeg måtte skuffe ham. Tulle er her desværre ikke i week-enden. Men vi må have etableret en rotation, så Anders, Christian og Tulle er i samme week-end.

Hmmm.... mon jeg er det man kalder heldig ;o)

Mærket for livet

Jeg gør det sgu...
Jeg har tænkt på det i mange år...
Jeg har ikke turdet...
Jeg tør nu....

Jeg har selv designet...

Jeg lader Calle tegne....

Jeg viser resultatet her engang....
Jeg gør det sgu ....

Hov...

Jeg er vist flyttet til "forkælelsesland".... for om jeg bliver forkælet.... i en grad jeg aldrig har prøvet før...

Et par milde blå øjne kigger kærligt på mig...

Børnene bliver hørt og talt med (ikke bare til)
Haven bliver nusset og ligner snart have igen
Jeg bliver nusset og har fået glød i kinderne

Hold da op, det er sgu næsten for godt til at være sandt... Der er en enkelt rynke i panden, der skal bearbejdes, men ikke mere end det kan overvindes, det er overvundet før.... :o)

Der er ikke tale om strudsefarm. Diskrete sommerfugle flagrer rundt og skaber glæde. Tror der er tale om et 'langstids-projekt'.... ;o)

Se fra den side, havde jeg ikke lige set det komme... :o)

Venner

Da venner blev til,

var tanken ganske klar.

For venner har noget i sig,

som ingen andre har.

De har en hånd, som hjælper.

De lytter og forstår.

De flygter ikke, men blir'

- når alle andre går.

Derfor har vi venner.

Derfor har du mig, og jeg har dig.

Jeg har dig kær

og du står mit hjerte nær.

Sms fra Joan - en rigtig ven....

Energi

Allmost touched by the hand of God



Hmmm... ja måske....



Vi har lige talt energi med mine kolleger. Vi talte om hvor forskelligt energiniveau folk har.



Da mine børn var 2 år gammel, startede jeg på handelsskole. Derefter uddannede jeg mig til all-round-kontorassistent og samtidig læste jeg merkonom, og senere sammen med et ret krævende job, læste jeg Akademimerkonom. Nu har jeg et endnu mere krævende job, der ihvertfald er 37 timer pr. uge plus det løse og nu læser jeg HD ved siden af.

Vel at mærke, imens jeg har været mor for en autist og en ADHD'er (Damp). Jeg har boet alene med børn år af mit liv, eller sammen med mænd der mente kvinden var skabt til det huslige arbejde.


En kollega er uddannet her på stedet, er aldrig efteruddannet. Gift. Har to almindelige børn. Og orker simpelthen ikke mere end lige at fodre på dem.


Jamen hvor kommer energien fra ?


Står og bliver ganske rød i kinderne, når hun kalder mig 'powerwoman' og 'superwoman'.... for jeg føler mig ikke sådan.... indlægget her er ikke lavet for at prale, men nærmest med undren over, hvorfor folk ikke har energi.... og hvad der gør de får energi....


Det er jo ikke fordi jeg dagligt har én mand/kæreste i mit liv, der kan lade batteriet op igen. Mine batterier bliver også ladet op ved at gå på HD, ved venindesnak, ved at flirte og ikke mindst ved meditation og musik..... :o)

Og hvad har vindmøllerne nu med sagen at gøre ?... intet... bortset fra, at jeg synes de er smukke.... og visuelt smukke ting, gør jeg også får ladet batteriet op....

Hvad bliver dine batterier ladet op med ???

Øv osse

Hun skal begraves i dag.

Jeg skal ikke med, så tæt var jeg ikke på hende, men mange jeg kender og holder af, var tæt på hende.

Hader at se dem, jeg holder af, kede af det.

Øv en træls onsdag

ZEN

Vi er på mit arbejde igennem en process, en lean-process, hvor alle vore arbejdsopgaver skal lean'es....

Lean betyder at 'slanke'. Så alle opgaver skal, sagt på en anden måde, effektiviseres...

