Træt

Jeg er træt... som hele sønderjyllands samlede korps af ældre.... Jeg er træt. Ikke af Anders og hans problemer, forståes ret. Men jeg er træt, for tankerne er hele tiden ved det faktum, at min søn har villet / vil tage sit eget liv. Jeg er træt, for nætterne fyldes af mareridt, hvor jeg i drømme ikke kan finde Anders og når jeg finder ham har han skåret sig selv til blods. Jeg er træt, for hver gang Anders, om natten, vender sig eller hoster, er jeg lysvågen. Jeg har prøvet at opretholde en arbejdsdag herhjemme, men det er næsten ikke menneskeligt, at skal være vågen om natten og arbejde om dagen. Det her med Anders tager absolut hårdere på mig end jeg selv i første omgang havde troet.