torsdag den 7. februar 2008

Og vi ventede og ventede og ventede

Vi har været i Jysk i dag. Vor gammel seng har længe knaget noget så frygtelig, at vi formodede det var et spørgsmål om tid, inden vi lå med enden på gulvet. Fat i trailer. Afsted det gik. At bestemme sig, var sådan set ikke det store problem. Min kæreste der er gammel kræmmer prøvede til på alle kunstens regler at få rabat ud over den allerede givne rabat, men næææh nikke nej, ikke tale om. At komme af med pengene var heller ikke det store problem, så vi smilede og betalte. Fik udleveret en bon, som vi skulle fremvise ved vareudlevering. Så begyndte 'morskaben'. Da vi kom holdt der en mand med sin trailer. Han fik at vide, at der var ca. 1 kvarters ventetid på varen, så flink som han var kørte han traileren frem så vi kunne få en plads også. Vi stak den unge mand sedlen, og forventede at der ville brede sig et smil på hans ansigt, for den box-tingest havde han jo lige styr på hvor stod. Men... nej. Efter han havde været en tur rundt på laget, havde han stadig ikke lokaliseret vores seng. Derefter måtte han lede i de 4 containere der stod i gården efter netop vor seng. Forgæves. Der var nu gået ca. 20 min. Vi blev bedt om at 'tage fra' når han ikke kunne flytte rundt på mere i containeren og det endte med at Anton fik en sengeramme i hovedet. Så vi besluttede os for et roligt tilbagetog til trailerpladsen. Hurra, nu fandt den unge mand en madras, og den blev læsset i traileren.Derefter blev endnu en ung mand og hende vi havde handlet med i butikken tilkaldt. De genoptog alle 3 eftersøgningen af madras nr. 2. Endelig fandt de ud af at den første madras, der jo allerede var læsset i traileren, slet ikke var den slags vi skulle have. Af med den første madras igen. Lede, lede, lede. Og endelige fandt de ud af at de faktisk slet ikke have to madrasser uden topmadras. Derfor blev plastbeskyttelsen på de to madrasser flæset og topmadrasserne taget ud. De blev læsset i traileren igen og vi fik snart efter udleveret meder. Nu gik jagten efter topmadrassen. Da vi skulle være så 'vanskelige' at ville have 2 madrasser med kun 1 topmadras, var det jo ikke 'sæt' med 'samlesæt'. Endelig gav 'handelskvinden' op og gav os en topmadras som efter sigende skulle være bedre end den lovede. Hmm... efter min mening føles den nu noget tynd (det skal dog siges vi ikke har fået den pakket ud endnu). Efter 3 kvarters venten fik vi endelig boxmadrasserne og topmadrassen udleveret. Men der havde vi også næsten fået frost i de yderste led. Huurrrraaaa. Vi må vist hellere skrive til Lars Larsen og fortælle ham om den ekstraordinære venlige, tillidsvækkende og ikke mindst hurtige kundeservice de har.

2 kommentarer:

Dorte Lyager sagde ...

Skynd jer at få sat sengen op, så I kan kravle ind under den varme dyne - det trænger I vist til *S*

Jane sagde ...

Vi har bestemt os for at ville tage ind til Jysk i dag og bede om at få den rigtige topmadras...
Og så skal der sættes seng op i aften.. :o)