Når man i en virksomhed, begynder at foretage en så drastisk ting som lean, så endevender man alle arbejdsprocesser og finder ud af hvor man kan spare minutter og kroner. En process der vipper en virksomhed på højkant, ryster den lidt og lader den falde på plads igen. Sådan en process vil altid, uden undtagelse, skabe uro i rækkerne...

Og intet nyt under solen, for det gør den også hos os....

MEN.... så var det at jeg foreslog min chef, at vi lærte at overskue disse forandringer. Et er at man lean'er processer, men hvad med medarbejdernes tankegang.

Jeg havde hørt fra 'coach-goddien' at zen-meditation var en god måde at lære at fokusere på en enkelt opgave af gangen. Og bruge 100 % energi på den enkelte opgave. Fik en hjemmeside hvor jeg kunne læse mere. Da jeg havde tygget på det et par dage, gik jeg til chefen og foreslog, at vi alle fik indsigt i zen og tankegangen omkring zen.

Chefen købte sørme ideen og nu skal vi zen'e 3 eftermiddage, hvor vi lærer teknikker til at koncentrere energien og fokusere på opgaverne. Og ikke mindst teknikker til meditiation.

Jeg har mediteret før og mediterer gerne en 3-4 gange om ugen. Mind-fullness. Det giver overskud og kraft til hverdagen.

Jeg glæder mig til zen, men tror jeg er en af de få.
Jeg fortæller migselv, at det er fordi 'hønsene' i afdelingen ikke ved, hvor meget godt meditiation kan gøre.

Snakkehoved

Ja, det var jeg i går.... om jeg var....

Selskabet var for godt, til man sådan lige kunne smide røret igen, for ja, det hele foregik pr. telefon.... og vi fik vendt 'verdenen' et par timer eller tre... :o)

Normalt har jeg ikke 'telefonitis' i den grad kvinder normalt har... men lige her, med ham, har jeg....

Kan huske han engang nævnte en han IKKE kunne være en week-end i sommerhus med uden at kede sig.... JEG kunne godt være en week-end i sommerhus med ham uden at kede mig.... Om... vi ville aldrig blive færdige med at snakke....

Og nej... det har intet amourøst over sig.... selv om jeg godt kunne tildele et knus eller to ;o)

Tak for snakken (du ved selv hvem du er ....) ... :o)

Mættet week-end

Hold da op jeg har haft en week-end der har sat sine spor.... jeg sidder her med en absolut glad følelse i maven....

Lørdag var jeg til fest.... sikke en fest.....
Fruen her var absolut appelsinfri, for det var det eneste hun IKKE drak....
Festen blev holdt hos en 'chatter'... som jeg efterhånden har 'kendt' nogle måneder.... flere 'med-chattere' var inviteret og hvor er det sjovt at få ansigter på dem man 'taler' med på nettet daglig...

Søndag stod på opvask efter festen. En god 'terapi' når man nu er en kende underdrejet. Efter rundstykker, var jeg igen for hjemadgående.

En hurtig 'morfar' på sofaen, en mindre kamp med maveregionen efter lørdagens umådehold og afsted til endnu en omgang godt selskab. Jeg var blevet inviteret på aftensmad i nabobyen. Et festligt par (far og datter på 10 år). 'Far' svinger rundt med kødgryder, som om han aldrig har bestilt andet og imens tog 'datter' og jeg en dyst i 'Madspil' og Domino. Lige så meget som jeg blev banket i 'Madspil' lige så meget bankede jeg hende i Domino. Go' fordeling. ;o)

Se den før den forsvinder....

Jeg har skam også hæklet.... som hende her og hende her .... synes selv jeg var flittig...

Og tag nu et godt syn på det, for nu bliver det frogget lige om lidt.....

Årsagen... det er såmen for lille... *rødmer*... fruen her var mere frodig end først antaget....

Når den bliver lavet igen, for det gør den, så bliver der lagt en karrygul tråd sammen med den kitfarvede, så må vi se om det gør den smukkere... mon ikke.... jeg tror det ihvertfald....

Såe... på den igen.....;o)